Det demokratiske paradoks i FIFA
Valget af en ny præsident til en af verdens mest magtfulde idrætsorganisationer afslører, hvordan korruption og demokrati er en bittersød cocktail.
Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk, 23. februar 2016
Den 26. februar valgte 209 lande med hver én stemme en ny præsident til FIFA, det internationale fodboldforbund, som blandt andet står bag verdensmesterskaberne i fodbold.
En organisation med en demokratisk styreform, som umiddelbart afspejler den vesteuropæiske, og dermed danske, måde at tænke idræt på. Som frivilligt, lidenskabeligt og udenfor politisk påvirkning.
Virkeligheden er dog en anden. I takt med at FIFA er vokset og i dag tæller omkring 100 afrikanske og asiatiske lande, er fodbolden blevet lig med big business, korruption og købte stemmer.
Den hvide mands byrde
Jørn Hansen er forskningsleder og professor i idrætshistorie på SDU. I filmen nedenfor fortæller han om, hvorfor det er så svært at få styr på FIFA og gøre fodbolden ren.
-Jeg kalder det den hvide mands byrde. Efter kolonimagternes fald er en masse lande blevet selvstændige og er kommet med i FIFA. Her skal de deltage i et demokrati, som for dem betyder noget helt andet end for os europæere.
-De kommer fra lande, hvor vennetjenester er noget helt naturligt. Det strider totalt imod den vesteuropæiske opfattelse af demokrati, hvor disse vennetjenester er lig med korruption, påpeger Jørn Hansen.
En grim historie
Korruption i FIFA er for alvor kommet i offentlighedens søgelys efter afsløringen af præsident Sepp Blatters mulige deltagen i ufine handler om værtsskab, tv-rettigheder og lyssky pengetransaktioner.
-Men Sepp Blatter var i virkeligheden et produkt af sin forgænger Joao Havelanges måde at drive FIFA på, mener Jørn Hansen og tilføjer:
-Selvom han er europæer, er han så at sige opdraget i den ”nye verdensorden” fra Afrika og Asien, som Joao Havelange var ambassadør for. Hvor korruption blot anses for at være helt almindelge vennetjenester.
FIFAs FBI-forbindelse
Selvom korruptionen i FIFA først for nylig er blevet afsløret, har den sandsynligvis været en del af fodboldverdenen længe.
Sepp Blatters fald fra tronen skyldtes nemlig, at et amerikansk medlem af FIFA, Chuck Blazer, indgår en handel med FBI om selv at slippe for straf for korruption, hvis han afslører Blatter.
-Inden da var det umuligt at få nogen til at gå imod Blatter. Gennem tiden har mange stærke personer i stedet forladt FIFA, og alt er blevet dysset ned, mener Jørn Hansen.
Fodbold er big business
Siden 1970’erne, hvor Joao Havelange med Sepp Blatter i kulissen har fået antallet af deltagerlande ved VM øget fra 16 til 32, er fodbold blevet big business med massive økonomiske interesser.
I takt med at fodbolden moderniseres og organiseres i Afrika og Asien, vokser markederne for reklamer og events.
Store virksomheder som Coca-Cola, Adidas og McDonalds kom med på Havelanges vogn og fik sammen med FIFA gjort fodbold til en ”virksomhed” med en omsætning på 250 mia. kroner i 1998.
Den demokratiske spændetrøje
-Med store penge følger korruption, eller i hvert fald mistanken. Det er ikke kun i FIFA, det er sådan. Derfor nytter det ikke at moralisere. Fodbold er storpolitik, fordi der er så mange penge i det, siger SDU-forskeren.
-Vi kan ikke forvente, at FIFA fungerer anderledes end andre demokratiske samarbejder, hvor nye lande, nye interesser og nye magtstrukturer kommer til. Tværtimod kan demokratiet være en spændetrøje, fortsætter han.
Han er skeptisk i forhold til mulighederne for med en ny præsident af få udryddet korruptionen i FIFA.
Demokratiet driver korruptionen
Præsidentvalget var et opgør mellem de gamle og de nye lande i FIFA. På forhånd lå det til, at omkring 100 lande ville stemme på Sheikh Salman fra Bahrain, mens kun lidt flere forventedes at stemme på den italiensk fødte schweizer Infantino. Som bekendt måtte der en ekstra afstemning til mellem netop de to, før sidstnævnte vandt.
-Selvom Infantino løb med sejren, er det ikke nødvendigvis slut med korruption i FIFA. For han og alle vi andre må forlige os med, at omkring halvdelen af FIFAs medlemslande repræsenterer den nye verdensorden, siger Jørn Hansen.
-Vi risikerer, at det demokrati, vi idealiserer, fører til mere korruption i fremtidens FIFA. Og at sporten bevæger sig endnu længere væk fra den skandinaviske model, hvor idræt er styret af frivillige ildsjæle og fair play, vurderer han.