Den konstruerede kvindekrop er blevet mainstream

For 60 år siden fik de amerikanske plastikkirurger Frank Gerow og Thomas Cronin en idé, der skulle vise sig at ændre millioner af kvinders udseende verden over. De ville indsætte et silikoneimplantat i en kvindes bryst for at forstørre barmen.

Egentlig skulle Timmie Jean Lindsey blot have fjernet en tatovering på sin kavalergang, men da kirurgerne præsenterede hende for ideen om også at indsætte implantater i hendes bryster, indvilligede hun i forsøget.

Hun blev derved den første kvinde nogensinde til at få foretaget en brystforstørrende operation. Siden den dag i 1962 har millioner af kvinder lagt sig på operationsbordet for efter et par timer at vågne med et sæt nye bryster.

Herhjemme er der siden 2005 sket en stigning på 601 procent i antallet af kvinder, der får lavet en brystforstørrende operation, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2005 lagde 405 danske kvinder sig under kniven, i 2020 var det tal steget til 2.840.

- Silikonebryster kan ses som udtryk for den senmoderne medikalisering af kvindekroppen, da de har banet vejen for en kultur, hvor man forandrer den biologisk givne krop med forskellige kosmetiske operationer og behandlinger, siger Karen Hvidtfeldt, der forsker i køn og kultur på SDU.

- Kosmetiske behandlinger, herunder brystkirurgi og udviklingen af brystimplantater, har skabt et mulighedsrum, som det private marked har udnyttet til at gøre det almindeligt at få lavet forandringer i kroppen, der er lystbetinget snarere end medicinsk eller sundhedsmæssigt betinget.

Den manipulerede menneskekrop

Til alle tider har mennesker manipuleret med kroppens udseende.

Tilbage i Romerriget gik mænd til penislæge for at få ny forhud. Og gennem tiden har kvinder suget maven ind for at fastspænde korsetter om livet, snøret sine fødder ind for at få små fødder og i afrikanske og asiatiske kulturer har kvinder båret halsringe for at forlænge halsen.

Og hvor plastikkirurgien i sin tid begyndte som et middel til at genoprette krigsskader, blev det særligt i efterkrigstiden et middel til ungdommeliggørelse af kroppen.

I amerikanske magasiner dukkede der nu annoncer op for ansigtsløft, nye næser og større bryster.

Den markedsføring er siden ekspanderet voldsomt og findes nu alle vegne. Særligt på de sociale medier, Og det er stadig en dyrkelse af ungdommen, der går igen fortæller Karen Hvidtfeldt

- Kosmetiske behandlinger som kulturelt fænomen kan derfor fortælle os rigtig meget om, vores forestillinger om alder, køn og krop, og om hvad vi forbinder med skønhed, understreger hun.

Naturlighed er lig med ungdom

Det altdominerende skønhedsideal i dag er naturlighed.

- Det er grundlæggende paradoksalt, at stadig flere får lavet ændringer på deres kroppe, samtidig med at det altoverskyggende ideal er naturlighed, siger Karen Hvidtfeldt.

Derfor er forestillingen om det naturlige også ret interessant, mener hun.

- Den almene forestilling om det naturlige er nært forbundet med det at se ung ud. På den måde er skønhed lig med naturlighed og forståelsen af naturlighed lig med ungdommelighed, forklarer Karen Hvidtfeldt.

Man kan nemlig ikke tale om naturlighed som noget, der har en oprindelighed, siger hun, da kroppen forandrer sig hele tiden.

- Intentionen med kosmetiske behandlinger er derfor ofte at stoppe aldersbetingede forandringer og få folk til at se ud, som de gjorde engang, eller som de måske altid har drømt om at se ud. Måske føler man, ens bryster er unaturligt små, eller at de har forandret sig meget efter en fødsel, graviditet eller amning.

- Derfor er naturlighed, og måden vi taler om det naturlige på, ikke en objektiv kategori. Det er noget, vi som samfund forhandler med hinanden og os selv og nu også med en plastikkirurg: hvad er egentlig naturligt? Hvad vil se naturligt ud?, siger hun.

Ifølge Karen Hvidtfeldt er det fysiske og psykiske også nært forbundet i dag.

- Klinikkerne markedsfører forestillingen om, at alder er et tal, der ikke behøves kunne ses på kroppen. Det handler om, hvor gammel man føler sig indeni. Derfor anbefales behandlinger med henblik på komme til at se lige så frisk ud, som man føler sig, siger hun.

- Og markedsføringen er også lykkes med at få mange til at abonnere på ideen om, at hvis man ser godt ud udenpå, så har man det også godt indeni.

Frihed med filter

Silikonebryster og andre behandlinger har givet mænd og kvinder en kropslig autonomi, hvor de kan ændre på deres udseende, akkurat som de har lyst til. Derfor er behandlingerne ofte blevet betragtet som et udtryk for frihed, forklarer Karen Hvidtfeldt.

- Men det er en frihed og en kropslig frigørelse med et helt særligt filter, pointerer hun.

- For bag ideen om frihed og frigørelse ligger et markedsføringsarbejde, der understøtter en massiv samfundsnorm om, at vi skal optimere os selv og se ud på bestemte måder for at blive den bedste udgave af os selv.

- Faktisk er de lykkes så godt med markedsføringen, at behandlingerne har haft held med at naturliggøre sig selv, og kan sammenlignes skønhedsbehandlinger med det at gå til frisør, tandlæge eller neglesalon.

Når kropsforandrende behandlinger bliver gjort naturlige, påvirker det måden vi ser på hinanden og os selv, og også de krav vi stiller til os selv og vores kroppe, forklarer hun.

- Så måske er det frigørende, men i realiteten er det også en påvirkning og i nogle tilfælde en manipulation, der stiller flere krav, end det indfrier.

Det er ifølge Karen Hvidtfeldt vanskeligt i dag blot at følge et almindeligt livsforløb, hvor kroppen aldres, uden at skulle forholde sig til muligheden for behandlinger.

- Er man lidt slap i det, hvis man ikke får holdt sig selv ved lige på de måder også, når nu man kan?, siger hun og understreger, at det spørgsmål i dag rejses af både kvinder og mænd.

For de seneste år har vi set, hvordan også mandekroppen er blevet gjort til genstand for emner som skønhed, sundhed og seksualitet, fortæller Karen Hvidtfeldt.

- Mænd skal også være bedre udgaver af dem selv, siger hun med henvisning til markedsføringslogikken, og fortæller, hvordan et stigende antal mænd i dag forsøger at forskønne og ungdommeliggøre deres kroppe.

Det kan være med skønhedsbehandlinger eller ved indtagelse af medicin, der skal forøge muskelmassen eller potensen, virke slankende eller måske mindske hårtab.

- Ud fra et kulturanalytisk synspunkt vil jeg derfor tro, at vi kun kommer til at se flere af disse behandlinger i fremtiden – både hos mænd og kvinder, siger hun.