Sådan bliver de nye sprogprøver i 0. klasse
Nu går 23 skoler i udsatte boligområder i gang med de nye sprogprøver og sprogstimulering, som blev vedtaget af et folketingsflertal i foråret. Her fortæller SDU-forskerne bag indsatsen og børnehaveklasseledere, der tester den, hvordan de nye sprogprøver bliver.
Trods årtiers indsats, halter mange tosprogede elever stadig efter deres dansksprogede klassekammerater, når det kommer til et grundlæggende sprogligt niveau. Ligesom en hel del dansksprogede elever også har sproglige udfordringer bl.a. i forhold til læsning. Det viser undersøgelse efter undersøgelse.
Nu skal forskere fra Syddansk Universitet (SDU) i konsortium med Deloitte og en række University Colleges hjælpe børnehaveklasse-eleverne i landets udsatte boligområder til et afgørende sprogligt løft.
Til oktober begynder pilotprojektet med sprogprøver og sprogstimulering på 23 skoler, og fra næste skoleår udrulles Undervisningsministeriets udviklingsprogram med sprogprøver i 0. klasse til alle skoler, hvor mere end 30 pct. af børnene bor i et udsat boligområde.
Fokus på trivsel og samarbejde
Og SDU-forskerne lektor Laila Kjærbæk og lektor Caroline Schaffalitzky, der står i spidsen for projektteamet, glæder sig til at sætte gang i en banebrydende sprogindsats, der foregår i øjenhøjde med både elever og børnehaveklasseledere.
- Det nye udviklingsprogram har tre fokuspunkter med afsæt i den nyeste forskning: elevernes trivsel, inddragelse af børnehaveklasselederne og deres faglighed, sprogprøverne bygges sammen med sprogstimulering, så hele klassen bliver dygtigere til sprog, mens sprogprøverne gennemføres, forklarer lektor Laila Kjærbæk fra Center for Sprog og Læring på SDU.
De nye sprogprøver er bygget op af sprogstimulerende lege, der gennemføres samlet i klassen, så børnene kommer på banen og får styrket deres sprog ved at høre, hvad de andre børn siger. Samtidig tages presset af børnenes skuldre, fordi prøverne gennemføres, så hver enkelt elev ikke skal afsides og testes. Den legende tilgang er i tråd med fællesmålene for undervisningen i børnehaveklassen.
Tid til noget nyt
Siden 2009 har det været obligatorisk at gennemføre sprogvurderinger i begyndelsen af børnehaveklassen, men de nuværende tests har mødt kritik bl.a. i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Resultaterne af de standardiserede tests er ofte vanskelige at bruge i praksis.
Derfor udvikles de nye sprogprøver i løbet af pilotprojektet i tæt samarbejde med børnehaveklasselederne. De 3 forskellige sprogprøver, som børnene skal igennem, rettes derfor til efter feedback fra børnene og deres undervisere.
Samtidig er prøverne er tilrettelagt, så de inspirerer til aktiviteter inden for de emner, som eleverne alligevel skal igennem i løbet af børnehaveklassen, så der ikke går tid fra kerneopgaverne.
- Det kan være vanskeligt for børnehaveklasselederne at arbejde med børn, som har sprogproblemer. Derfor er der brug for en indsats, hvor børnehaveklasselederne bliver inddraget, oplever på nærmeste hold, hvad børnene har svært ved, og får håndgribelige råd til, hvad de kan gøre i forhold til børn med sproglige udfordringer. Det er ikke nok bare at diagnosticere, forklarer SDU-lektor Laila Kjærbæk.
Og hun suppleres af SDU-lektor Caroline Schaffalitzky, der har ansvaret for den dialogbaserede sprogstimulering i projektet:
- Den nye indsats passer godt til en dansk skolekultur, der lægger vægt på det dialog- og fællesskabsorienterede. De fælles prøver og sprogstimuleringstimer giver forhåbentlig en positiv afsmitning på det sociale i klassen, så børnene hjælper hinanden, og der skabes et trygt og engagerende miljø, hvor man ikke er bange for at svare forkert.
Positive børnehaveklasseledere
På Tingkærskolen i Odense har lederne for de to nye børnehaveklasser takket ja til at afprøve sproglegene, før pilotprojektet går i gang til oktober.
De har indtil videre afprøvet syv sproglege, og både elever og ledere er positive:
- Børnene er meget interesserede, engagerede og vil rigtig gerne vise, hvad de kan. De har virkelig taget godt imod det. De er særligt meget med, når de bliver inddraget og skal bevæge sig i legene, fortæller børnehaveklasseleder Anja Bennedsen.
Hendes kollega, børnehaveklasseleder Lone Britt Jørgensen, fortsætter:
- Det er vigtigt, at sproget også bliver leget ind, og vi kan mærke på de tosprogede børn, at når vi har trænet nogle gange, så tør de godt være med.
Skarpere på sproget
Også børnehaveklasselederne har fået nye værktøjer ud af testdagene.
- Vi arbejder jo med børnenes sprog hele tiden, og med indsatsens legekoncepter bliver vi mere præcise og skarpe på, hvad vi gør i forhold til sprogindlæringen. Legene læner sig fint ind i de ting, vi arbejder med i forvejen. De rammer lidt bedre i forhold til de tosprogede elever, end de sprogvurderinger vi har brugt hidtil, som tager lang tid og børnene ofte står af på, siger børnehaveklasseleder Anja Bennedsen.
Og hun uddyber:
- Vi kan dog tydeligt mærke, at børnene er mere motiverede, hvis legene foregår inden for områder, hvor de har forhåndsviden. Derfor er det vigtigt, at programmet for de børnehaveklasser, der skal deltage i projektet, passer til de forskellige sprogprøver, så der er mulighed for at arbejde med de forskellige temaer inden prøverne. Udførlige opskrifter på sproglegene er også meget vigtige, så alle gør det samme og vurderer børnene på det samme grundlag, siger hun.
Kollegaen Lone Britt Jørgensen supplerer med sit gode råd:
- Det er vigtigt, at der afsættes ressourcer til, at prøverne kan gennemføres på en ordentlig måde, hvor én underviser gennemfører legen, og én anden observerer børnene under legen.
Og så understreger hun, at både børnehaveklasseledere og elever glæder sig til de kommende fredage, hvor de skal afprøve flere af sprogprøverne.
Kort om projektet
Undervisningsministeriets Forsøgs- og udviklingsprogram med sprogprøver i 0. klasse går i gang i oktober 2018 som pilotprojekt for børnehaveklasserne på 23 skoler. Det udrulles – i tilrettet version - fra næste skoleår til børnehaveklasserne på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne kommer fra udsatte boligområder. For udviklingsprogrammet står et konsortium bestående af Deloitte, SDU, UCL, UC Syd og UC Absalon. Der er afsat 4,4 mio. kr. til projektet.