63 millioner kroner til fremragende forskningsideer på SDU

Med nye artificielle intelligens programmer kan strukturer af proteiner nu forudsige ud fra deres aminosyresekvenser med stor nøjagtighed.  Det har åbnet dørene for nye strategier til at undersøge, hvordan proteiner arbejder sammen i komplekser inden i cellen og dermed til en forståelse af deres funktion og sygdomssammenhæng.

Vi vil udnytte disse nye muligheder sammen med metoder som målrettet kan mærke proteiner med biotin i levende celler, hvilket herefter gør det muligt at oprense og identificere nye protein komplekser.

Læs mere

Cellulær biologi sker i mange dimensioner, men når vi undersøger kemiske processer i komplekse levende prøver, overser vi ofte den cellulære heterogenitet i det samme organ eller væv. Nye sekventeringsteknologier inkl. enkeltcellet RNA-sekventering gør det muligt for os at studere enkeltcellers genetiske mangfoldighed og plasticitet.

Da funktionaliteten af individuelle celler er påvirket af det omkringliggende mikromiljø, sigter vi ikke kun på at forstå de genetiske forskelle mellem celler, men også hvordan de er metabolisk forskellige, og hvordan de kan påvirke hinanden.

Vores resultater vil hjælpe os med at forstå, hvordan individuelle celler opretholder deres indre balance i deres miljø, hvilket væsentligt forbedrer vores forståelse af, hvordan metaboliske sygdomme udvikler sig.

Læs mere

Ulighed i sundhed er centralt og fortsat stigende problem for velfærdssamfund som fx det danske. Noget af problemet skyldes strukturelle og demografiske forhold, men en del af udviklingen af problemet er konceptuel.

Vores begreb om ”ulighed i sundhed” har ekspanderet til at omfatte forskelle i en mere bred forstand, end vi tidligere tolkede ulighed, og i henhold til ”sundhed” i en meget omfattende betydning, som går langt ud over sygehusvæsnets ansvars- og indsatsområde.

Projektet søger ny konceptualisering, som kan være med til at præcisere ulighed i sundhed som et centralt politisk problem.

Hjertekarsygdom er den sygdom i verden, der forårsager flest dødfald, hvilket til dels skyldes menneskers manglende evne til at gendanne hjertet efter skade. Udvikling af ny terapi er derfor nødvendig, og en af de nyeste strategier er at transplantere hjertemuskelceller udvundet fra stamceller til at erstatte hjertemuskelcelle-tabet. 

Formålet med projektet Repheart er at forbedre hjertets gendannelse efter skade ved stamcelleterapi. Således vil Repheart anvende de genprogrammer, som styrer den normale udvikling af hjertemuskelceller til at modne stamcellerne til fuldt funktionsdygtige hjertemuskelceller, så hjertet kan pumpe blodet rundt i kroppen. Projektet vil således bibringe helt ny viden, som vi kan udnytte til at forbedre behandlingen af mennesker efter en blodprop i hjertet.

Læs mere

Triple-negativ brystkræft er en særlig aggressiv form for brystkræft med begrænsede behandlingsmuligheder. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan to proteinkomplekser kaldet CHD7 og SWI/SNF arbejder sammen om at fremme udviklingen af denne sygdom. 

Både CHD7 og SWI/SNF spiller vigtige roller i de processer, der regulerer tilgængeligheden af generne i vores DNA. Disse processer er ændret i kræftceller, så de kan aktivere nogle gener, der ikke ellers er udtrykt, hvilket er med til at give kræftcellerne deres særlige evne til at vokse og sprede sig i kroppen.

Dette projekt vil derfor give vigtig ny viden om, hvordan forskellige proteinkomplekser arbejder sammen for at gøre specifikke dele af vores DNA tilgængelige for kræftceller. Derudover vil det potentielt give en ny strategi for behandling af triple-negativ brystkræft, som involverer en dobbelt-behandling, der rammer både CHD7 og SWI/SNF.

Læs mere

Blodpropper i hjernen er en af de hyppigste dødsårsager og den vigtigste årsag til handikap blandt voksne på verdensplan. Metaboliske sygdomme , så som overvægt, type 2 diabetes, forhøjede koncentrationer af kolesterol og fedtstoffer i blodet, og forhøjet blodtryk, i kombination med usund livsstil, øger risikoen for en blodprop i hjernen markant.

