Sociale netværk var vigtige for eliten
Da slaveriet blev forbudt i USA, frygtede slaveejere at miste deres økonomiske velstand. Et nyt forskningsprojekt kan dog konkludere, at slaveejernes efterkommere forblev på samfundets top.
Efter Den Amerikanske Borgerkrig blev handlen med afrikanske slaver i USA forbudt. Dermed blev amerikanerne et af de sidste vestlige lande til at afskaffe slaveriet.
- Slaveriet var en økonomisk forretning for alle slaveejere. Man skulle derfor tro, at slaveriets ophør havde store økonomiske konsekvenser for slaveejere og de kommende generationer. Men det er ikke tilfældet.
Det fortæller lektor Philipp Ager fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU. Han har undersøgt, hvordan tiden efter Den Amerikanske Borgerkrig påvirkede fordelingen af velstand i de amerikanske sydstater.
Fordeling af velstand
Ifølge Philipp Ager ændrer fordelingen af velstand sig få steder i historien, og det kan for eksempel være i krige.
- Den Amerikanske Borgerkrig havde store konsekvenser både for slaveejerne og slaverne. Afskaffelsen af slaveriet var den største konsekvens. Det betød blandt andet, at landværdier begyndte at falde, fordi der var mindre arbejdskraft til at passe og pleje jorden.
- Vi har kigget på, hvordan sønner af fædre, som var blevet velstående gennem slaveriet, klarede sig senere i livet, siger han.
”Slaveejernes efterkommere var nemlig relativt hurtige til at genoprette den velstand, som familien havde under slaveriet. Det viser sig faktisk, at slaveejernes børnebørn udkonkurrerede de forrige generationer velstandsmæssigt
Efter ophøret af slaveriet haltede Syden efter Norden rent økonomisk, men kom sig hurtigt:
- Vi har fundet ud af, at sønner af familier, som investerede i slaveriet før borgerkrigen, kom sig ret hurtigt sammenlignet med sønner af familier, som havde færre eller ingen slaver i Syden.
Borgerkrigen
- Sydstaterne i forskningsprojektet omfatter 16 stater, hvor slaveriet var tilladt før Den Amerikanske Borgerkrig.
- Den Amerikanske Borgerkrig varede mellem 1861-1865.
- Omkring 625.000 mænd døde under krigen, hvilket dengang svarede til 2% af den amerikanske befolkning.
- Slaveejernes efterkommere var nemlig relativt hurtige til at genoprette den velstand, som familien havde under slaveriet. Det viser sig faktisk, at slaveejernes børnebørn udkonkurrerede de forrige generationer velstandsmæssigt, siger Philipp Ager.
Dog påpeger han, at hvis man sammenligner sønner i Syden med sønner i nordstaterne, kom sønnerne i Syden sig ikke et hundrede procent, hvilket også afspejler sig i det faktum, at Sydens økonomi haltede efter den nordlige i årtierne efter borgerkrigen.
Sociale netværk
I årene efter borgerkrigen begyndte industrialiseringen, hvor folk fra landet søgte mod byerne efter arbejde, og det benyttede de tidligere slaveejere sig af for at holde deres velstandsniveau.
- Familier fra landet, der tidligere ejede slaver, brugte sociale forbindelser i byerne til at etablere deres børn i de industrielle og merkantile sektorer. Samtidig blev efterkommerne ansat som investorer i den langsomt genopbyggende økonomi i Syden, siger Philipp Ager og tilføjer:
- Så de sociale netværk var ekstremt vigtige for at holde sig på toppen af samfundet, siger han.
Ægteskab
Et bevis på, at disse sociale netværk eksisterede, var de ægteskabelige forbindelser mellem slavefamilier.
- Vi konkluderer også i vores projekt, at slaveejernes sønner i høj grad giftede sig ind i andre slaveejerfamilier for at styrke de elitære sociale bånd på toppen af samfundet.
Han fortæller, at disse sønner indgik ægteskaber med døtre af mænd, som havde stor individuel formue.
Slavernes frihed
Efter at slaveriet blev forbudt, vågnede de afroamerikanske borgere op til en ny virkelighed. De var for første gang frie borgere og havde nu adgang til blandt andet uddannelse og lovlige ægteskaber.
Vidste du, at…
Forskellen mellem den rigeste procent i USA og den resterende befolkning i dag er den højeste i 100 år. De 400 rigeste amerikanere har tilsammen en formue, der svarer til det beløb, som de 150 millioner fattigste i landet samlet råder over.
Kilde: ”Fra George Washington til Donald Trump – Kampen om Magten” af Niels Bjerre Poulsen.
Men livet efter slaveriet havde sine udfordringer. I Syden etablerede delstatsregeringerne de såkaldte ”Black Codes”.
Disse love bestemte for eksempel, at når tidligere slaver ønskede at leje jord, skulle de skrive årlige arbejdskontrakter med hvide jordejere. Hvis de nægtede at sætte deres underskrift, kunne de blive anholdt og sat til tvangsarbejde.
- Den efterfølgende diskrimination af den sorte befolkning gjorde, at denne del af befolkningen havde svært ved at rykke op i samfundets hierarki, fordi de af økonomiske årsager blev nødt til at leje jord af de hvide. Det er dog ikke noget, vi har haft så meget fokus på i dette projekt, siger Philipp Ager.
Forstå nutidens USA
- Diskrimination af den sorte befolkning førte til ekstrem fattigdom. Det ser vi desværre stadig konsekvenserne af i dag, siger Philipp Ager.
Han mener, at projektet derfor tilfører en vigtig viden i forhold til at kunne forstå de enorme ulighedsforskelle, som USA i dag er ramt af:
- Dette forskningsprojekt siger noget om, at slaveejerne holdt sig på toppen af samfundet, hvilket forhindrede specielt den sorte del af befolkningen i at kravle op ad samfundsstigen.
Mød forskeren
Philipp Ager er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU. Han forsker primært i økonomisk historie, demografi og arbejdsmarkedsøkonomi.