Af Sebastian Wittrock, sewitt@tek.sdu.dk
Hvorfor blev du forsker?
Mest af alt, fordi de tilgængelige job i industrien i Polen, da jeg blev færdig på universitetet, var kedelige. Og jeg har altid gerne villet have det sjovt med mit arbejde.
Hvilken anden karriere overvejede du?
Altså som barn ville jeg gerne være sanger, men den drøm døde i grundskolen. Lige så snart jeg kom i gang med at forske, og også da jeg blev skubbet ind i undervisningen, fandt jeg ud af, hvor ekstremt berigende og belønnende det er. Jeg synger dog stadigvæk i et band i min kirke.
Hvad optager dig i øjeblikket?
Jeg prøver at finde ud af, hvordan de kortlægningsprodukter og orthomosaikker (detaljerede luftfotos stykket sammen af mange mindre billeder, red.) for droner, som vi udvikler, kan afhjælpe sociale og miljømæssige problemer.
Droner er et redskab og udrustet med et kamera eller en LiDAR-skanner kan de indsamle data, som vi ellers ikke ville have adgang til. Men vi bliver også nødt til at konfrontere det faktum, at dataen potentielt set kan bruges på en dårlig måde – til at undertrykke, overvåge og den slags. Vi kan dog også bruge dataen til at udrette virkelig gode ting.
For eksempel har jeg været involveret i Ingeniører Uden Grænser og et kortlægningsprojekt i Sierra Leone. I Sierra Leone er der ikke noget nationalt register for matrikler. Det kan godt være, at der er en viden om, hvor skellene mellem grunde går, som bliver viderebragt mundtligt, men det bliver ikke nedfældet noget sted på myndighedsniveau.
Det betyder, at de lokale samfund er meget sårbare over for eksempelvis udenlandske virksomheder, som kommer med en masse penge og stjæler deres jord. Ved at bruge droner kan vi give de lokale præcise og klare grænser for, hvor deres matrikel går til.
Hvilket spørgsmål vil du gerne finde svar på?
Jeg har en tendens til at være sådan én, der ikke gider at lave trivielt arbejde og derfor prøver at automatisere ting. Det er det, jeg bedst kan lide ved det, jeg laver. Hvordan kan vi analysere billeder, så det, vi gerne vil vide, bliver udregnet af sig selv, og ingen behøver at røre ved det? Hvordan kan vi undgå de fejl, som nødvendigvis kommer, hvis folk sidder og manuelt skal gøre et eller andet?
Hvad er det største gennembrud i dit felt?
I fotogrammetri, som jeg er uddannet inden for, kunne man sige, at det hele begyndte, da det første fotografi blev taget, da den franske videnskabsmand Nicéphore Niépces i 1826 tog et billede ud ad sit vindue. Og senere i det 20. århundrede, da folk begyndte at lave analoge 3D-visualiseringer. Det er en meget kompliceret proces, der involverer gigantiske maskiner og et system af små linser, og det tager timevis, men resultatet kan være mind-blowingly smukt.
Det største gennembrud må næsten være, da man i 1980’erne og 1990’erne digitaliserede processen. Da det digitale billede kom frem, eksploderede mulighederne bare, og i dag kan de fleste tage deres smartphone, gå rundt om et objekt og tage billeder af det og efterfølgende genskabe det i 3D på telefonen.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Jeg håber, at min forskning vil gøre en samfunds- og miljømæssig forskel. Og jeg håber, at den vil føre til en bredere accept af droner i vores samfund, ikke bare som et legetøj, man kan tage sjove billeder med, men som et redskab til at indsamle værdifuld information og optimere processer. Og nej, her tænker jeg ikke nødvendigvis på pizzaleverancer, for måske – bare en gang i mellem – kan vi godt bevæge os og hente vores egen pizza.
Hvilket andet forskningsfelt interesserer dig mest?
Statskundskab, sociologi og psykologi. Jeg er meget interesseret i, hvorfor folk opfører sig, som de gør. Det optager mig nok i særlig grad på grund af det, der lige nu foregår i Polen. Jeg elsker mit hjemland meget højt, og jeg synes, at polakker er fantastiske mennesker, men hvorfor bliver vi ved med at stemme som vi gør? Polen er drejet radikalt mod højre, næsten så meget, at det ikke er et demokrati længere, og som et land, der har været undertrykt adskillige gange igennem historien, er det svært at forstå.
Hvad har du på dit kontor, som de fleste ikke har?
Jeg har to sække med farvede bolde, som vi bruger med de studerende hvert år, når vi underviser dem i at flyve droner over en mark for at tælle boldene med computersoftware.
Hvem beundrer du allermest?
Den mest åbenlyse, jeg kan komme i tanke om, er Marie Sklodowska-Curie, men jeg beundrer mange mennesker. Jeg beundrer også min bedstefar, der dimitterede som ingeniør som 30-årig under kommunismen i Polen, og som bare var genial med maskiner. Han patenterede flere maskiner. Og det var ikke et spørgsmål om stolthed for ham, han kunne bare godt lide at lege med ting. Da han så kom hjem fra arbejde, var han biavler og det gladeste, venligste menneske, du kan forestille dig.
Hvad laver du, når du ikke forsker?
Jeg hækler meget og lægger puslespil, mens jeg hører podcasts. Jeg kan også godt lide at holde nedgør-filmen-aftener med mine venner. Konceptet er simpelt: Det handler om at drikke en masse, se en film og så ellers nedgøre den nådesløst. Jeg kan virkelig anbefale Jupiter Ascending til formålet. Og at rejse. Jeg elsker også at rejse. et af droner. Og så har den polske fotogrammetiker en helt speciel filmanbefaling.