Kvinder og mænd rammes omtrendt lige hyppigt af en blodprop i hjernen, men til trods herfor har mænd med metaboliske sygdomme dobbelt så stor risiko for at få en blodprop som kvinder med metaboliske sygdomme.

Da den kønspecifikke indvirkning på de betændelsestilstande, der opstår i kroppen (primært i hjerne og blod) efter en blodprop, samt på hjernens evne til at restituere, endnu ikke er afklaret, ønsker vi med dette projekt at karakterisere de kønspecifikke virkninger af metaboliske sygdomme på det at få en blodprop. Endelig forventer vi at kunne identificere nyt lovende medicin, der kan bidrage til at forbedre funktionaliteten hos blodpropspatienter, der lever med MetSy-relaterede sygdomme.

Læs mere

Multipel sklerose (MS) er ikke blot en sygdom; det er for mange en livsændrende udfordring, der typisk rammer i de bedste år af livet og især påvirker unge kvinder. MS opstår, når immunsystemet angriber centralnervesystemet, hvilket resulterer i invaliderende symptomer som lammelser og hukommelsestab. Der findes desværre ingen kur mod MS, og de behandlinger, der findes i dag, fokuserer primært på at mindske antallet af tilbagefald.

Men forestil dig, hvis vi ikke kun kunne stoppe sygdommen, men også vende de skader, den forårsager. Det er netop det, vores forskningsprojekt sigter mod. Vores team har opdaget et bemærkelsesværdigt potentiale i neonatale mikroglia—en særlig type celler i hjernen.

Neonatale mikroglia er celler fra nyfødte, som har den unikke evne til at reparere skadet hjernevæv og genoprette funktioner. I vores forsøg, hvor disse celler fra nyfødte mus blev overført til voksne mus med MS, så vi imponerende resultater. Mus, der var lammede, fik bevægelsen tilbage, og mus med hukommelsestab genvandt deres kognitive evner fuldstændigt.

Formålet med vores projekt er at undersøge dette fænomen i dybden. Vi håber at udvikle nye behandlinger, som kan genskabe både neurologiske og kognitive funktioner hos MS-patienter, og dermed give dem et håb om et bedre liv.

Læs mere

Når molekyler og lægemidler binder sig til bestemte steder på celler, kaldet receptorer, igangsætter de kæder af kemiske reaktioner i cellen. Det fører til forskellige virkninger i kroppen. Nu ved vi, at ikke alle molekyler, der binder sig til samme receptor, starter de samme reaktioner.

Nogle molekyler vælger kun nogle af disse reaktioner, dem kalder vi "biased agonister". De er interessante, fordi de kan hjælpe med at udvikle nye lægemidler, der virker mere præcist og stærkt, samtidig med, at de har færre bivirkninger. Vores gruppe har lige opdaget et nyt hormon kaldet angiotensin-(1-5) [Ang-(1-5)]. Når det binder sig til sin receptor, angiotensin AT2-receptoren (AT2R), opfører det sig som en biased agonist. Det betyder, at det fx har en stærkere evne til at sænke blodtrykket sammenlignet med et andet stof, C21, der også aktiverer AT2R.

Målet med projektet er at finde ud af, om Ang-(1-5) virkelig er en biased agonist. Det kan potentielt være med til at udvikle bedre lægemidler mod forhøjet blodtryk og dermed forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Læs mere

Mutationer i genet for enzymet parkin kan medføre tab af dopamin-holdige nerveceller i hjernestammen og udvikling af Parkinsons sygdom (PS). Dette sker typisk uden dannelse af alfa-synuklein-holdige proteinklumper (Lewy legemer) i hjernevævet, men ellers med en symptom-profil, der kan være svær at adskille fra den, der ses ved klassisk, ikke-genetisk PS.

På trods af fraværet af Lewy legemer har nye spændende og upublicerede data fra vores forskningsgruppe påvist, at parkin-mutationer forårsager ændringer i cellernes indhold og håndtering af alfa-synuklein. Projektet har perspektiver både hvad angår forståelsen af sygdomsmekanismerne og udviklingen af en fremtidig behandling.

Læs mere

Den hyppigste årsag til brystkræftrelaterede dødsfald skyldes spredning til andre organer (metastatisk sygdom). I øjeblikket er den mest effektive strategi mod metastatisk brystkræft tidlig diagnose og kirurgi, inden kræften spreder sig. Dette er tydeligvis utilstrækkeligt, da op til 30% af kvinder med ikke-metastatisk brystkræft udvikler metastaser på trods af behandling.

