”Jeg glæder mig til de uformelle snakke”
Marianne Wolff Lundholt, institutleder ved Institut for Design og Kommunikation, har knoklet med at balancere hjemmearbejde og hjemmeskole og opdagede, at weekender på sporet af Danmarkshistorien hjalp. Nu glæder hun sig til, at hverdagen på SDU Kolding begynder at vende tilbage.
Efter mere end to måneder på hjemmekontorerne, begyndte medarbejdere og ledere i denne uge så småt at vende tilbage på SDU’s campusser. På SDU Kolding ser institutleder og campusleder Marianne Wolff Lundholt frem til, at hverdagen begynder at vende tilbage. Vi stillede hende fem spørgsmål om tiden på hjemmekontoret og hvad hun glæder sig til ved den gradvis genåbning.
Hvordan har du fået hjemmearbejdet til at fungere?
- Vi har tre børn, hvoraf den yngste går i 1. klasse. Det var svært for os i begyndelsen både at hjemmeskole og passe vores arbejde. Ret hurtigt blev vi enige om, at vi måtte ta’ revanche i weekenderne. Så vi har primært koncentreret os om vores arbejde i hverdagen, og så har vi været på sporet af Danmarkshistorien i weekenderne.
- Vi har bl.a. set den mose, hvor Grauballemanden blev fundet, besøgt Egtvedpigens gravhøj og været rundt på gåture ved de danske slotte. Så vi har virkelig fået øjnene op for, at der er mange spændende steder at besøge herhjemme.
Hvad glæder du dig mest til ved at vende tilbage til campus?
Det jeg glæder mig mest til er, at de uformelle snakke kommer i gang igen. Det bliver så skønt bare at støde ind i kollegaer på gangen eller få besøg på kontoret. Det er noget af det, jeg sætter mest pris på i løbet af min arbejdsdag.
Hvad har overrasket dig mest under nedlukningen?
- Jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt underviserne har formået at transformere undervisningen til en virtuel version. Det har krævet en kæmpe indsats! En af mine undervisere beskrev det ret fint, da hun gav udtryk for, at det føles som at foretage ”et teknologiske kvantespring”.
- Jeg har også selv erfaret, hvor hårdt det er at deltage i online-møder en hel dag. Jeg har øvet mig i at kombinere møderne med en gåtur, hvis jeg ikke skulle bruge min skærm under møderne. Vejret har jo heldigvis været fantastisk de fleste dage.
To gode initiativer på instituttet, som har gjort en forskel i denne tid?
- Det har været ret afgørende, at jeg har haft en tæt dialog med især institutrådet, tillidsrepræsentanten, studielederne og forskningsudvalget gennem hele perioden. På den måde har jeg haft bedre føling med, hvad der rører sig i de forskellige miljøer.
- Institutrådet har eksempelvis været en vigtig sparringspartner i forhold til drøftelse af behov for kommunikation til og med både TAP, VIP og studerende. Forskningsudvalget har spillet en afgørende rolle for kontakten med forskerne, da forskningsprogramlederne har et særdeles godt kendskab til de enkelte forskere. De har også været gode til at tage initiativ til dialoger, fælles kaffemøder osv. i de enkelte forskningsprogrammer.
Hvad er dit vigtigste budskab som leder i denne usædvanlige situation?
- At få skabt en kultur, hvor alle står sammen om at løfte i flok. Det gælder både i forhold til de konkrete opgaver, såsom at få undervisningen til at fungere, men også i forhold til det sociale. Det er så vigtigt, at alle medarbejdere føler sig set og hørt i denne tid. Og det kræver et stærkt fællesskab. Det er mit klare indtryk, at dette fællesskab er blevet styrket i nedlukningsperioden, og det har en stor værdi for os, også nu vi bevæger os ud på den anden side af denne særlige situation.