Mere dialog i klassen kan skabe højere trivsel

Der er sket meget i de danske skoler, siden latinskoler og kæft, trit og retning var hverdag. Men traditionen for en undervisning, hvor læreren står i centrum med en viden, som eleverne skal tilegne sig, præger stadig den danske folkeskole.

I forskningen er det velbeskrevet, at den lærercentrerede undervisning rummer store mangler især i forhold til at få alle med, fortæller lektor og undervisningsforsker Tina Høegh. 

Hun står i spidsen for et forskningsprojekt, ”Inclusive Dialouge – InDi,” som i tæt samarbejde med læreruddannelserne i Danmark skaber mere variation og dialog i undervisningen.

Kun få deltager

Selv når en lærer går fra en time med en fornemmelse af, at de nåede langt i dag, viser forskningen ifølge lektor Tina Høegh, at det oftest er de samme tre til fem elever, som har deltaget. Hvor meget resten af eleverne har taget ind, ved læreren reelt ikke. 

-Det er nemt at konstatere, at det ofte højst er en tredjedel af klassen, der deltager og siger noget i timerne. Nogle gange er det kun ti procent.” fortæller Tina Høegh.

Det hænger sammen med, at undervisningen er meget lærerstyret, forklarer hun. Selv når læreren prøver at sætte gang i en dialog med eleverne og få dem til at svare på spørgsmålene frem for selv at gøre det, står det alligevel klart for eleverne, at der eksisterer nogle rigtige og forkerte svar. Elevernes opgave er reelt ikke at byde ind med nye input, men at finde frem til det, som læreren gerne vil vide.

- Eleverne kalder det ikke manipulation, når vi spørger dem, men de bliver irriterede, siger Tina Høegh.

Elever melder sig ud

Den form for undervisning kan skabe et miljø i klassen, hvor nogle elever stort set har meldt sig ud og ikke mener, de har noget at byde ind med. Nogle elever definerer sig selv, som nogen, der ikke siger noget, fortæller Tina Høegh.

- Sådan skal man ikke gå igennem livet, siger Tina Høegh og peger på, at der i folkeskoleloven står, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse i samfundet.

De sidste mange år har kuren mod den altovervejende lærercentrerede form, det man kalder dialogisk undervisning, også været velkendt. Det er en undervisningsform, hvor læreren i langt højere grad træder i baggrunden og lader eleverne tale sammen, og lærerens opgave er at skabe en form, hvor alle byder ind og skaber og former den læring, der sker i rummet.

Højere trivsel

Det vil ikke kun påvirke folkeskoleelevernes deltagelse i undervisningen, men også øge trivslen.

- Når jeg taler med skoleledelse og lærere føler de, at der er en præstationskultur, som de er oppe imod. Det et stigende problem, at der er flere, som har svært ved at deltage, fordi de synes, det er en slags performance. Hvor det før måske bare drejede sig om at blande sig i dialogen, så skal man også gøre det på den rigtige måde. Jeg er overbevist om, at mere dialogisk undervisning vil føre til mere trivsel blandt eleverne, siger Tina Høegh.

En del af den dialogiske undervisning er nemlig baseret på at skabe en tryg klassekultur, hvor alle har lyst til at byde ind og deltage, og som ikke er baseret på præstationer. Det betyder også et bedre fællesskab i klasserne, hvilket har stor betydning for trivsel.

Tina Høegh understreger, at lærerstyret undervisning også fortsat skal have sin plads i folkeskolen, men som det er nu, er der ofte ikke andet.

Kulturen skal ændres

Når den dialogbaserede undervisningsform ikke er brudt igennem på trods af flere forsøg, skyldes det, mener Tina Høgh, at lærerne selv er blevet undervist på den traditionelle lærerstyrede facon. Desuden har de forsøg på at udbrede dialogisk undervisning, der er blevet gennemført, været for små.

Hvis en ny undervisningsform er afhængig af få lærere, der har været på kursus, eller få projekter på en enkelt skole, falder undervisningen tilbage til de vante rammer, når en lærer skifter job eller der sker andre forandringer.

Derfor står Tina Høegh nu i spidsen for et forskningsprojekt, som inkluderer alle læreruddannelser i Danmark. Målet er, at de kommende lærere selv skal mærke, hvilken forskel det gør, når de lærer gennem dialog og i mindre grad af lærercentreret undervisning.

  - Vi har haft den her forskningsviden i over 50 år, uden at der er sket noget. Det viser, at viden er ikke nok. Vi er nødt til at praktisere på en anden måde, fortæller Tina Høegh. 

Det skal ske ved at både underviserne på læreruddannelserne og de lærerstuderende skal videreudvikle og forske i, hvordan praksisser ændres, og hvordan de selv arbejder med dialogisk undervisning. De skal selv opleve, hvordan det gør en forskel at lære via dialogisk undervisning, og de lærerstuderende skal prøve metoderne af i deres praktikforløb.

Målet er, at de lærerstuderende kommer ud med en anden tilgang til undervisning og ved, hvordan man praktiserer dialogisk undervisning, så vil dialogisk undervisning langsomt sprede sig ud i folkeskolen.

- Det sker ikke lige med det samme, men jeg tror, at det vil brede sig, når de blive klædt på fra læreruddannelsen. De kommer med en stærk, ikke kun bevidsthed om, hvad de gerne vil, men tro på, at de også kan praktisere det, siger Tina Høegh.

Fakta om projektet