Fik du set pressemødet, hvor FN’s klimarapport blev præsenteret?
I anledning af, at FN’s klimapanel, IPCC, udgav sin 6. klimarapport, blev der afholdt pressemøde på SDU. Du kan se pressemødet her.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen deltager sammen med to af klimarapportens hovedforfattere, heriblandt prorektor på SDU og professor i klimaforandringer Sebastian Mernild, og de vil præsentere rapportens hovedresultater.
Der er mulighed for at følge pressemødet for interesserede og journalister, der ikke har mulighed for at møde op i Odense.
Bemærk at der ikke er mulighed for at stille spørgsmål undervejs, hvis du følger pressemødet via skærmen. Eventuelle interviews skal klares efterfølgende over telefon.
Program for pressemødet:
Kl. 11.30 |
Velkomst ved Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på SDU. |
Kl. 11.35 |
Indledning ved Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister. |
Kl. 11.40 |
Hovedbudskaber og præsentation af Atlas ved Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på SDU og hovedforfatter på IPCC-rapporten. |
Kl. 11.50 |
Ramme og kontekst i forhold til tidligere IPCC-rapporter ved Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik på Københavns Universitet og hovedredaktør på IPCC-rapporten. |
Kl. 12.00 |
Dansk kontekst og IPCC-processen ved Kristine Skovgaard Madsen, forskningschef på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. |
Kl. 12.10 |
Panelet besvarer spørgsmål fra journalisterne. |