Tidlig start på fremmedsprog øger ikke nødvendigvis læring

Politikere på tværs af europæiske lande har igennem de sidste 50 år med jævne mellemrum sænket alderen for, hvornår børn lærer fremmedsprog i skolen. I Danmark begyndte elever i 6. klasse på engelsk før 1970. I 2014 sænkede den seneste lovændring begyndelsen fra 3. til 1. klasse.

Men at børnene bliver bedre til engelsk af den grund, er ikke nødvendigvis rigtigt. Det viser et stort tværfagligt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. De foreløbige resultater er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Bilingualism: Language and Cognition fra Cambridge University Press.

En gruppe af forskere fra humaniora, psykologi og statistik udnyttede lovændringen i 2014. At både børn i 1. og 3. klasse havde deres første timer i engelsk skabte en sjælden mulighed for at udføre et sammenlignende studie af, hvor gode børnene er til at lære engelsk i forskellige aldre.

Ældre børn lærer mere

Forskergruppen har fulgt i alt 276 børn i henholdsvis 1. og 3. klasse på seks forskellige skoler. I tre omgange har de med engelsktests, spørgeskemaer og interviews undersøgt, hvor gode børnene er til engelsk og dermed, hvor meget de har forbedret sig over tid.

Forskningsprojektet viser, at børnene i 3. klasse er bedre fra begyndelsen og også lærer mere og hurtigere, fortæller forskningsleder Teresa Cadierno, som er professor i tilegnelsen af fremmedsprog. På grund af deres alder har de i højere grad hørt, set og brugt engelsk udenfor klasselokalet.

”De ældre er kognitivt mere modne, og de har højere metalingvistiske evner. Så de har evner til at fokusere og tænke mere på sprog som et objekt,” fastslår Teresa Cadierno.

De ældre elever lærer derfor hurtigere end de yngre. De bliver hurtigt bedre til engelsk, hvorimod de yngre er langsommere til at lære sproget. Engelsk-testene et og to år efter, børnene begyndte på engelskundervisning viser derfor, at afstanden mellem hvor god den ældre og den yngre gruppe er til engelsk vokser.

Konklusionerne kan dog nå at ændre sig, da forskergruppen i år skal gennemføre de sidste engelsktests med de yngste deltagere, som går ud af 9. klasse til sommer.

Drengene overhaler pigerne

Undersøgelsen viser, at andre faktorer end alder spiller en vigtig rolle i forhold til, hvor meget engelsk børnene lærer. For eksempel har drengene et fortrin. De er statistisk set bedre til engelsk end pigerne.

”Drengene har højere score i de tre målinger end pigerne. De lærer også mere imellem de tre gange, vi har undersøgt dem. For de ældre drenge går det virkelig hurtig. Vi forklarer det med, at de i højere grad end pigerne gamer, og i den forbindelse er der mange engelsk-aktiviteter ud over selve spillet,” siger Teresa Cadierno.

Drengene undersøger i højere grad end pigerne noget på engelsk på nettet og skal selv skrive eller tale til andre spillere på engelsk, mens de spiller, og det kan være med til at udvikle deres engelskkundskaber.

Individuelle faktorer

Desuden viste undersøgelsen, at individuelle faktorer har stor indflydelse på børnenes evne til at lære engelsk.

Det betyder meget, både hvor stor selvtillid børnene har i forhold til sproget, altså hvor gode, de selv mener de er til engelsk, og især hvor nervøse børnene er i forhold til at deltage i undervisningen. Hvis børnene for eksempel er nervøse for at lave fejl og blive irettesat foran hele klassen, eller hvis de bare er nervøse for at tale foran deres klassekammerater, har det stor indflydelse på, hvor meget de lærer.

”Angst trumfer selvtillid. Hvis et barn med høj selvtillid ikke er glad for at deltage i undervisningen, får barnet måske ikke nok feedback fra læreren,” forklarer Teresa Cadierno.

De ængstelige børn har mere angst for at blive rettet af deres klassekammerater end af deres lærer. På den måde understreger forskningsprojektet, at det er afgørende for børns evne til at lære, at der er et trygt miljø i klassen.

”Det er vigtigt, at lærere forklarer, at fejl er en naturlig del af at lære et fremmedsprog. På baggrund af vores undersøgelse kan det være, at det er bedre at læreren retter, end at klassekammerater retter,” siger professoren.

Et ualmindeligt fremmedsprog

For danske børn er de individuelle faktorer vigtigere end kontekstuelle faktorer, som hvor meget de hører, læser og bruger engelsk uden for klasseværelset. Det svarer til konklusionerne fra forskningsprojekter, der er gennemført i naturalistiske omgivelser. Det kan for eksempel være blandt immigranter, som lærer et sprog i et land, hvor de hele tiden er omgivet af det nye sprog.

Disse resultater fra projektet ligger på linje med resultater fra tidligere forskning, som viser, at engelsk har en særlig status i blandt andet Danmark, fordi engelsk bruges så meget i det danske samfund.

”I Danmark er engelsk ikke et fremmedsprog i traditionel forstand,” siger Teresa Cadierno, som i højere grad vil kategorisere engelsk mere som et andetsprog og også her er på linje med tidligere forskning.