SDU får Center for Sundhedsfilosofi

Hvilke etiske overvejelser går gennem hovederne på ambulancelægerne, når de skal træffe livsafgørende beslutninger om patienter med hjertestop. Og kan overvejelserne kvalificeres?

Hvordan sikrer man, at demente behandles etisk forsvarligt og med værdighed – også når de modsætter sig hjælp og behandling?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som filosoffer og sundhedspersonale skal samarbejde om i SDU’s nye Center for Sundhedsfilosofi og Etik.
Centret er et samarbejde mellem OUH og Humaniora og Sundhedsvidenskab på SDU. Og det er planen, at centret gennem tværfaglig forskning og samarbejde mellem praktikere og filosoffer skal bidrage til at løse nogle af de problemstillinger, som sundhedsvæsenet pt. har svært ved at håndtere.

Hvor praktikere og filosoffer mødes

For etiske og eksistentielle spørgsmål spiller en stor rolle på sundhedsområdet og er i stigende grad komplekse at løse, bl.a. på grund af velfærdsteknologier, behandlingsprioriteringer og personlig medicin.
Det forklarer professor Anne-Marie Søndergaard Christensen fra Institut for Kulturvidenskaber, der er leder af det nye Center for Sundhedsfilosofi og Etik
- Vi vil gerne være et ressourcecenter, hvor praktikere og filosoffer mødes og sammen finder ud af, hvad problemerne er, og hvordan de kan løses. På nutidens sundhedsområde forandrer problemstillingerne sig hele tiden, og de kredser ofte om spørgsmål vedrørende trivsel, forebyggelse og kommunikation, siger hun og uddyber:

- Det er temaer, som sundhedspersonalet sjældent er supergodt klædt på til at håndtere, fordi de er specialiseret i at kurere folk – ikke tænke behandlingsløsningerne ind i et helt liv. Her kan filosofien bidrage, fordi faget har en lang tradition for at arbejde med etiske problemstillinger og fokusere på det gode liv og trivsel både for den enkelte og i helikopterperspektiv, understreger Anne-Marie Søndergaard Christensen.

Center for Sundhedsfilosofi åbner officielt med et seminar fredag 18. september, og allerede nu er der gang i en række forskningsprojekter, som på tværfaglig vis fordyber sig i sundhedsfilosofiske og etiske spørgsmål.

Etik i lægeambulancen

Et af projekterne i centret er et forskningssamarbejde, som undersøger hvilke etiske overvejelser ambulancelæger gør sig, når de skal beslutte om en patient med hjertestop skal genoplives eller ikke?

Og det er helt centralt for akutlægernes arbejde, understreger Søren Mikkelsen, professor i akutmedicin ved Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU, der leder projektet om etik i akutlægeordningen:

- Ved hjertestop tilsiger kun ganske få fuldstændigt objektive parametre, at en patient er hinsides genoplivning. Man kan i princippet forestille sig, at beslutningen om behandling eller ej varierer hos den enkelte læge afhængigt af personlige præferencer og forestillinger, siger han og forklarer nærmere:

- Derfor er de etiske overvejelser meget, meget vigtige. Med et øget fokus på de etiske overvejelser – og ikke mindst dokumentationen af dem – tror vi, at vi kan skabe en større sikkerhed for at fremtidige patienter med hjertestop kan vide sig helt sikre på, at de væsentlige beslutninger vedrørende genoplivning eller ej bliver taget efter grundige overvejelser, som også inddrager etiske forhold.

Systematisk etik

Samarbejdet har indtil videre mundet ud i forslag til en obligatorisk skabelon, hvor ambulancelægerne skal dokumentere deres etiske overvejelser ved ophør af livreddende behandling, forklarer Lars Grassmé Binderup, lektor i filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber:

- Med projektet arbejder vi på at gøre en systematisk forskel i forhold til de etiske overvejelser hos akutlægerne. Vi har masser af evidens for, at de gør sig etiske overvejelser, men de bliver meget sjældent dokumenteret, siger han og fortsætter:

- Det kan skyldes, at lægerne har travlt på en vagt i lægeambulancen, men også bare at der ikke stilles et krav om dokumentation. Vi håber, at en ny skabelon kan hjælpe akutlæger til at være mere systematiske i og bevidste om deres etiske overvejelser.

Og hans kollega, lektor Caroline Schaffalitzky understreger:

- Hvis man kan dokumentere refleksioner og processer kan det også medvirke til at afværge fordomme og myter.

I øjeblikket arbejdes der videre på at udvikle en skabelon for etiske overvejelser, der kan bruges af lægeambulancer over hele landet. Louise Milling, læge og ph.d.-stipendiat ved Den Præhospitale Forskningsenhed, står for den del af projektet.

Lærerig tværfaglighed

Og hvad får sundhedspersonale og filosoffer så ud af at arbejde tværfagligt? Det har deltagerne i projektet om etiske overvejelser blandt ambulancelæger klare bud på:

Lars Grassmé Binderup, lektor i Filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber siger:
- Det handler meget om, at vi kan hjælpe med at sætte klare begreber på nogle af de etiske problemstillinger, som læger og andre i sundhedsvæsnet dagligt møder. Dermed kan vi hjælpe med til at forbedre og kvalificere de debatter, der allerede foregår.

Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber uddyber:
- Det ægte tværfaglige er også vigtigt, fordi vi lærer af hinanden. Filosofferne får indblik i arbejdsgange og -vilkår, som er bestemmende for de etiske beslutningsprocesser, og det giver indsigt i, hvor superkomplekst et felt vi navigerer i. Og sundhedsforskerne har forhåbentlig glæde af vores analytiske blik, når vi spørger til ting, som de fagprofessionelle selv bliver ”hjemmeblinde” overfor, fx indforstået tale om ”udsigtsløs behandling” eller ”udskrevet til kærlig pleje”.

Og Søren Mikkelsen, professor i akutmedicin, konkluderer:
- Det er meget værdifuldt at blive holdt op på fagspecifikke udsagn som de to sidste. ”Udsigtsløs behandling” og ”kærlig pleje”.

Åbning af centret

Center for Sundhedsfilosofi og Etik slår 18. september 2020 officielt dørene op til mere tværfaglig forskning, uddannelsesudvikling og samarbejde mellem filosoffer og praktikere i sundhedsvæsenet.

Åbningsseminaret live-streames, så man kan se med hjemmefra, enten på det nye centers Facebook-kanal eller via Zoom.