Vi og andre forskningsgrupper har vist, at neutrofile granulocytter - en type immuncelle som normalt dræber kræftceller - kan om-programmeres af kræftcellerne, så de i stedet fremmer metastatisk spredning.  Vi vil bruge avanceret mikroskopi til at undersøge, hvordan neutrofile granulocytter fremmer dannelsen af metastaser, samt undersøge hvilke mekanismer kræftcellerne benytter til at om-programmere normale neutrofile granulocytter til en type, der fremmer metastatisk spredning.

Viden om, hvordan kræftceller udnytter neutrofile granulocytter og hvilken specifik indvirkning de har på metastaseprocessen, er afgørende for at forstå metastatisk spredning i brystkræft og kan potentielt bidrage med helt nye terapeutiske strategier til at forebygge og behandle metastatisk sygdom.

Læs mere

Avanceret kunstig intelligens har udmærket sig ved at kommunikere med os i naturligt sprog, generere syntetiske billeder i høj opløsning ud fra skrevne beskrivelser og overgå mennesker i udfordrende computer- og brætspil. Men på trods af disse fremskridt har det endnu ikke revolutioneret robotteknologien, i det omfang som man kan forvente.

Dette er tydeligt i den forsinkede opnåelse af fuld autonomi i selvkørende køretøjer og det fuldstændige fravær af autonomi i behændige manipulationsopgaver, såsom robotkirurgi.

Det bedste værktøj, som kunstig intelligens tilbyder til løsning af optimale kontrolopgaver, er reinforcement learning, hvor en agent trænes via et belønningssignal, som den observerer under interaktion med et målmiljø. Men anvendeligheden af reinforcement learning til problemer i den virkelige verden er begrænset.  Eksisterende algoritmer er afhængige af mange runder af trial-and-error, hvilket ofte er dyrt og nogle gange farligt.

Dette projekt har til formål at løse denne udfordring ved at udvikle teoretiske rammer, udlede algoritmiske principper og teste prototyper, som gør det muligt at løse reinforcement learning problemer, udelukkende ved at bruge data som er indsamlet på forhånd. Det kan gøre kunstig intelligens mere anvendelig i robotapplikationer og fremme udviklingen af nye automatiseringsteknologier, der forbedrer vores livskvalitet.

Læs mere

I mange europæiske lande klager folk over deres velfærdsstater. Nogle mener, at velfærdsstaten er for gavmild, mens andre føler, at der ikke ydes tilstrækkelig støtte til dem, der har brug for det. Men hvad fortæller disse klager os egentlig?

Dette forskningsprojekt dykker ned i historien og analyserer, hvad folk har klaget over i de britiske og danske velfærdsstater siden 1960'erne. Det viser, hvordan vores bekymringer har udviklet sig over tid, og hvordan vores måde at klage på også har ændret sig. Ved at kaste lys over disse forandringer kan vi forstå velfærdssystemets udvikling og borgernes respons på det.  Denne viden er afgørende for nutidens debatter, da den viser, hvordan klager ikke blot er brok over det negative, men også udtryk for, hvad vi ønsker vores velfærdsstat skal være.

Læs mere

Rapamycin er et lægemiddel, der har vist potentiale i dyreforsøg til at påvirke forskellige celleprocesser, som påvirkes af aldring. Forsøg på mennesker tyder på, at lave doser af rapamycin kan forbedre immunforsvaret hos raske ældre, men dets effekt på skelettet er stadig uklar.

Dette projekt sigter mod at undersøge virkningen af kortvarig behandling med lave doser rapamycin på knogler hos ældre mænd og kvinder.       
Det vil give værdifulde indsigter i effektiviteten af rapamycin til behandling af osteoporose hos ældre.

Læs mere

En af de store udfordringer i sundhedsforskning er at finde reelle årsagssammenhænge mellem to eller flere faktorer. I mange undersøgelser kan der være uobserverede forstyrrende faktorer, som forårsager en falsk årsagssammenhæng og kan være problematiske, for eksempel i undersøgelser af effekten af en bestemt type behandling, hvor en forstyrrende faktor kan lede til en forkert vurdering af, hvorvidt en behandling har virket eller ej.

