Kvinder i forskning: Charlotte Skau Pawlowski
I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts kan du her møde en række kvindelige forskere fra SDU og blive klogere på, hvordan de ser på det at være kvinde i forskningsverdenen.
Charlotte Skau Pawlowski
Charlotte er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik. Hun forsker i bevægelsesadfærd og omgivelsernes betydning for bevægelse. Senest har hun stået bag en større undersøgelse af danskernes bevægelsesadfærd under corona-nedlukningen.
Kontakt: cspawlowski@health.sdu.dk
Der er en generel forestilling om, at forskningsverdenen er mandsdomineret. Er det en forestilling, du kan genkende? Og hvordan har du selv oplevet at gøre karriere i en ’mandeverden’?
Jeg har aldrig tænkt så meget over, hvorvidt jeg arbejder i en mandsdomineret verden eller ej, men fakta er, at jeg er den eneste kvindelige lektor i vores forskningsenhed, og der er ingen kvindelige professorer. Forskningsverdenen er meget kompetitiv og stiller krav til, at man kontinuerligt præsterer – måske er det svaret?
”Vil man gøre karriere i forskningsverdenen, kan det være svært også at satse på lang barsel og fyraften kl. 16, for så er toget kørt.
Vil man gøre karriere i forskningsverdenen, kan det være svært også at satse på lang barsel og fyraften kl. 16, for så er toget kørt. Jeg har prioriteret korte barsler og arbejder også efter kl. 16. Jeg oplever til tider særligt kvinder, der ser lidt skævt til mine prioriteringer, for ”hvad med børnene?” Og min mand siger ofte: ”Bliver du aldrig træt af at sidde foran den skærm?” Jeg er ret sikker på, at mænd ikke i samme grad får de bemærkninger, men jeg er glad for mit arbejde og prioriterer det højt. Jeg kan slet ikke lade være. Det giver mig energi at være med til at gøre en forskel for sundheden.
Hvem er dine største forbilleder? Har du nogen, du spejler dig i?
Nicola Ridgers fra Deakin University i Melbourne er et stort forbillede for mig. Da jeg gik i gang med min ph.d. og søgte litteratur inden for det pågældende forskningsfelt, stødte jeg på hendes navn på rigtig mange publikationer. Jeg forestillede mig, at hun måtte være en af de gamle og garvede i forskningsfeltet.
Nogle måneder senere skulle jeg til min første internationale konference i Sydney, hvor Nicola skulle holde et oplæg, og jeg var ved at falde bagover, da hun trådte op på talerstolen – hun var yngre end mig, men stadig garvet. Jeg har haft kontakt med hende siden og besøgte hende i Melbourne for nogle år tilbage. Hun er en stor inspirationskilde for mig, og hun har vist, at det lønnes at løbe stærkt.
Hvad drømmer du om at opnå med din forskning?
Jeg ser det som en meget vigtig opgave at levere viden, og jeg har som målsætning at skabe anvendelsesorienteret viden, der kan omsættes til bedre indretning og organisering af de rammer, der har indflydelse på vores bevægelsesadfærd. Det er en enorm stor drivkraft for mig. Og så drømmer jeg om snart at kunne mødes og drøfte forskning med mine internationale kollegaer igen.