Christian 2. – dårlig regent eller misforstået helt?

Hvad skal der til for at rokke ved fortællingen om en af Danmarks mest sagnomspundne konger, der er landskendt for Det Stockholmske Blodbad, kærligheden til Dyveke og den rille, han sled i bordet under sit fangenskab på Sønderborg Slot?

Et hidtil ukendt kildemateriale i et tysk tidsskrift fra 1714, hvor en tysk gesandt berettede om sine oplevelser ved Christian 2.’s bryllup.

Det afgørende kildemateriale var i hvert fald opskriften på succes for SDU-historiker Lars Bisgaard, der sidste år udgav den første biografi om Christian 2. siden 1800-tallet.

Bogen er allerede kommet i 3. oplag og anmelderne har taget meget varmt imod udgivelsen. Her er et udpluk:

 - Denne bog vejer næsten to kilo. Det er ikke ét gram for meget. Ny bog om Christian II er Danmarkshistorie på højeste niveau.

- Historikeren Lars Bisgaard har skrevet en ny, strålende og indsigtsfuld biografi, der kaster nyt lys over kongen. Den har alle kvaliteter til at blive en ny folkebog.   

- Lars Bisgaard er en af Danmarks bedst skrivende historikere, hvilket han virtuost demonstrerer i dette formidable værk.

Historie som fortælling

For Lars Bisgaard er det væsentligt, at han med bogen - og de mange års forskning, som ligger bag – har fået understreget, at historiefaget fortsat er en sprogligt båret videnskab, som er forskning og formidling på samme tid.  

Når nu man er nået frem til en ny forståelse og mere nuanceret fortælling om en af Danmarks helt store konger, så skal det jo gerne nå frem til danskerne, der har en nærmest mytisk opfattelse af Christian 2. 

- Christian 2. er den af de danske konger, der er flest fortællinger om, og de fordeler sig i to meget forskellige opfattelser af kongen; enten som en misforstået helt eller en dårlig og psykisk ustabil regent, siger lektor Lars Bisgaard og uddyber:

- Hidtil har det været svært at afgøre, hvad der var sandt og falsk, men vi kan jo ikke bruge myter som facts. Derfor gik jeg i gang med at læse alt kildematerialet om kongen for at bygge fortællingen op på ny.

Ny brik i fortællingen

Og hvad var det så, det tyske tidsskrift fra 1714 afslørede, som punkterede myterne om Christian 2.?

- Den positive version af historien om Christian 2. er:  at han ville befolkningen det godt, fordi han havde Dyveke, en kvinde af jævn herkomst, ved sin side. Historien går, at  han - af kærlighed - insisterede på at beholde hende, selvom han indgik et meget fornemt ægteskab med Elisabeth (søster til den kommende tysk-romerske kejser Karl 5., red.), fortæller Lars Bisgaard og fastslår så:  

- Men en tysk gesandts beretning om brylluppet mellem Christian 2. og Elisabeth tegner et helt andet billede. Det var nemlig slet ikke kærlighed, som fik Christian 2. til at beholde Dyveke ved hoffet. Tværtimod blev kongen trodsig, fordi han følte sig ydmyget af kejserfamilien, som holdt hans kommende brud tilbage, indtil ”kvindemennesket (Dyveke, red.) var væk”.

- Dermed ødelagde de - set med Christian 2.s' øjne - brylluppet og hans store entré på den europæiske scene, forklarer Lars Bisgaard om den vigtige nye brik i fortællingen, som fik myterne om Christian 2. til at falde.

En stejl konge

Christian 2.’s sjælden evne til at blive uvenner med mange på samme tid, fordi han var for stejl - som altså også kom til udtryk ved hans bryllup - blev for Lars Bisgaard nøglen til en ny fortælling om kongen. En konge, som holdt så stædigt fast i bl.a. at ville forandre landet, at han endte som en dårlig regent.

Her er kongens relation til den tysk-romerske kejserfamilie også central at have blik for. For kongens fald – som Johannes V. Jensen jo gjorde til et litterært hovedværk – var langt fra kun et internt dansk anliggende, ligesom Christian 2.s ry som vægelsindet og psykisk ustabil heller ikke rækker som årsag. 

- Man er nødt til at tage tidens kynisme alvorligt. Kongens fald kan ikke forklares med en personlig brist. Man er tværtimod nødt til at se Christian 2. i et internationalt lys, fordi hans ægteskab ind i kejserfamilien var afgørende. Det er tydeligt, at hans mange fjender holdt igen, så længe kejserfamilien støttede ham. Men da den daværende regentinde i kejserfamilien blev træt af Christian 2.’s blokade af Øresund og at han ikke overholdt lovene, så faldt kongen i løbet af 15 måneder, fortæller Lars Bisgaard.

Hemmelighed med i graven

Hvordan var Christian 2. så i virkeligheden? Det kommer historiker Lars Bisgaard nødigt med skråsikre udtalelser om. I stedet siger han:

- Kildematerialet rækker ikke til, at man kan tegne en personkarakteristik af Christian 2. Den hemmelighed må vi acceptere, at han tog med sig i graven. Men det er bevist, at han led af en depression i en årrække, efter han mistede tronen og sin kone og børnene også blev taget fra ham. Men det var måske ikke så underligt. 

Og så uddyber han:
- Det vigtigste resultat af bogen er for mig, at man kan gøre det klart for nutiden, at ting var fundamentalt anderledes på den tid. Og at man som historiker ikke fortier og retoucher fortiden, men lægger den frem også med de fejltagelser og ting, som gik skidt.