 Udfordringen er, at man ikke kan være sikker på at man har taget højde for dette fænomen. En nylig matematisk metode kaldet E-værdien kan dog undersøge, hvor robust en given sammenhæng er over for dette problem, men metoden endnu ikke tilpasset data, der er indsamlet over tid.

 I vores projekt vil vi udvide E-værdien til tidsserieanalyser, der er den mest brugte metode ift. analyse af data, der ændrer sig over tid, og anvende den nye E-værdi i tre kliniske studier. Alle tre studier bruger data fra de danske registre og skal analyseres ved hjælp af tidsserier. Derfor vil E-værdien for tidsserier være et værdifuldt værktøj til at undersøge om de fundne sammenhænge i studierne er troværdige, eller om de potentielt kan skyldes en uobserveret faktor.

Læs mere

Vi ønsker at forstå, hvorfor nogle personer med multipel sklerose (MS) bliver værre over tid, hvilket fører til funktionsnedsættelse, behov for kørestol og en kortere levetid. Vi tror, det har noget at gøre med genetiske ændringer i immuncellerne i hjernens forsvarssystem.

Først vil vi studere hjernevæv fra personer med MS og sammenligne det med væv fra personer uden MS, hvor vi leder efter forskelle i generne hos immunforsvarets celler omkring de beskadigede områder i hjernen. Derefter vil vi lave eksperimenter med mus for at se, hvordan disse genændringer påvirker hjernens evne til at reparere sig selv. Dette vil hjælpe os med at finde ud af, om disse genændringer faktisk gør MS værre. Derefter vil vi se på en stor gruppe mennesker med MS for at se, om dem, der har disse genændringer, har tendens til mere alvorlige symptomer. Vi vil også undersøge deres blod for markører, der viser, om deres immunsystem er overaktivt. Endelig vil vi bruge kunstig intelligens til at analysere alle oplysningerne, vi har indsamlet fra gener, blodprøver, og hvordan sygdomsforværringen udvikler sig hos patienterne.

Dette vil hjælpe os med at finde mønstre, der hjælper med at forudsige, hvordan MS vil udvikle sig i patienter i fremtiden. Med denne forskning håber vi at lære mere om, hvorfor MS bliver værre hos nogle og ikke hos andre. På lang sigt ønsker vi at udvikle bedre metoder til at forudsige, hvem der vil få forværret sin tilstand, og finde behandlinger for at forhindre det i at ske.

Læs mere

Kvantecomputere forventes at revolutionere beregningsvidenskaberne ved at skabe helt nye metoder, der muliggør beregninger på komplekse systemer, som i dag er udenfor rækkevidde. Flere nyere studier har allerede løftet sløret for det potentiale, som kvantecomputere bringer til kemi, men før kvantecomputere fuldt ud kan integreres med kvantekemi, skal flere udfordringer overvindes.

I dette forskningsprojekt vil vi udvikle og validere de nødvendige kvantealgoritmer så de kan anvendes for såkaldte  overgangsmetalkomplekser.  Vi vil især undersøge det udfordrende tilfælde bestående af en Cu2O2-enhed, der udfører vitale funktioner i O2-respirationsprocesser. Pga. Cu2O2-kernens komplicerede elektronstruktur er den blevet beskrevet som "tortur" for teoretiske modeller. Kvantecomputere kan forhåbentlig bringe torturen til ophør, og vores udvikling vil bringe brugen af kvantecomputere til bio-uorganisk kemi.

Læs mere

Et berømt citat tilskrevet Aristoteles siger, at "helheden er større end summen af de enkelte dele". Denne kendsgerning kan udnyttes ved løsning af komplekse optimeringsproblemer, som fx planlægning af sygeplejerskevagthold, beregning af den bedste rute til levering af pakker, eller kvalitetskontrol af produkter.

I dette projekt studeres, hvordan en portefølje af eksisterende solvers ("delene") kan kombineres til en Portfolio Solver ("hele"). Portfolio Solveren bliver globalt hurtigere og bedre ved at benytte de solvers, den består af. Dermed når den en "helhed", der er større end summen af dens dele. Vi vil designe en ny Portfolio Solver, sådan at den let kan trænes, bruges og implementeres.

