Kunstig intelligens udfordrer vores medier og demokrati

1. Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens er svær at se, fordi det hele forgår mellem computere, som er forbundet i store netværk. Det giver adgang til kæmpe mængder af data, og den kunstige intelligens kan sætte det hele sammen på måder, som man før troede, at kun mennesker kunne.

Det giver nye svar på gamle spørgsmål og nye svar på nye spørgsmål.

For det meste er det stadig mennesker, som definerer, hvilke opgaver den kunstig intelligens skal løse og hvilke data, den skal bruge; det sætter en vis naturlig grænse på den kunstige intelligens.

Men udfordringen er, at mennesker ikke altid er involveret, når kunstig intelligens rulles ud. Så vi skal alle huske på, at kunstig intelligens nok kan give svarerne, men det er stadig os mennesker, som skal omgås med de svar.

2. Hvilken forskel har ChatGPT gjort?

ChatGPT og anden generativ AI har virkelig skubbet en udvikling i gang på området. For 6-12 måneder siden tænkte de fleste, at kunstig intelligens var noget for nørder, der blev brugt på enkelte områder.

I dag er det pludselig blevet allemandseje; Vi kan alle sidde på vores mobil eller tablet og faktisk bruge den her teknologi. Så ChatGPT har virkelig skubbet kunstig intelligens ud til nærmest alle på samme tid.

3. Hvad betyder kunstig intelligens for medierne?

Det skubber til alt, hvad vi kender til vedrørende medier.

Inden for de seneste år har vi set en del brug af robotjournalistik, hvor nyheder om f.eks. finansielle markeder og sportsresultater stort set er skrevet af en computer.

Den teknologi bliver bare bedre og bedre fremover. I fremtiden er det let at forestille sig, at nyhedsartikler stort set er skrevet af CHATGPT, så journalisterne blot skal tjekke, at alle facts er i orden, og måske forbedre sproget lidt.

Dertil kommer, at nyhederne – i modsætning til tidligere med den trykte avis og tv-udsendelser – nu kommer ud til os brugere via algoritmer, der hele tiden giver os mere af det, vi synes er interessant. På den måde forandrer kunstig intelligens både tilblivelsen og distributionen af nyheder til os brugere fuldstændig.

Og det giver store udfordringer. Når store dele af det journalistiske materiale bliver lavet af kunstig intelligens, kan man ikke se, hvor kilder og materialer kommer fra, eller med det samme tjekke om oplysninger er rigtige. For journalistikken bliver det altså utrolig vigtigt, at alt er verificeret og alle facts er i orden, når man publicerer noget. Ellers kommer vi hurtigt til at miste tilliden til journalistikken.

4. Hvordan påvirker kunstig intelligens den demokratiske proces?

Demokratiet er også udfordret af udviklingen. I et land som Danmark vil mange virksomheder og offentlige myndigheder hurtigt begynde at bruge kunstig intelligens og algoritmer, så vi kommer til at få beslutninger og afgørelser baseret på stort datamateriale.

Det kan sådan set være godt nok, men det er ekstremt vigtigt, at vi har nogle spilleregler, som gør det helt klart, hvornår vi vil bruge kunstig intelligens og hvornår vi ikke vil. Ligesom det er helt centralt, at et menneske er med til at bedømme, om kunstig intelligens har truffet de gode og rigtige beslutninger.

5. Hvad kan man gøre for at dæmme op for udfordringerne?

Teknologien er inde i en rivende udvikling, og vi er faktisk lidt sent på den i forhold til at komme i gang med diskussionerne af, hvordan vi vil bruge de her teknologier.

Derfor er det nu og de næste måneder, vi skal have denne meget vigtige samtale og spørge os selv:

Er der nogle områder – fx inden for militær – hvor vi slet ikke vil bruge kunstig intelligens?

Er der områder, hvor det er rigtig fint at kunstig intelligens hjælper os, fordi det kan gøre ting mere effektive?

Hvordan sikrer vi, at der stadig er mennesker involveret i de endelige beslutninger, som kunstig intelligens har været involveret i?

Præcis disse sonderinger arbejder EU på højtryk med i den første internationale rammelovgivning på området, som er i gang med at blive vedtaget. Så lige nu drøfter en række interessenter inden for kunstig intelligens de forskellige problematikker og perspektiver. Mange i industrien taler f.eks. for, at vi ikke skal have alt for mange regler for kunstig intelligens, fordi det er vigtigt, at vi innoverer og kommer videre på det her område i Europa, så det ikke kun er USA, Kina og det øvrige Asien, som løber med udviklingen.

For os som samfund – både i Danmark og Europa – kommer de næste måneder til at handle om at finde balancen, hvor vi har nogle spilleregler og samtidig ikke kommer til at stå langt efter andre landes udvikling inden for kunstig intelligens.

6. Er det klogt for os at arbejde på noget, der potentielt kan blive mere intelligent end os selv?

Der har stort set altid været frygt for nye teknologier, både da den skrevne presse, radioen, tv’et og internettet kom. Så man skal måske holde lidt igen med at være instinktivt bange for de nye teknologier.

For det er urealistisk at sige, at vi ikke vil bruge teknologien, fordi den er for farlig. Der vil altid være andre parter og dele af verden, som vil gå videre med det her.

På den anden side er der ingen tvivl om, at kunstig intelligens kan nogle ting, hvor det hele går meget hurtigt og vi skal være påpasselige som mennesker. Det bedste, vi kan gøre, er at sikre, at vi får nogle spilleregler, muligheder for at anke beslutninger truffet af kunstig intelligens og mere transparens, så vi kan få indblik i, hvordan den kunstige intelligens arbejder.

7. Hvad er de største risici ved kunstig intelligens?

Jeg er både lidt bekymret og spændt på udviklingen, for vi skal have for øje, at kunstig intelligens både kan bruges til det gode og mindre gode.

De senere års debat om fake news og misinformation skal vi helt sikkert have endnu en gang, for nu bliver det meget nemmere at manipulere både tekst, lyd og billede. Allerede inden for de næste måneder, vil vi støde på en masse materiale, hvor det er vanskeligt at bedømme, om det er ægte eller ej. Det bliver helt sikkert et stort tema ved det næste valg i USA.

Som borgere og brugere af den nye teknologi er det helt afgørende, at vi er kritiske overfor, hvad der rigtigt eller forkert, falsk eller autentisk.

Lad os håbe, at vi har lært af vores erfaringer med sociale medier, så vi ret hurtigt får klare spilleregler og regler for kunstig intelligens på plads. Det er vigtigt, at vi får løftet det i fællesskab, så man ikke som borger står alene med ansvaret i de tilfælde, hvor det er gået galt med kunstig intelligens.