Kan mobilen løfte sundheden i Tanzania?

På verdensplan er livmoderhalskræft en af de mest udbredte kræftformer.

Hver gang ti kvinder får diagnosen, kommer de syv af dem fra et fattigt land.

På den baggrund har Ditte Linde fra Klinisk Institut ved SDU undersøgt, om den forebyggende indsats kan forbedres i det østafrikanske land Tanzania.

I en ph.d.-afhandling har hun afdækket, om mobiltelefonen kan bruges som et værktøj til at sikre et bedre samarbejde mellem kvinderne og sundhedspersonalet.

– I Tanzania er der flere, som har mobiltelefon, end der har adgang til elektricitet og rent vand. Derfor er det oplagt at forsøge at få mobilteknologi til at understøtte befolkningens sundhed, forklarer Ditte Linde.

Under sin research til afhandlingen har hun i flere perioder boet i Tanzania. Hun har set, hvor stor afstand der kan være mellem de lokale lægehuse. Og hun har fulgt en række af de kvinder, som er blevet indkaldt til en screening.

Testede med eddike

– Hidtil har lægerne benyttet en metode, hvor man smører lidt eddike direkte på livmoderhalsen, og hvis der opstår hvide pletter, kan det være tegn på kræft, fortæller Ditte Linde og tilføjer:

– Metoden er billig og praktisk, fordi man kan se resultatet med det samme. Men desværre er den også meget upålidelig, fortæller Ditte Linde.

Derfor er myndighederne ved at teste en ny screeningsmetode – en såkaldt ”rapid HPV-test”.

Bedre test giver nyt problem

Den nye metode indeholder en form for celleskrab og anses for at være mere sikker. Ulempen er til gengæld, at prøven skal sendes til et lokalt laboratorium, hvor man skal vente på svar.

Og hvis prøven er positiv, kræver den en opfølgning.

– Så man har fået en bedre test men også et nyt problem. For ofte kommer kvinderne ikke tilbage til den opfølgende undersøgelse, siger Ditte Linde.

Kvinder fik sms

I sit studie har hun fulgt 705 tanzaniske kvinder, der alle var erklæret positive i en ”rapid HPV-test”. I praksis betyder det ikke nødvendigvis, at kvinderne har livmoderhalskræft. Men de har en øget risiko for på et tidspunkt at udvikle sygdommen. 

Derfor skulle de alle til en ny undersøgelse 14 måneder senere, og i den forbindelse modtog de en række envejs-sms’er.

Nogle af beskederne indeholdt generelle informationer om lidelsen, mens andre var deciderede påmindelser, der opfordrede kvinderne til at møde op til den forestående kontrol.

Hver fjerde dukkede op

Ditte Linde arbejdede også med en kontrolgruppe af kvinder, som ikke modtog sms’er op til den pågældende undersøgelse.

Det viste sig, at sms’erne ikke havde nogen effekt. Fra begge grupper dukkede cirka hver fjerde kvinde op til kontrollen, som foregik på hospitalet i hovedstaden Dar es-Salaam eller på Kilimanjaro Christian Medical Centre i Moshi.

– Det var selvfølgelig ikke, hvad vi havde håbet på. Efter at jeg havde afsluttet mit studie, ringede vi til de kvinder, som var udeblevet. Herefter mødte yderligere 22 procent op. Det tyder på, at det giver mere mening at ringe end at sms’e, men det kræver også mere sundhedspersonale, påpeger Ditte Linde.

I en række kvalitative interviews giver nogle af deltagerne udtryk for de tanker, de gør sig om screening-tilbuddene.

– De er grundlæggende positive, men der er flere barrierer, end vi umiddelbart regnede med. Mange kvinder er bange for kræft, og så reagerer de ved at undgå at blive involveret i undersøgelserne, fortæller Ditte Linde og tilføjer:

– Andre anvender screeningen som en generel gynækologisk undersøgelse, hvor de kan blive undersøgt for andre underlivsproblemer. Og derudover er der flere, som er bange for den gynækologiske undersøgelse.

Fattigdom bremser

Ifølge forskeren skal det største problem dog findes et andet sted:

– Den største barriere er nok den økonomiske. Selv om undersøgelsen er gratis, skal kvinderne have fri fra arbejde og selv sørge for transport.

– En af kvinderne forklarede mig, at når hun havde én dollar til hele dagen, kunne hun enten bruge den på en busbillet til hospitalet i Dar es-Salaam. Eller hun kunne købe mad til sine børn, og så valgte hun altså det sidste, siger Ditte Linde.

Oplagt at bruge mobilteknologi

For Ditte Linde betyder resultaterne imidlertid ikke, at man skal opgive at indføre mobil sundhedsteknologi i Tanzania og tilsvarende lande.

Tværtimod mener hun i lighed med andre, at det er oplagt at udnytte de senere års ændringer hos lokalbefolkningen.

For 10-15 år siden var indbyggerne således vanskelige at kommunikere med, fordi ingen havde fastnettelefon.

Muligheder skal udnyttes bedre

Nu har næsten alle familier til gengæld en mobil, og dermed kan læger og sygeplejersker pludselig henvende sig til borgere i landdistrikter og fattige områder langt væk.

– Men vi skal være bedre til at nuancere vores brug af teknologien. Det viser sig, at det er oplagt at bruge sms til nogle sundhedsfremmende budskaber, mens vi i andre tilfælde skal anvende andre metoder, forklarer forskeren.

Som led i sin ph.d.-afhandling har hun som den første gennemgået alle de forsøg, der er blevet publiceret om anvendelsen af envejs-sms’er i forbindelse med sundhedsadfærd i fattige lande.

Stort potentiale

– En af mine konklusioner er, at vi hidtil har været for unuancerede i vores tilgang til brugen af mobilteknologi, siger Ditte Linde.

– For eksempel har det inden for de kliniske områder vist sig, at envejs-sms’er er effektive i forbindelse med børne-vaccinationer, mens de ikke bidrager til at få folk til at tage deres medicin, understreger hun.

– Jeg tror bestemt, teknologien har et stort potentiale, som er oplagt at udnytte. Men vi er nødt til at dele den op i nogle underlag og lære, hvilken kommunikation der virker bedst inden for de forskellige kliniske områder.