Unge på danske ungdomsuddannelser trives
Ny stor undersøgelse blandt mere end 11.000 elever på 100 danske ungdomsuddannelser nuancerer det eksisterende billede af unges massive mistrivsel. Mere end 80% af de unge på tværs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt, og trivslen er stort set ligeligt fordelt mellem uddannelser og mellem drenge og piger.
For nyligt sendte TV 2 en dokumenter, som pegede på, at 44 procent af unge mellem 16 og 25 år lider af mistrivsel.
Helt så slemt står det ikke til, viser en ny undersøgelse (kaldet TrivselsLUP, red.) gennemført af forskere fra Center for Gymnasieforskning på SDU for Praxis-Fonden.
80 procent trives rigtig godt
I TrivselsLUP-undersøgelsen deltager mere end 11.000 elever fordelt på 100 ungdomsuddannelser i hele landet.
Undersøgelsen viser, at mere end 80% af de unge på tværs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt. Trivslen er stort set ligeligt fordelt mellem uddannelser og mellem drenge og piger.
Undersøgelsen differentierer mellem tre dimensioner af trivsel – emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel.
”Uddannelsesinstitutionerne kan støtte elevernes faglige trivsel ved for eksempel at arbejde med elevernes forventninger til uddannelsen og undervisningen samt med relationerne mellem lærer og elever”
Den emotionelle trivsel fokuserer på elevernes humør og oplevelse af glæde ved skolen, den sociale trivsel fokuserer på oplevelsen af at blive forstået, passe ind på ungdomsuddannelserne og have gode kammerater, mens den faglige trivsel, som ligger væsentligt lavere end de andre former for trivsel, fokuserer på elevernes læringslyst, læringsglæde, og oplevelse af undervisning.
Den faglige trivsel er generelt lavere end de andre trivselsdimensioner blandt alle unge.
- Det er meget positivt at se, at det store flertal af eleverne trives socialt og emotionelt godt eller rigtig godt. Det er bemærkelsesværdigt, at for denne gruppe hænger emotionel og social trivsel kun svagt sammen med faglig trivsel, siger Lars Goldschmidt, formand for bestyrelsen i Praxis-Fonden og uddyber:
- Derfor er der behov for, at der på skolerne fokuseres mere på faglig trivsel som en selvstændig trivselsdimension, siger Lars Goldschmidt.
Skoler kan påvirke elevers trivsel
Undersøgelsen sætter ikke bare de unges trivsel under lup, men har også fokus på hvilke læringstilgange og undervisningsmetoder, der skaber variationer i elevernes trivsel.
Ser man på den faglige trivsel, viser undersøgelsen, at elever, der tror på egne evner og oplever at mestre aktiviteter på deres ungdomsuddannelse, trives bedst.
- Elevernes læringstilgange og undervisningsformer forklarer samlet set en væsentlig del af variationerne i elevernes faglige trivsel på tværs af ungdomsuddannelserne, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning.
Lærere har stor betydning for trivsel
Hun påpeger, at en del af trivselsarbejdet ligger uden for skolen, men at denne undersøgelser viser, at eleveres trivsel også påvirkes af forhold på deres skole og i undervisningen.
- Uddannelsesinstitutionerne kan støtte elevernes faglige trivsel ved for eksempel at støtte deres self efficacy og oplevede mestring i forhold til skolen, siger Ane Qvortrup og uddyber:
- De kan arbejde med elevernes forventninger til uddannelsen og undervisningen samt med relationerne mellem lærer og elever. Vores undersøgelse viser også, at det kan være godt at arbejde med øvelser og eksempler.
Kort om undersøgelsen
- TrivselsLUP undersøger trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis på tværs af de forskellige ungdomsuddannelsestyper. I TrivselsLUP undersøges trivsel i overensstemmelse med nyere internationale standarder med både positivt og negativt ladede spørgsmål.
- I den internationale forskning er det veldokumenteret, at de fleste mennesker har både positive og negative trivselsoplevelser samtidigt, og en nuanceret forståelse kræver således, at man balancerer de modsatrettede oplevelser. På dette punkt adskiller undersøgelsen sig fra flere tidligere nationale trivselsundersøgelser·
- Rapporten kan rekvireres i januar 2024.
I lighed med tidligere undersøgelser gør undersøgelsen det også klart, at lærerne har stor betydning for elevernes trivsel, da elevernes relation til lærerne – om de er opmærksomme, udviser forståelse og tager sig tid til at hjælpe – forklarer en stor del af variationen i elevernes faglige trivsel.
Samtidig viser undersøgelsen, at elevernes arbejde med digitale læremidler samt mængden af øvelser og eksempler i undervisningen korrelerer positivt med den faglige trivsel.
- Det er bemærkelsesværdigt - men ikke overraskende - at den faglige trivsel for en stor gruppe af eleverne fremmes ved brug af praktiske eksempler og øvelser i undervisningen samt adgang til selvstændigt arbejde med digitale undervisningsmaterialer, siger Lars Goldschmidt.