Bevilinger
63 millioner kroner til fremragende forskningsideer på SDU
21 forskere på SDU har netop modtaget hver deres bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til excellente og nyskabende forskningsprojekter. Projekterne spænder blandt andet fra klager over velfærdsstaten til bedre behandling af brystkræft, blodpropper i hjernen og hjertekar-sygdomme.
De årlige bevillinger til Forskningsprojekt 1 fra Danmarks Frie Forskningsfond er netop uddelt, og hele 21 SDU-forskere har modtaget bevilling til at forfølge deres bedste ideer og fremme nybrud i dansk forskning.
Med hver en bevilling på ca. 3 millioner kroner får de talentfulde SDU-forskere nu mulighed for at folde deres egne bedste ideer ud inden for deres felt. DFF-Forskningsprojekt 1 løber typisk over tre år.
I alt har 192 forskere opnået en DFF-Forskningsprojekt 1-bevilling ved årets uddeling.
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 1.563 ansøgninger, og der er uddelt 575 millioner kroner i alt.
Antallet af kvindelige ansøgere var 502, og der blev givet 50 bevillinger til kvinder, altså en succesrate på 10 %. For mandlige ansøgere er succesraten 13 % med 1.061 ansøgninger og 142 bevillinger.
Se mere om forskerne og deres projekter