Hvordan får man flere unge til vælge erhvervsuddannelser?

Den faldende interesse for at blive murer, elektriker eller social- og sundhedsassistent er et af de helt store politiske hovedbrud i disse år.

For unges fravalg af erhvervsuddannelser matcher dårligt med det stigende behov for faglærte til både den bæredygtige omstilling, sundhedsvæsenet og ældreplejen. Analyser har vist, at der allerede i 2030 vil mangle 100.000 faglærte i Danmark.

Så hvorfor er det, at færre unge tager en erhvervsuddannelse i Danmark, mens et stigende antal unge spaniere og estere søger mod erhvervsuddannelser? Og hvordan er Kroatien lykkedes med at få hele 70 pct. af landets unge til at vælge en erhvervsuddannelse?

Spørger de unge selv

Det er nogle af de spørgsmål, som uddannelsesforskere fra Syddansk Universitet og fire andre europæiske universiteter vil finde dybdegående svar på i et nyt stort EU-forskningsprojekt, der netop har modtaget 21 mio. kr.

Kernen i projektet er at spørge de unge selv. Bl.a. om deres valg af ungdomsuddannelse, og hvad der skal til, hvis de skal gennemføre deres uddannelse.

Derfor kommer forskerne i projektet til at spørge 7500 unge europæere på tværs af landegrænser om deres uddannelsesvalg og følge deres veje gennem erhvervsuddannelserne.

Ane Qvortrup - professor og leder af SDU’s Center for Gymnasie – og Erhvervsskoleforskning - der står i spidsen for projektet, ser frem til at bringe noget solid viden ind i debatten om erhvervsskolerne.

- I Danmark har vi ikke særlig meget solid forskning på erhvervsskole-området, men med vores projekt får vi nuancerede svar på, hvad der får unge danskere og andre unge europæere til at vælge eller fravælge erhvervsuddannelser og gennemføre eller falde fra uddannelserne, siger hun og fastslår:

- Det er vores håb, at projektet over de næste tre år kan bidrage til, at vi får nogle bedre erhvervsuddannelser både i Danmark og på europæisk plan.

Meget at lære fra andre lande

SDU-professoren er nemlig ikke i tvivl om, at der er masser af læring og inspiration at hente i at samle og dele viden om og erfaringer med erhvervsuddannelser.

- I Danmark har vi for eksempel udfordringer med uddannelsesvejledning og brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Overgangen kommer let til at handle om, hvor der er den bedste kantine og de lækreste bygninger. Der er jeg sikker på, at vi kan lære noget om støtte og vejledning i overgangene af andre europæiske lande, siger Ane Qvortrup og uddyber:

- I projektet kommer vi også til at være undersøgende på, hvordan grundskolen får forberedt de unge til at træffe et uddannelsesvalg baseret på viden om, hvad man får på erhvervsuddannelserne og de andre ungdomsuddannelser.

Et andet perspektiv i projektet er at se nærmere på den værdi, som erhvervsuddannelser tillægges forskellige steder i Europa.

- Vi kommer til at have fokus på de forskellige narrativer, der knytter sig til erhvervsuddannelser i forskellige dele af Europa. På den måde får vi kortlagt de sociale mekanismer, som påvirker unges uddannelsesvalg i forskellige områder. Det ser vi frem til at blive meget klogere på i løbet af de kommende år, fastslår Ane Qvortrup.

For forskerne i EU-projektet er det helt afgørende, at de også får delt ud af den viden, som projektet indsamler. Derfor vil der årligt i projektperioden blive afholdt co-creation-seminarer, der samler forskere, studerende, interessenter og politikere inden for erhvervsskole-området til inspiration og videndeling.

- Det er helt afgørende, at udviklingen af erhvervsskolerne kommer til at ske i praksis. Derfor glæder vi os til at invitere både interessenter, studerende og politikere til årlige seminarer, så både politikere og interessenter får solid viden og rig mulighed for at sparre om udviklingen og omstillingen af området, siger Ane Qvortrup.