David Runciman besøgte SDU
Vi er nødt til at begynde at tænke over, hvad der kommer efter de vestlige liberale demokratier, for de kommer ikke til at leve for evigt. De skarpe og tankevækkende pointer stod i kø, da den anerkendte Cambridge-professor David Runciman fredag talte ved årets Department of History Adress.
Prøv at forestille jer, at vi sendte en række mennesker fra 1930’ernes Europa frem til vores tid for at undersøge sammenhængene mellem den tids politiske system og nutidens. Hvordan ville de se på vores tid? Sådan satte David Runciman de ca. 200 studerende og forskere i gang med at tænke helt anderledes om vores vestlige liberale demokratier, da den anerkendte Cambridge-professor talte på SDU fredag 12. oktober.
Hvor er I rige, gamle og sunde
Og han havde klare svar på sit tankeeksperiment:
- Hvis folk fra 1930’erne besøgte os i dag, ville de nikke genkendende til den politiske retorik med dyb mistro mod udlændige, banker og eksperter. Og så de ville undre sig højlydt over, at vi stadig havde de samme partier og de samme politiske institutioner som dengang, når nu alt andet i samfundet er fundamentalt anderledes. De ville sige: I er så rige, I er så gamle (hvor er alle de unge mennesker), og I er så sunde, hvorfor i alverden foregår politik på samme måde som i 1930’erne, lød det veloplagt fra David Runciman som et skarpt argument for, at vi er nødt til at stoppe med at godtage advarslerne fra historien om, at vi med Trump, Brexit, flygtningekrise mv. lige nu nærmere os tidens ende.
- Det er højst usandsynligt, at nutidens fredelige samfund med langtidsholdbare politiske institutioner og befolket af rige og gamle mennesker pludselig vil udvikle sig som 1930’ernes fascisme. Den udvikling hører simpelthen ikke til inden for vores samfunds spektrum af muligheder. Derfor er disse argumenter og historiske bøger om, at vi nærmer os tidens ende, farlige. For vi kommer til at vente forgæves på at se vores politiske institutioner destabilisere, mens de liberale demokratier forfalder for øjnene af os, lød det fra Cambridge-professoren.
Hvad kommer efter demokratiet?
Han slog også fast, at han er optaget af at forstå fremtiden og opfordrede til, at vi begynder at tænke alvorligt over, hvad der kommer efter de liberale vestlige demokratier. For de kommer ikke til at leve evigt, lød det provokatorisk fra David Runciman.
- Vores demokratier, som vi kender dem er unge. De har eksisteret i 50-100 år, afhængigt af, hvordan man regner. Og ud fra det velafprøvede kopernikanske princip om, at vi IKKE lever i universets centrum, men sådan cirka midt i det hele, ja så må man gå ud fra, at demokratierne lever ca. 50-100 år mere. Jeg synes det er på tide, at vi begynder at tænke over, hvad der kommer efter demokratiet, som vi kender det. Lige nu mangler vi måder at tale om, hvad der egentlig foregår med demokratiet. For nej, der foregår ikke et kup, når Brett Kavanaugh bliver valgt som højesteretsdommer, og der er heller ikke en borgerkrig i gang i USA på grund af ham, men sådan bliver det desværre italesat lige nu, sagde Runciman og sluttede af med at slå fast at:
- Valget af Donald Trump er ikke udtryk for, at vi nærmer os tidens ende. Han siger ting, som vi troede, vi havde lagt bag os. Men amerikanerne valgte ham IKKE, fordi de troede, at han kunne vælte deres demokratiske institutioner. De valgte ham, fordi de trængte til forandring og troede på, at selv ikke Trump kunne vælte deres meget stabile demokratiske institutioner.