De får Carlsberg-bevillinger 2019
Årets bevillinger fra Carlsbergfondet er uddelt, og på Humaniora på SDU har både lektor Sofie Kluge, lektor Mads Nygaard Folkmann og professor mso Poul Pedersen modtaget hver sin monografi-bevilling. Fire mindre Carlsberg-bevillinger er også tilfaldt humanistiske forskere på SDU.
Tre humanistiske forskere på SDU fik en af de eftertragtede Monograph Fellowships-bevillinger, da Carlsbergfondet for nylig uddelte 204 millioner kroner til dansk grundforskning.
Lektor Mads Nygaard Folkmann har modtaget bevilling til en monografi om designs æstetiske dimension. Lektor Sofie Kluge fik bevilget midler til en monografi om, hvordan æstetik – særligt det historiske drama – bidrog til at forme vores moderne forståelse af historie. Og professor mso Poul Pedersen modtager midler til en monografi om de antikke indskrifter i Halikarnassos, hvor SDU har foretaget arkæologiske udgravninger og undersøgelser siden 1990’erne.
Yderlige har professor Anders Engberg-Pedersen og professor Anders V. Munch modtaget mindre bevillinger fra Carlsbergfondet til publicering af henholdsvis ”The Humanities in the World” og oversættelse og publicering af ”From Bayreuth to Bauhaus”.
Derudover har professor emeritus Poul Pedersen – udover sin monografi-bevilling – fået mindre bevillinger til publicering af andre udgivelser vedrørende SDU’s Halikarnassos-udgravninger.
I alt modtog humanistiske forskningsprojekter på SDU 2,8 mio. kr. fra Carlsbergfondet i 2019.
Se hvem der ellers har fået bevillinger fra Carlsbergfondet i år her