Skip to main content
EM 2024

Kan EM hele den tyske folkesjæl?

Jørn Hansen, professor emeritus i idrætshistorie, giver os et indblik i tysk fodboldkultur og -historie og et bud på, hvad det betyder for EM-slutrunden 2024.

Af Marianne Lie Becker, , 14-06-2024

”Fodbold er et simpelt spil. 22 mænd løber rundt efter en bold i 90 minutter, og Tyskland vinder til sidst”

Det ikoniske citat fra Gary Lineker, den engelske landsholdslegende, fortæller meget om, hvad der er på spil ved EM i fodbold i Tyskland.  

De sejrsvante tyskere er den næste måned vært for EM-slutrunden – sommerens helt store fodboldbegivenhed. Og de håber selvfølgelig, at landets stærke fodboldkultur kan hjælpe med at genfinde magien efter en række skuffende slutrunder de senere år. Så EM-trofæet igen kan komme hjem til Tyskland. 

Men de får selvfølgelig kamp til stregen fra både de øvrige EM-favoritter fra England, Frankrig, Belgien og mindre fodboldnationer som Danmark og Skotland.

Alle kommer de til Tyskland med håbet om at skrive sig ind i dette års kapital af europæisk fodboldhistorie.

National identitet i fodbold

Tysk fodbold har ikke kun en rig historie, men spiller også en betydelig rolle i landets nationale identitet og aktuelle samfundsdynamik.

- Fodbold er kolossalt stort i Tyskland. I mange år kunne tyskerne ikke udtrykke national stolthed og begejstring over at være tysk, kun ved fodboldkampe og andre sportsbegivenheder kunne følelserne få frit løb, forklarer Jørn Hansen, professor emeritus på SDU.

Taler vi ”bare” om fodbold, er det kendetegnende for Tyskland, at de har stor tilslutning til deres fodboldklubber.
Bundesligaen, landets øverste liga, tiltrækker nogle af de største tilskuertal i verden, ofte mere end selve den engelske Premier League. Også flere klubber i 2. bundesliga kan lokke op til 50.000 tilskuere på stadion til kamp.

Klubber som Borussia Dortmund og Bayern München tiltrækker ikke kun lokale fans, men har også en global tilhængerskare.

Tyske fans og deres gæstfrihed

Dette skyldes ikke mindst fankulturen, hvor atmosfæren på diverse stadions er kendt for sin intensitet og passion.

- Det er almindeligt, at et bredt udsnit af voksne tyskere fra arbejdere til akademikere til kampe iklæder sig deres klubs trøje, når de skal se kampene. Det har jeg oplevet mange af mine kolleger i Tyskland gøre, siger Jørn Hansen.

Når fodboldtilhængere fra hele Europa de kommende uger indtager de største tyske arenaer, er det altså den stemning, de køber ind på og krydrer med deres egne særkender og slagsange.

- Tyskerne har siden samlingen af landet haft en tradition for at være gæstfrie overfor udenlandske tilhængere, måske med undtagelse af deres historiske rivaler fra England, hvis medrejsende fans - de berygtede hooligans - gennem tiden har lavet ballade, hvor de kom, siger han.

- Danske fans, der rejser til Tyskland for at støtte deres hold, tror jeg, kan forvente en varm modtagelse, især i byer som München, Stuttgart og Frankfurt, hvor Danmarks kampe skal spilles.

EM 1992

Når vi taler om Tyskland og europamesterskaber fra et dansk synspunkt, kommer vi ikke udenom 1992, hvor finalesejren over Tyskland sensationelt tilfaldt Danmark. En slutrunde og et finaleopgør, som danskerne aldrig glemmer.

- Jeg husker tydeligt EM 1992, hvor jeg opholdt mig i Berlin. Her var de lokale meget gæstfrie og fulde af beundring for det danske hold, også selv om vi vandt over Tyskland i finalen.

For tyskerne er der andre store resultater, som fylder mere i den kollektive bevidsthed og stolthed.

Værd at vide om EM i Tyskland

  • EM i 2024 forventes at blive den tredje-største mediebegivenhed i verden efter OL og VM i fodbold. 
  • Hvis Danmark går videre fra sin gruppe C som nummer to, så kan det meget vel ende med et opgør mod lige præcis Tyskland. For vinderen af Tysklands gruppe A, skal nemlig møde nummer to fra Danmarks gruppe i ottendedelsfinalen. 
  • Fodbold i Tyskland har spillet en ikke uvæsentlig rolle i den politiske og sociale integration i Tyskland. Spillerne Mesut Özil og İlkay Gündoğan, begge med tyrkiske rødder, har stået som symboler på integration og mangfoldighed i det tyske landshold. Deres karrierer har vist, hvordan fodbold kan være en platform for at bygge bro mellem forskellige samfundsgrupper. Özil blev dog senere lagt på is pga. sin vedvarende opbakning til Erdogan i Tyrkiet. 

