Filosoffer: Coronakrisen lærer os vigtige ting om os selv og andre

Krisetider er ikke kun tunge at komme igennem. De sætter også tydeligt spot på, hvad der er vigtigt i vores liv. Men hvad kan vi overhovedet lære af coronakrisen?

Sundhedskrisen, der begrænser vores centrale frihedsrettigheder og har lukket ned for mulighederne for at gå til fodboldkampe, koncerter og rejse på sommerferie, ja store dele af det, der plejer at være hovedingredienser i et godt liv.

Vi kan faktisk lære en hel del vigtige ting om både os selv og andre. Det mener både professor Søren Harnow Klausen og lektor Anne-Marie Søndergaard Christensen fra Filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber.

Kriser gør os mere moralske

For selvom vi og store dele af verdens befolkning står midt i en eksistentielt usikker tid, hvor vi er tvunget til at leve fra dag til dag uden at vide, hvad der kan lade sig gøre i morgen. Så har usikkerheden også positive effekter. 

- Løgstrup tegner et billede af mennesket med to drivkræfter, vores egoisme og drift efter selv at leve og ha’ det godt, og ønsket om at den anden lever og har det godt. Der er ofte konflikt mellem de to drivkræfter, og sædvanligvis vinder egoismen. Det særlige ved krisetider er, at de gør os mere moralske og motiverede for at gøre noget for andre. Vi ser langt tydeligere andre mennesker som enkelte individer, vi skal hjælpe og passe på, forklarer lektor i moralfilosofi Anne-Marie Søndergaard Christensen og uddyber: 

- Coronakrisen gør os alle sårbare. Det grundvilkår at alle mennesker er i en udsat position, det kan vi lige nu ikke fortrænge – som vi plejer – med pæne huse, sofasæt og velpolstrede bankkontoer. Og fornemmelsen af, at vi alle er udsatte, øger vores fællesskabsfølelse og solidaritet med de svage. Og gør det lettere for os at opgive privilegier lige nu, forklarer hun, om hvordan fællesskabet vokser i en usikker tid.

Hendes anbefaling til at komme nogenlunde helskindet gennem krisen er at finde glæde i at udvikle nye måder at gøre ting på, og se nedlukningen som en mulighed for at vende sig mod de nære ting – familie og aktiviteter – der virkelig giver mening og har værdi.

- Netop følelsen af at vi er sammen om det her, at vi alle er sårbare og har brug for hinanden, det kan hjælpe os med at komme igennem krisen. Ligesom det er helt nødvendigt at slippe behovet for kontrol og svar på, om vi kan komme på sommerferie, få afgangseksamen mm. Vi brænder os selv op, hvis vi prøver at kontrollere situationen, siger hun.

På træningslejr i det gode liv

Og det er faktisk ganske sundt for vores livskvalitet - for en stund – at være sendt hjem og få mulighed for at fokusere på det nære. Det forklarer professor Søren Harnow Klausen, der forsker i livskvalitet og det gode liv. 

- Krisen tvinger os alle til at tænke over det gode liv. Vi konfronteres med, hvad der er grundlæggende vigtigt, når mange ting, vi tager for givet som del af vores livskvalitet, ikke er dér. Vi er tvunget på træningslejr i at leve godt, få det bedste ud af situationen og tænke over, hvordan man får noget godt ud af det, man har. Sædvanligvis er det ikke noget, folk gider tænke over, men det er faktisk en af de vigtigste kompetencer som menneske.

Søren Harnow Klausen skynder sig at understrege, at man selvfølgelig ikke skal idealisere situationen, for nedlukningen af samfundet er hårdt for mange og sætter folks forskellige livsvilkår i relief. Han insisterer dog stadig på, at det er nyttigt for stort set alle at bruge noget tid under coronakrisen på at overveje, hvordan man får noget godt ud af det, man har. 

Den gode nyhed er, at det er de nære og intense glæder – ikke de materielle og ekstensive, som vi er afskåret fra lige nu – der øger vores livskvalitet. Selvom vi ofte tror noget andet.

- Jeg vil virkelig anbefale, at man ser det her som en mulighed for at få trænet vigtige livskompetencer; nemlig at få blik for og nyde de mere intense glæder ved de nære ting, som er dem man har mest permanent. Det er meget fint med rejserne, de store fester og det store netværk, men det bedste for os er faktisk de intense glæder, siger han og uddyber:

- Generelt er det meget påfaldende, at stort set alle mennesker har flere muligheder for at have det godt, end de udnytter. Mulighederne for at få det bedre, ligger ofte snublende nær os, men folk bemærker dem ikke, siger Søren Harnow Klausen.

