Filosoffer fra SDU rykker ud i folkeskolen
Hvad er et menneske? Hvornår er man modig? De store filosofiske spørgsmål er på skoleskemaet på to af Odenses skoler, hvor filosoffer fra SDU vil teste, om filosofiske aktiviteter kan forbedre børns læring. Nyt fra Humaniora var med til filosofitime.
4. A på Abildgårdsskolen kommer løbende ind fra frikvarter, så snart de får øje på Søren Sindberg Jensen og hans filosofipose med rekvisitter til filosofiundervisningen. Og i løbet af få minutter har eleverne i fællesskab rykket rundt på borde og stole, så de er fuldstændig klar i rundkreds til ugens filosofitime ledet af Søren Sindberg Jensen fra SDU.
4. A er en af 12 klasser på Abildgårdskolen og Giersings Realskole i Odense som med begejstring deltager i SDU-forskningsprojektet Filosofi i skolen. Formålet med Filosofi i skolen er - gennem udvikling af og forskning i filosofiske aktiviteter i grundskolen – at undersøge, om man kan forbedre børns læring, karakterdannelse og skoleoplevelse. Internationale erfaringer viser, at børn både bliver dygtigere til sprog og matematik og udvikler sociale og personlige kompetencer gennem filosofi.
Og elevernes engagement er stort, da Nyt fra Humaniora er med til filosofitime. Allerede fra timens begyndelse mødes Søren Sindberg Jensen af en skov af fingre, da han gør klar til at kaste en blå stofbold rundt til eleverne for at repetere reglerne i filosofitimen. Og svarene kommer prompte, når bolden lander hos en elev:
-Vi skal være stille, når de andre taler, så vi lytter til andres ideer.
-Når jeg har bolden, må de andre ikke række hånden op.
-Når du holder bolden op i luften, skal vi være stille.
Theseus’ skib
Reglerne for Filosofi i skolen sidder godt fast efterhånden, og så går timen i gang med en filosofisk leg, hvor en elev med ryggen mod tavlen skal gætte et ord ud fra klassekammeraternes ledetråde.
-Hvis du godt tør hoppe ned fra et tag, og du har en ven, som ikke gør. Hvad har du så?
-Modig, lyder det prompte oppe ved tavlen. Men det er ikke helt rigtigt, så klassekammeraterne fortsætter:
-Det er en forkortelse for modig, du skal bare have to bogstaver af.
Da eleven efter lidt betænkningstid gætter ordet mod, bevæger filosofitimen sig videre mod dagens historie og dagens filosofiske spørgsmål. Søren Sindberg Jensen tager filosofiposen frem. Han sætter sig midt i rundkredsen af elever, fisker farvestrålende træklodser op fra posen og begynder at bygge et skib på gulvet. Imens fortæller han om den mytiske græske konge Theseus og hans store skib, som kongen og hans besætning sejlede på i årevis.
Med tiden sled de mange sørejser på skibet, så man var nødt til at skifte planker ud i skroget. Og masten knækkede, så man måtte sætte en ny på, fortæller Søren Sindberg Jensen, mens han én for én skifter klodserne i Theseus’ skib ud med klodser, der ligner på en prik. Til sidst er alle dele af skibet skiftet ud, men det ligner stadig sig selv, og på gulvet ved siden af ligger en bunke brugte ”skibsdele”. Og så er dagens filosofiske spørgsmål klar til eleverne i 4.A.
Er Theseus’ skib det samme skib eller et andet, nu alle dele er skiftet ud?
Filosofi uden facit
Spørgsmålet drøftes først med sidemanden, og snart sidder eleverne med fingrene oppe - klar til filosofisk diskussion. Mange er enige om, at skibet er det samme, fordi det ligner sig selv og har de samme farver. En enkelt argumenterer for, at det er et andet skib, fordi det er bygget om, og de oprindelige klodser ligger i en bunke ved siden af.
Da Søren Sindberg Jensen bagefter spørger til elevernes syn på sagen, hvis spørgsmålet handler om et menneske, der har tabt håret eller en tand, så er svarerne anderledes. En ellers stille elev ender med at konkludere:
-Hvis jeg taber en tand, så er jeg stadig mig selv.
Filosofitimen slutter med en hurtig håndsoprækning, som kortlægger børnenes forskellige meninger og om nogen har skiftet mening. Men eleverne får ikke noget svar på dagens filosofiske spørgsmål. Og det er helt bevidst forklarer projektleder og lektor Caroline Shaffalitzky, da vi mødes på SDU efter filosofitimen.
-En af de væsentligste pointer i organiseringen af Filosofi i skolens aktiviteter er, at vi ikke underviser, men faciliterer. Børnenes filosofiske diskussion skal være åben, ikke facit- eller lærerstyret. Processen er det vigtige. Det skal give tid til at opdage glæden ved at tænke sig om og få ideer og modvirke tendensen i skolen generelt til, at børnene bruger energien på at finde de ”rigtige” svar. Pointen med filosofi er jo netop at undersøge spørgsmål, hvor det ikke er klart, hvordan og om der er et rigtigt svar, siger hun.
Og videnskabelig assistent Søren Sindberg Jensen tilføjer:
-Det har været slående, hvor meget tilvænning børnene har brug for, før de rent faktisk debatterer filosofispørgsmålene med sidemanden i stedet for bare at sidde med hånden oppe. Og de har svært ved den abstrakte tænkning, når man eksempelvis skal lege associationslege. Her er det interessant at undersøge, om det afspejler en tendens i skolekulturen, og hvad filosofien kan tilbyde.
Sprogstimulering
Den internationale forskning i filosofi med børn har hidtil påvist imponerende resultater. Børn, som har gennemført filosofiske aktiviteter, får højere karakterer i sprog og matematik og bedre sociale og personlige kompetencer; de lærer at være respektfuldt sammen med andre, der mener noget forskelligt, og de finder ud af, hvad de selv mener, og lærer at holde fast i deres holdning.
Og nu er forskere fra SDU og University College Lillebælt altså i gang med at undersøge forskningsmæssigt, om filosofiske aktiviteter giver mening og resultater i en dansk skolekontekst.
Én ting er allerede blevet tydeligt i arbejdet med klasserne på Abildgaardskolen, som har mange tosprogede elever.
-Lærerne kan meget tydeligt se, at elevernes sproglige færdigheder kommer i fokus i filosofitimerne. Det er en af fordelene ved filosofi, at det er helt rent, alle kan være med uden at skulle have kendskab til alt muligt. Det betyder, at det giver rum for, at elever med sprogproblemer ofte får sagt noget mere i filosofitimerne end ellers, siger Søren Sindberg Jensen.
Filosofi i skolen har netop fået støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Internationale Network Programme til at udbygge det internationale netværk omkring SDU-projektet. Bl.a. afholdes en international konference på SDU i maj 2018.
Filosofi i skolen
Filosofi i Skolen er et nyt forskningsprojekt på SDU, som skal forene praksis og forskning omkring filosofi med børn. De første to år er der fokus på udvikling og design af tværfaglige forskningsprojekter på området. På længere sigt er det målet at forbedre børns læring og karakterdannelse gennem filosofiske aktiviteter, der er fagligt begrundet i forskning. Lektor Caroline Schaffalitzky står i spidsen for projektet, der samarbejder med University College Lillebælt, the Philosophy Foundation (London) og Odense Kommune om at udvikle Filosofi i skolen. Projektet er indtil videre ved at uddanne de første 10 specialister, der kan facilitere filosofiske aktiviteter i skolen.