Havpattedyr i zoos og akvarier lever nu 2-3 gange længere end i naturen

En nyt studie konkluderer, at dyrepleje og forvaltningspraksis i zoologiske haver og akvarier er blevet væsentligt forbedret over tid. Studiet, som er ledet af Species360 og SDU-biolog Morgane Tidière i samarbejde med 41 medforfattere fra akademiske, statslige og zoologiske institutioner rundt om i verden, er det første, der har undersøgt forventet levetid og såkaldt livsligestilling samlet set som en indikator for populationsvelfærd i marine pattedyrsarter.

Studiet fandt også, at havpattedyrarter lever længere i zoologiske institutioner i dag end i naturen som følge af fremskridt i dyreplejepraksis med fokus på dyrevelfærd.

Studiets resultater er offentliggjort i Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences. Fra SDU har følgende forskere også bidraget: Fernando Colchero, Johanna Staerk, Ditte H. Andersen, Kirstin Anderson Hansen og Dalia A. Conde.

Forskerne bag studiet har brugt de samme statistiske metoder, som man bruger til at vurdere forbedringer i den menneskelige befolknings velfærd til at analysere data fra verdens største database med information om dyreliv i menneskelig pleje; Species360 Zoological Information Management System (ZIMS).

Studiet har undersøgt 200 års data fra ZIMS, der går så langt tilbage som begyndelsen af 1800-tallet og frem til 2020, for at se på, om fire havpattedyrarter – spættet sæl, californisk søløve, isbjørn og almindelig delfin – har fået bedre livsbetingelser i menneskelig pleje, og om det kan observeres gennem en progressiv koncentration af individer, der når høj alder.

Ved at anvende den samme metode på yderligere datakilder for vildtlevende populationer har forfatterne undersøgt, om disse fire havpattedyrarter lever længere i zoologiske haver og akvarier i dag sammenlignet med deres artsfæller i naturen.

Lever både godt og længe i zoo

Forskerne fandt, at den forventede levetid for de fire havpattedyrarter er steget med en faktor mellem to og tre, og at antallet af dødsfald i det første leveår er faldet med op til 31 pct. i løbet af det sidste århundrede i de zoologiske haver og akvarier, der er med i studiet.

Derudover er deres forventede levetid i zoologiske haver og akvarier i øjeblikket to til tre gange længere end for deres artsfæller i naturen.

Ud over at se på, hvor længe de fire arter lever, har forskerne også set på, hvor mange af dem, der lever godt. Det har de gjort ved at undersøge deres livsligestilling. Livsligestilling viser, om en population konsekvent lever længere liv og undgår mindre forudsigelige og tidligere dødsårsager.

Forskerne fandt endegyldigt, at de fire arter har en gradvis stigende livsligestilling over tid i zoologiske institutioner. De fremhæver også, at nuværende populationer af de fire arter, der lever i de zoologiske institutioner, der er inkluderet i undersøgelsen, har en højere livsligestilling end deres artsfæller i naturen.

Dyrenes velfærd er steget markant i zoo

Forskerne fandt en betydelig forbedring i levetid og livsligestilling for de fire arter fra 1990'erne og fremefter.

De mener,  det er et resultat af fremskridt inden for zoologisk praksis – f.eks. implementering af forbedrede veterinære, miljømæssige, ernæringsmæssige og aktiveringsmæssige foranstaltninger samt at rutineundersøgelser af dyrene foregår som frivilligt samarbejde gennem positiv træning.

Disse forbedringer af, hvordan progressive zoologiske haver og akvarier plejer dyr, er et resultat af etableringen af regionale og nationale foreninger, akkrediteringsstandarder, koordinerede avlsprogrammer, fælles databaser og professionelle netværk, som fremmer vidensdeling – og derved i fællesskab forbedrer dyrevelfærden.

Studiets ledende forfatter, Morgane Tidière, siger:

- Vores resultater viser, at der er gjort betydelige fremskridt med at forbedre velfærden for havpattedyr i zoologiske institutioner, og at de skyldes forbedringer i forvaltningspraksis i progressive zoologiske haver og akvarier. Professionelle zoologiske haver og akvarier i dag kan ikke sammenlignes med zoologiske haver for 30 år siden. 

- Denne form for forskning er mulig, fordi de zoos og akvarier, der er medlemmer af Species360, indsamler og deler standardiserede data rundt om i verden, siger Morgane Tidiére.

Studiets forfattere bemærker, at deres resultater afspejler havpattedyrenes gennemsnitlige velfærd i Species360-medlemsfaciliteter, snarere end de demonstrerer en global minimumsstandard opnået af alle zoologiske haver og akvarier i hele verden. Ikke desto mindre tjener disse resultater som bevis på positive fremskridt i forvaltning og pleje af dyr inden for professionelle zoologiske faciliteter. Forskerne håber, at resultaterne inspirerer andre institutioner, som ikke er en del af professionelle zoo- og akvarieorganer, til at investere tid og ressourcer i at forbedre deres dyreforvaltningspraksis.

Resultaterne af denne undersøgelse bidrager til den løbende dialog om dyrs velbefindende i zoologiske haver og akvarier og kan hjælpe med viden for fremtidige politiske beslutninger, fordi forskningen har til sigte at forstå og forbedre livet for dyr i zoologiske institutioner. De foreløbige resultater har allerede bidraget til lovgivningsmæssige beslutninger i Frankrig og Spanien.

Om Species360

Species360 er en international non-profit organisation, der faciliterer internationalt samarbejde om indsamling, deling og analyse af viden og data om dyreliv. Sammen hjælper  medlemmer ne hinanden med at forbedre dyrepleje og -velfærd og informerer om artsbevarelse gennem Species360 Zoological Information Management System (ZIMS).  Mere end 1.200 zoologiske institutioner i over 100 lande verden over registrerer dyredata i ZIMS.