Læs mere

Tarmpatogene bakterier bliver eksponeret for forskellige fødevarekomponenter i vores tarmmiljø, herunder omega-3 og -6 fedtsyrer. Vi har for nylig opdaget, at omega-3 og -6 fedtsyrer fungerer som signalmolekyler, der opfanges af den sygdomsfremkaldende bakterie Listeria monocytogenes. Vi tænker, at omega-3 og -6 fedtsyrer signalerer til Listeria, hvordan bakterien skal tilpasse sig tarmmiljøet og etablere en infektion.

I projektet vil vi undersøge, hvordan Listeria opfanger signalerne og justerer de genregulatoriske netværk, der styrer Listeria´s hurtige skift fra livet som jordbakterie til sygdomsfremkaldende tarmpatogen.  En bedre forståelse for disse mekanismer forventes at hjælpe os med at udvikle nye strategier til forebyggelse af tarmpatogene infektioner i fremtiden.

Læs mere

Når man bestiller pladsbilletter hos DSB, får man pladsnummeret oplyst med det samme. Fordi algoritmen, som DSB bruger, ikke kender alle forespørgsler, før den begynder at tage beslutninger, vil DSB tit sælge færre pladsbilleter, end hvis de havde hele overblikket. Algoritmer, som tager beslutninger uden at kende fremtidige forespørsler, kaldes online-algoritmer. Forbedrede online-algoritmer kan lede til effektiviseringer inden for f.eks. transportplanlægning, containerpakning, skedulering og bemandingsopgaver.

Sådanne forbedringer kan ofte opnås ved at skaffe sig partiel viden om input, på forhånd eller undervejs. Det gælder da om at balancere hensynet til at klare sig godt i typiske situationer med hensynet til ikke at klare sig alt for dårligt i mere sjældne situationer. I projektet vil vi studere og designe algoritmer til online problemstillinger, hvor vi således justerer nogle af de sædvanlige begrænsninger for online-algoritmer.

Læs mere

Vi opdagede tidligere en biologisk kulstoffikseringsproces, der foregår i det mørke, isdækkede vand i Grønlandske Hav. Biologisk kulstoffiksering bidrager til at regulere kuldioxidkoncentrationer i atmosfæren og er derfor en kritisk proces i tider med hurtige klimaændringer.

Klassisk antages kulstoffiksering at finde sted ved lysdrevet fotosyntese. Vi vil derfor kvantificere denne proces, som vi kalder mørk, kold kulstoffiksering, under to dedikerede ekspeditioner til grønlandske farvande, identificere de vigtigste organismer, der driver den, og teste dens følsomhed over for klimaændringer for at forstå dette ukendte, men muligvis vigtige, udtryk for kulstofoptagelse i disse farvande.

Læs mere

Transskription er processen, hvor den genetiske information i vores DNA aflæses. Denne proces spiller derfor en afgørende rolle for at bestemme funktionen af en celle, og fejl i reguleringen af transskriptionsprocessen ligger derfor ofte til grund for udviklingen af mange sygdomme.

Transskriptionen af vores gener er derfor meget præcist reguleret af hundredvis af specialiserede proteiner kaldet transskriptionsfaktorer og co-regulatorer. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan forskellige co-regulatorer, der rekrutteres af transskriptionsfaktoren MYC, arbejder sammen for at styre udtrykket af vores gener, så det passer til cellens behov. 

Samlet set vil dette projekt hjælpe os til at forstå de basale mekanismer, der styrer aktiviteten af vores gener og derved cellens funktion og sundhed.

Læs mere

År-til-år variationen i timingen af knopspring/blomstring er klare beviser på klimaets indvirkning: Varmere forår bringer tidligere blomstring. En gåtur i skoven om foråret vil afsløre variation i denne timing på tværs af arter og blandt individer af samme art.  Ved at studere variationen blandt individer af 4 arter på steder hen over en afstand af 1000km i Danmark og Sverige, vil vi afkode drivkræfterne bag denne variation og forstå, hvordan variationen oversættes til modstandsdygtighed i mødet med fremtidige klimaændringer. 

Hvorfor er dette vigtigt? Fordi i arters livscyklusser betyder timing alt: Den rigtige timing betyder overlevelse og velstand, mens den forkerte timing fører til mismatch med gode forhold og en kamp for overlevelse. Ved at forstå mønstrene af variation i timingen, vil vi forudsige, hvordan skovene vil klare sig i en varmere verden.

Læs mere