Tosprogedes sprog til debat

SDU summede af nordiske sprog, da omkring 200 forskere og praktikere fra de nordiske lande var samlet23.- og 24. maj til et overordentlig velbesøgt symposium i Odense for i fællesskab at blive klogere på arbejdet med børns sprog og sprogudvikling på 15. Nordiske Symposium om Børnesprog.

Programmet bød på forskningspræsentationer fra tidligt til sent om både de sproglige forudsætninger, der er afgørende for læsning, grammatik og grammatiske vanskeligheder hos børn, sproglig udvikling hos børn med hørenedsættelser og meget mere.

Særligt på symposiets anden dag var der stort fokus på forskningsresultater omkring tosprogede børn og deres sprogindlæring. Temaet optager tydeligvis mange forskere i de nordiske lande, der alle oplever et stigende antal flygtninge og indvandrere med mange forskellige sproglige baggrunde. For det stiller nye og store krav til udvikling og planlægning af de pædagogiske tilbud at støtte de tosprogede sproglige udvikling.

Kompetence og læring

Det illustrerede Cathrine E. Brouwer, Signe Klok Jensen, Elisabeth Dalby Kristiansen, Maja Sigurd Pilesjö og Elisabeth Muth Andersen, alle fra SDU, med deres oplæg: Competence in the multilingual preschool classroom.

Gennem et video-casestudie af to drenge og en pædagog, der er ved at afslutte et spil og ender med at øve matematik, påpegede forskerholdet en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre, at de mindst kompetente børn også kommer til orde og opnår læring.

I situationen får pædagogen hurtigt signaleret, at den ene drengs bidrag ikke er relevante, fordi han ikke viser kompetencer til at lægge tal sammen. Så mens den anden dreng og pædagogen regner løs, melder den mindre matematik-kompetente sig helt ud af samtalen. Resultatet bliver, at den der havde mest brug for at lære at regne, slet ikke opnår læring i situationen.

- Man opfordrer ofte til ikke-planlagte lærings-situationer, men studiet viser tydeligt, at der er brug for stor opmærksomhed på en række ting ude i praksis i forbindelse med lærings-situationer. I dette tilfælde kommer det hele til at handle om at teste og demonstrere kompetencer frem for at fokusere på læring, og det bliver en negativ spiral for de mindre kompetente børn. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på, eksempelvis hvordan man sammensætter læringsgrupper, forklarede lektor Cathrine E. Brouwer på symposiet.

Forældresamarbejde er centralt

Apropos kompetencer så afsluttede professor Vibeke Grøver, professor i pædagogik ved Universitet i Oslo, symposiet med en præsentation af den nyeste forskning om, hvordan man bedst øger tosprogedes sproglige indlæring. Og understregede her, at tosprogede børn får en mere positiv sprogudvikling, hvis deres første sprog indgår i børnehavens arbejde med sprog.

Grøver præsenterede også en norsk undersøgelse, der viste en positiv betydning af samarbejde med forældrene omkring boglæsning af de samme bøger i børnehaven og derhjemme. Forældrenes høje deltagelse og interventionseffekten i denne undersøgelse tyder på, at der ligger et potentiale i at inkludere forældre, hvis der skal skabes bedre betingelser for tosprogede børns læring. Eksempelvis gennem støtte til forældrene og deres samvær med børnene – gerne omkring børnehavens indhold. I studiet havde boglæsningen størst effekt, hvis børnene også fik bøgerne med hjem.

Således inspirerede til det fortsatte arbejde med tosprogedes sprog, kunne lektor Laila Kjærbæk fra Center for Sprog og Læring takke plenartalere, oplægsholdere og deltagere for et lærerigt symposium.

Og indsigterne fra symposiet kommer i spil med det samme på Center for Sprog og Læring, der netop - sammen med Filosofi i Skolen - er kommet med i et konsortium under Undervisningsministeriet, der skal udvikle sprogprøver og sprogstimulering til 0.klasser i udsatte boligområder. Det kan du læse mere om her