Krisen har potentialer

- Vi overvurderer typisk gevinsterne ved materielle goder og frygter selv små forandringer. Vi tror eksempelvis, at vores livskvalitet falder kraftigt, hvis vi kører mindre bil. For mig at se har krisen et potentielt filosofisk udbytte, hvis vi får bedre blik for at gribe de muligheder vi har, og spekulerer mindre på, hvor godt alting ville være, hvis vi vandt i Lotto og blev rige.

Lektor i moralfilosofi Anne-Marie Søndergaard Christensen ser ligefrem noget håbefuldt i den måde, som coronakrisen har bevist for os, hvor hurtigt vi kan ændre vores liv radikalt. En lære der kan blive afgørende, når den endnu større krise – klimakrisen – skal håndteres.

- Jeg håber virkelig krisen lærer os, at vi i fællesskab kan gøre ting anderledes, skabe nye måder at leve på, og ikke mindst at forandringerne kan berige vores liv. Den radikale usikkerhed, vi oplever lige nu, kalder på åbenhed og evner til medskabelse, som jeg finder enormt håbefuld. Vi har lynhurtigt udviklet nye normer og udvikler fælles moralske handlinger, så vi stadig kan hilse på hinanden, være sammen online og fejre et guldbrudepar, selvom vi skal holde afstand, forklarer hun.

Professor Søren Harnow Klausen, der forsker i livskvalitet, er helt enig:

- Jeg er meget sikker på, at der kommer noget godt ud af, at vi får mulighed for at være mere eftertænksomme omkring, hvad det gode liv er og får øje på flere muligheder. Det er min vurdering, at krisen er for omfattende til, at vi bare kan vende tilbage til business as usual, siger han og uddyber:

- Nu har vi jo alle lært, at vores muligheder for kollektivt at ændre vores leveforhold er store. Vi gik og troede, at det moderne menneske var så egoistisk og individualistisk, at store samfundsændringer – eksempelvis i forhold klimakrisen – var nødt til at være lange seje træk. Nu har vi set, at hvis der er tilstrækkelig enighed og klare politiske signaler, så er næsten alle klar til at makke ret og ændrer adfærd temmelig kraftigt. Det glemmer vi forhåbentlig ikke sådan lige.

Vanens magt udfordres

Men det kræver selvfølgelig en hel del – både af befolkninger og politikere – at holde dampen oppe og have blik for potentialerne under den fortsatte nedlukning af Danmark og verden. Det er filosofferne meget bevidste om.
-Det er selvfølgelig rigtig hårdt for os at gøre så mange ting på andre måder. Normalt er 80 pct. af vores hverdag vaner, nu skal vi pludselig tænke over alting. For mig er det en vigtig pointe, at vaner hjælper os, men de kan også hæmme os. Det er sundt at få tjekket vanerne igennem. Jeg håber, vi lærer af coronakrisen, at færre flyrejser og bilture er en mulighed, så vi bedre kan håndtere klimakrisen, siger Anne-Marie Søndergaard Christensen.

Og Søren Harnow Klausen tilføjer et ekstra perspektiv:

- Det er bemærkelsesværdigt, hvor tilpasningsdygtige vi er i denne tid i forhold til de anderledes vilkår for vores liv. For mig at se handler det meget om, at hele den flok, vi tilhører, er underlagt de samme betingelser. Når der ikke er nogen, som kan rejse på ferie eller forskningsophold, så opleves forandringerne ikke nær så negativt, som hvis man følte, det kun var én selv, der blev ramt.

Hvordan fastholdes fællesskabet?

Men skal fællesskabets vilje til at opgive privilegier og gribe mulighederne for at forandre adfærd fastholdes, så er der i høj grad brug for klare politiske signaler – måske endnu mere i genåbningsfasen. Det understreger Anne-Marie Søndergaard Christensen

- Lige nu hører man nærmest ikke andet end kritiske røster, der diskuterer det ene politiske forslag fremfor det andet i forhold til genåbningen, men vi skulle jo gerne som fællesskab komme ligeså godt gennem genåbningen som nedlukningen af samfundet. Her er der virkelig brug for, at nogen udstikker en politisk retning, der er så klar og velbegrundet som overhovedet muligt, selvom det er virkelig vanskeligt, siger hun.

Og hvis du – efter denne artikels fokus på potentialerne i coronakrisen - stadig synes, det har været lidt af en skuffelse at være tvunget hjem og forholde dig til de nære ting og relationer. Så har du Søren Harnow Klausens fulde forståelse.

- Der er ingen tvivl om, at det for mange kan være lidt af en skuffelse at få mere tid til familien og sine egne sysler, for det kan jo i ligeså høj grad være forbundet med udfordringer som hverdagen. Min pointe er, at det gode liv kræver, at man til husbehov kan finde glæde i det nære. Men selvom det måske ikke er så behageligt, så er det i det mindste lærerigt og gør os klogere på vores livskvalitet. Det er jo ikke nogen, som har sagt, at det kun skal være hyggeligt at være hjemsendt.