Filosofi får to nye professorer

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk, 16-12-2020

Filosofi får ikke bare én – men hele to nye professorer – da både Anne Marie Søndergaard Christensen og Mikkel Gerken er udnævnt til nye professorer i filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber.

Som nye professorer glæder de sig til at skabe ekstra synlighed omkring filosofimiljøet på SDU – også gennem det nye Center for Sundhedsfilosofi og Etik - og vil i endnu højere grad have filosofien ud og arbejde i virkeligheden.

Hvad ser du frem til som ny professor?

Anne-Marie Søndergaard: - Muligheden for at opbygge et miljø omkring Center for Sundhedsfilosofi og Sundhedsetik - som jeg er blevet leder for - og sikre endnu mere synlighed omkring det. Jeg glæder mig til at samle filosofien, det sundhedsfaglige og de mange dygtige folk, der arbejder med området, og opbygge et forum, hvor sundhedsfilosofien arbejder tværfagligt og hører hjemme.

- Samtidig er det en stor ting, at jeg også skal være rådsformand for FKK efter Anders V. Munch fra IDK. Alt i alt bevæger jeg mig med de nye poster en smule væk fra fag-fagligheden for at arbejde tværfagligt og med at styrke Humanioras rolle generelt. For mig lever de to ting af hinanden, så jeg glæder mig til det hele.

Mikkel Gerken: - Skiftet er nok mindre for mig end for Anne-Marie, da min udnævnelse ligger i forlængelse af de projekter og andre ting, jeg allerede er i gang med. Det giver selvfølgelig en god platform og forhåbentlig større lydhørhed i forhold til de ting, jeg er optaget af. Fx en større internationalisering af filosofifaget.

- I Danmark har filosofi ikke været gode nok til at reintegrere sådan nogle som mig. Altså folk der er blevet fagligt stærke ved at tage deres ph.d. internationalt, men som derfor ikke har et dansk netværk. Så jeg har været med til at lave en lille forening for danske filosoffer i udlandet, som gerne vil tilbage eller bevare en tilknytning til faget i Danmark. Generelt er det vigtigt, at vi i endnu højere grad orienterer os mod internationale kvalitetsparametre og har internationale samarbejder.

Hvordan har du det med en mere faciliterende rolle?

Anne-Marie Søndergaard Christensen: - For mig understreger arbejdet ud af filosofien, hvordan filosofi egentlig kan bruges. Man bliver opmærksom på, at man ikke kan arbejde, som man altid har gjort – at arbejde tværfagligt er en disciplin i sig selv. Når man som filosof samarbejder med empirisk forskning om fx at undersøge, hvilken rolle værdier spiller i sundhedsvæsenet, så åbner der sig nye spørgsmål bl.a. om, hvordan filosofien kan indarbejde kontekst. Det er spørgsmål, vi kun lige er begyndt at kunne svare på. Det, synes jeg, er vældig spændende.

Mikkel Gerken: - Jeg kan virkelig nikke genkendende til, at den specialiserede grundforskning og den applicerede forskning føder hinanden. Mit nuværende projekt angår forskningskommunikation og videnskabsskepsis. Her er det tilfredsstillende at opleve, hvordan mit tidligere grundforskningsmæssige arbejde med skepticisme er relevant i forhold til at forstå fx vaccineskepticisme.

- Det viser sig, at de subtile filosofiske begreber kan finde applikationer i verden. Og det går begge veje: Når man arbejder med appliceret forskning, så opdager man nye grundforskningsmæssige problemstillinger.

Hvem beundrer du mest og hvorfor?

Mikkel Gerken: - Diego Armando Maradona, fordi han kunne alt med en bold. Han havde evnerne, viljen og en kæmpe kompromisløshed til at forfølge sine mål. Og samtidig var han sindssygt uperfekt og havde en række personlighedsbrister. Han var et anti-idol, og det er den slags idoler, der siger mig mest fordi jeg er sindssygt uperfekt og har en række personlighedsbrister.

Anne-Marie Søndergaard Christensen: - Det er David Bowie, fordi han altid forfulgte de ideer, han mente, var de rigtige og tænkte ud af boksen. Det er god inspiration til selv at huske at forfølge de ideer, men brænder for, og ikke dem som er på mode lige nu.

Hvad ville du forandre, hvis du var politiker for en dag?

Anne-Marie Søndergaard Christensen: - For mig at se er der de seneste år på universiteterne sket et skred imellem basisbevillinger og eksterne bevillinger til forskning. Den udvikling ville jeg vende, så udhulingen af basismidlerne blev stoppet og der sikres tid og ro til, at forskerne kan opbygge deres kompetencer, og rum til at forskning rent faktisk kan komme fra forskerne selv. Det er trods alt os, der bedst ved, hvordan man producerer viden inden for vores områder. Hvis vi ikke er opmærksomme på det her område, så får vi ikke så superdygtige forskere fremadrettet, fordi der ikke er de optimale rammer for det.

Mikkel Gerken: - Enig. Både i forhold til forskning og undervisning, så kan man ikke vride citronen meget mere på humaniora. Jeg har jo arbejdet på flere udenlandske universiteter og i forhold til sammenlignelige svenske, hollandske og skotske universiteter er det klart, at vi har mere krævende undervisningsrammer.

- Så jeg ville få sikret en bedre balance mellem basisbevillinger og projektbevillinger. Vi har jo lige snakket om det frugtbare samspil mellem grundforskning og appliceret forskning, men det forudsætter altså at ren grundforskning også prioriteres. I Danmark skal vi leve af vores viden og de bedste uddannelser, men hvis udhulingen fortsætter, så mister vi den ressource som grundforskning kan levere.

Hvilket spørgsmål vil du helst finde svar på som professor?

Mikkel Gerken: - Hvorfor folk, herunder mig selv, tænker og handler på måder, som går imod både deres egne interesser og deres dybeste værdier.

Anne-Marie Søndergaard Christensen: - Jeg har lidt en anden tilgang, nemlig at mine filosofiske spørgsmål afhænger af kontekst. Så mine spørgsmål skifter hele tiden, fordi det for mig er vigtigt, at filosofien hele tiden er i gang med den bevægelse.

- For tiden interesserer jeg mig meget for spørgsmålet om, hvorfor vi så ofte farer vild i forhold til vores grundlæggende etiske værdier og eksempelvis opbygger institutioner, som vil gøre det godt for folk, men ofte modarbejder netop det.