Hvad gør skærme ved kommunikationen mellem læge og patient?

Siden 2005 er brugen af digitale lægekonsultationer i almen praksis eksploderet fra under to procent til i dag cirka 25 procent.

Det er mere end syv millioner konsultationer årligt. Langt størstedelen foregår via e-mails.  

Selvom Covid19-nedlukningerne en overgang styrkede videokonsultationer, er andelen nu på samme niveau, et par procent, som før nedlukningerne.

Hvad skriver patienterne om i e-mailkonsultationer? 

De fleste lægehuse har retningslinjer i forhold til, hvordan man skal skrive til lægen. Det går igen, at e-mail bør bruges til spørgsmål af ikke-kompleks karakter. Lægen skal helst kunne svare ja eller nej til spørgsmålet. 

Men sådan er virkeligheden ikke. E-mails bliver brugt på mange forskellige måder. Der kan være patienter, der skriver enkle ja-nej-spørgsmål. Men der er også alt muligt andet. Nogle skriver, at de er kede af det, om ensomhed, smerter, de ikke rigtig ved, hvad er, og om deprimerede og mørke tanker. 

E-mail bliver brugt lige så forskelligt som de fysiske konsultationer. Man kan selvfølgelig ikke tage en blodprøve for eksempel, så det er klart, at digitale konsultationer adskiller sig på afgørende punkter i forhold til fysiske.  

Hvordan forholder læger sig til de digitale konsultationer? 

Lægerne vil helst have spørgsmål, der ikke skal bruges alt for meget tid på. Den store hurdle er, at de ikke har afsat særligt meget tid til de digitale konsultationer. Hver gang vi får en ny kommunikationskanal, skal vi omorganisere os. 

Jeg har været i lægehuse, hvor de syntes, det var hårdt og stressende, hvis der kom mange e-mails, og jeg har været i lægehuse, hvor de syntes, det var dejligt, fordi det gav afveksling i dagen. Det bliver et problem, hvis de digitale konsultationer resulterer i overkommunikation. 

Mange læger tænker måske, at en fysisk konsultation er det bedste, the golden standard. Men mange patienter kan lide, at kommunikationen foregår asynkront, på e-mail, eller at de kan slukke igen, hvis det er på video. Der kan være en intimitetsgrænse, som har rykket sig.  

 

Hvordan forholder patienterne sig til digitale konsultationer? 

Patienterne bruger e-mails på forskellige måder. De kan anvende e-mails uhensigtsmæssigt, når de skriver om noget, som ikke kan løses i indbakken. Men det er mere komplekst, for e-mailen kan for eksempel varme op. Nogle patienter har vanskeligt ved at sige svære ting i en fysisk konsultation.  

Vi har set eksempler på, at patienter bruger e-mail til lægen som en ventil. Mennesker, der konsulterer deres læge ofte, har nogle gange en tættere relation til lægen. Den kan de vedligeholde via e-mail. For andre patienter giver muligheden for at bruge e-mail tryghed, også selv om de ikke bruger den.  

Nogle forbereder e-mailen. En ældre herre fortalte, at han aldrig sendte e-mailen samme dag, han skrev den. Han sov altid på den, før han sendte den. Han sorterede sit eget sygdomsbillede. Lidt som at reflektere i en dagbog. Det opleves godt, at man kan forberede sin kommunikation på den måde.

Hvad sker der i kommunikationen mellem læge og patient ved e-mailkonsultationer? 

E-mailkonsultationer åbner for et nyt fælles interaktionsrum, en ny måde at vedligeholde sin relation. Mange bruger e-mailen til at få afgjort, om det nødvendigt at komme op til lægen. Læge og patient lærer også hinanden at kende på en ny måde, fordi de skriver sammen.  

Ulemperne kan være, at læge og patient misforstår hinanden. Nogle læger har ikke så meget træning i at skrive til patienter. Det gør noget, at vi ikke kan se og høre hinanden i en e-mail. Patienten har bedre mulighed for at forberede, hvad de vil skrive.  

Til gengæld får lægen ofte en anden historie fra patienten, end hvis patienten kom i lægehuset. Patienten skal selv fortælle historien om sin sygdom, og lægen har ikke mulighed for at spørge. Det interesserer mig, hvordan man som patient udvikler et sprog om den sygdom, man ikke ved ret meget om. 

Hvad betyder det at patienterne selv fortæller deres historie? 

Lægerne får nogle andre historier, og de er ikke nødvendigvis dårligere. Det kan give noget til relationen, men det kan også sløre, hvad der foregår. Det betyder, at der er ganske mange, der ender med at opfordre patienterne til at booke en fysisk konsultation.   

Det kan virke som overkommunikation, men omvendt fortæller nogle af de gamle mænd, vi har interviewet, at de kommer til lægen, fordi de kan skrive til lægen først. Ellers ville de måske ikke komme til lægen.