En af de mest ikoniske begivenheder i tysk fodboldhistorie er "Das Wunder von Bern" (Miraklet i Bern) fra 1954.

Ni år efter 2. verdenskrig lå Tyskland stadig i ruiner, med 700.000 mennesker, der levede i bunkere, og en nyetableret forbundsrepublik fra 1949, hvor få følte stolthed over at være tysk.

En overset gruppe vesttyske spillere rejste til Schweiz til verdensmesterskabet uden de store forventninger, men med alt at vinde. De kom hjem - ikke kun med deres første verdensmesterskab nogensinde - men også med en nyvunden følelse af national stolthed i Vesttyskland.

- Det var en symbolsk genoprejsning for landet, der markerede begyndelsen på Tysklands økonomiske genopblomstring, kendt som "Wirtschaftswunder", eller det økonomiske mirakel, og det genoprettede en form for national stolthed, mener Jørn Hansen.

Et eksempel på dette var samarbejdet med Adi Dassler (Adidas) om de første fodboldstøvler med skruepropper, der gjorde, at tyskerne i modsætning til modstanderne stod godt fast på den regnvåde bane i finalen mod Ungarn.

Fodbold er kolossalt stort i Tyskland. I mange år kunne tyskerne ikke udtrykke national stolthed eller begejstring over at være tysk. Kun ved fodboldkampe og andre sportsbegivenheder kunne følelserne få frit afløb

Jørn Hansen, professor emeritus

Et andet højdepunkt, eller i hvert fald omdrejningspunkt i fortællingen om tysk landsholdsfodbold, er VM-finalen mod England i 1966. England vandt kampen 4-2 efter forlænget spilletid.

- Kampen er stadig et samtaleemne på grund af 'das dritte Tor', på dansk ”det tredje mål”. Et ikonisk øjeblik, hvor England scorer til 3-2 i overtiden, og det debatteres stadig, om målet var inde eller ej, fortæller Jørn Hansen.

Ny stolthed i 2006

Tyskland har fire verdensmesterskaber og tre europamesterskaber med sig, det seneste var VM i 2014.

Men VM i Tyskland i 2006 - ofte kaldet "Sommermärchen" - var en milepæl i tyskernes udtryk for national stolthed.
Indtil da havde Tyskland - på grund af sin historie - været tilbageholdende med at vise national begejstring offentligt.

- Dette mesterskab var første gang siden 2. verdenskrig, at man så tyske flag vaje i gaderne på en stor skala, og det markerede et mentalitetsskifte både internt i Tyskland og i omverdenens syn på landet, siger Jørn Hansen og uddyber:

- Der var stor succes med den måde, man tog imod de udenlandske gæster på, for eksempel kunne fans uden billetter følge kampene på storskærm i såkaldte fan-zoner. Undersøgelser efter dette VM har kunnet påvise, hvorledes mange i andre europæiske lande fik et mere positivt syn på tyskere.

Brug for et nyt fællesskab

Et skifte i mentalitet er - ifølge Jørn Hansen - tiltrængt igen, nu i 2024.  Men ikke i form af modet til at flage med nationalsymboler.

I en tid, hvor Tyskland står over for udfordringer med økonomisk usikkerhed og politiske spændinger, specielt med væksten af partier som det højrenationalistiske AFD – Alternative für Deutschland, ses EM 2024 som en potentiel katalysator for nationalt sammenhold.

- AFD's vækst og økonomisk usikkerhed har påvirket den nationale stemning negativt. Der er håb om, at et vellykket EM kan hjælpe med at hele disse sår og bringe en følelse af enhed tilbage til landet, mener Jørn Hansen.

Der er dog også en risiko for, at urolighederne i landet kan eskalere under en sportsbegivenhed med international bevågenhed, som EM er.

- Politisk spænding kan jo også manifestere sig under EM, især med tanke på tidligere eksempler, hvor højreekstreme grupper har skabt problemer, siger Jørn Hansen.

Mød forskeren

Jørn Hansen er professor emeritus ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Han forsker bl.a. i idrætshistorie nationalt og internationalt.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 14.06.2024