Heksen er blevet en feministisk heltinde

Heksen er allevegne i kulturlandskabet for tiden. På kunstmuseer, i litteraturen, på det nye heksemuseum i Ribe og senest på Det Kongelige Teaters store scene undersøges heksen nu som feministisk symbol.

Eventyrernes klassiske skumle heks i skoven er skubbet til side. I stedet træder heksen frem som rebel og naturkraft fra datidens dybt patriarkalske samfund. Men hvorfor er heksen blevet til et cool ikon for flere og flere kvinder? Og hvad kan vi bruge viden om hekse og hekseforfølgelser til i dag? 

Det har vi spurgt Louise Nyholm Kallestrup om. 

Hun er historiker, en af landets førende eksperter i hekse og hekseforfølgelser, og er for nylig blevet udnævnt til professor, den første kvindelige historie-professor på Syddansk Universitet.

Heksen virker dragende i dag

Louise Nyholm Kallestrup mærker tydeligt, at interessen for hekse er vokset nærmest eksponentielt, og har også været inddraget som konsulent på flere udstillinger og forestillinger om hekse de senere år. Og hun forstår godt heksefascinationen.

- I en af-fortryllet verden virker heksen dragende og eksotisk, fordi figuren er så anderledes og langt fra vores moderne livsstil. Det skal nok ses i lyset af, at det er en blåstempling for mange unge kvinder i dag at være anderledes og stå ved, hvem man er, forklarer professor Louise Nyholm Kallestrup om bevægelsen og uddyber:

- Heksen er blevet et stærkt symbol på female empowerment – en slags førstebølge-feminister, der var ofre for patriarkatet. For mange flere end tidligere er det også en måde at komme i kontakt med og bruge nogle naturkræfter på.

Hun understreger dog, at den feministiske heltindedyrkelse af heksen har visse udfordringer.

- Det er virkelig interessant, når ens forskning pludselig er en del af en bevægelse og kan bruges i nye sammenhænge. Men jeg har godt nok også skuffet mange hekseinteresserede, når jeg forklarer, at der stort set ikke er nogen sammenhæng mellem den feministiske forståelse af hekse og de historiske hekse, siger Louise Nyholm Kallestrup.

Hun peger især på, at nutidens fremstilling af heksen som rebel i kamp mod patriarkalske magthavere piller heksen ud af sin historiske kontekst i 1600-tallet.

- De hekse som blev forfulgt og dømt var ikke rebeller, der levede vildt og gjorde oprør mod patriarkatet. Tværtimod var de ofre for en grusom historisk kontekst, hvor alle troede fuldt og fast på, at dommedag var lige om hjørnet, djævlen gik rundt på jorden for at hverve støtter, og hvis man brugte magi, var man i pagt med djævlen, forklarer hun.

Hvorfor er det vigtigt at forstå hekse og hekseforfølgelser i deres historiske kontekst?

- Det giver et dybere indblik i, hvordan kirke og andre magthavere på dengang arbejdede på at kontrollere, hvad folk tænkte og gjorde. Eksempelvis havde vi i Danmark ganske voldsomme forfølgelser i forhold til mange andre lande, fordi konge og kirke var meget optagede af at udrydde det forkerte, og anskuede magi og trolddom som meget alvorlige forbrydelser, forklarer Louise Nyholm Kallestrup og uddyber:

- I dag kan vi sagtens blive enige om, at troldkvinder og -mænd selvfølgelig ikke gjorde køer syge, slog børn ihjel eller ødelagde landsbyens kosmos ved at udøve magi. Men dengang troede både magthavere, landsby-boerne og ofte også de dømte selv, at de havde forvoldt alvorlig skade med magi.

Mærker desperationen gennem bøgerne

For professor Louise Nyholm Kallestrup er det væsentligt at gøre de historiske facts til en del af nutidens hype omkring hekse.
Det øger nemlig forståelsen for de voldsomme menneskeskæbner, som blev resultatet af en periode i dansk historie, hvor tro, magt og et særligt syn på kvinder flettede sig sammen på en utrolig brutal måde.

- Det er virkelig vigtigt at huske på, at det var rigtige mennesker, der agerede og levede under de her vilkår. Når man læser sager om hekseprocesserne dengang – og om dømte kvinder og mænd, der forsøger at flygte eller begå selvmord i fængslet – så kan man nærmest mærke desperationen gennem blækket. Årene gør det bestemt ikke lettere at forske i hekse, de historiske sager er virkelig hård læsning, fortæller hun

Derfor kommer der heller ikke heksedukke på hekseforskerens eget sankthans-bål. Selvom bål-traditionen ikke har nogen sammenhæng med datidens hekseprocesser, men er en nordisk tradition, hvor man fejrede sommersolhvervet ved at tænde bål, der skulle holde det onde væk.

- Folk må gøre, som de vil ved sankthans-bålene, men for mig minder et stort bål med eller uden en heksedukke alt for meget om hekseprocesserne, så jeg tænder slet ikke bål.

Topfoto er fra forestillingen Hex, Det Kongelige Teaters stort anlagte musikforestilling fra foråret 2023. I forestillingen gennemleves de brutale ting, som kvinder blev udsat for i 1600-tallets trolddomsprocesser.