På sporet af de byzantinske fortælleverdener
Professor mso Christian Høgel fra SDU står sammen med svensk og græsk kollega i spidsen for stort internationalt projekt om de byzantinske fortælleverdener, der netop har modtaget ca. 27 mio. kr. (39 mio. svenske kroner) fra Riksbankens Jubileumsfond.
Den byzantinske renæssance i det store 11. århundrede (ca. 950 - ca. 1100 efter vores tidsregning) - hvor det byzantinske statssamfund strakte sig fra Middelhavet til Mesopotamien – var en sand kulturel opblomstring.
Her opstod et antal kernefortællinger – både gamle, der blev skrevet om, nyskabte og fortællinger fra andre traditioner. Fortællingerne handlede om helgener og hverdagens mennesker, om helte og djævle, om intellektuelle og enfoldige, placerede i kendte sociale sammenhænge eller i diverse fantasilandskaber.
De byzantinske aftryk
Disse fortælleverdener krydsede sekulære og religiøse grænser, blev gengivet i både ord og billede, og involverede en række socialgrupper, fra aristokratiske miljøer til den jævne kirkegænger eller skoleelev.Og selv da imperiet senere faldt, så blev tidens kulturelle bedrifter ved med at blomstre og påvirke i en grad, så der stort set ikke findes et aspekt af vor tids kristne ortodokse kultur, som de 150 år ikke har sat sit aftryk på.
Genopliver forsømt kultur
Nu skal et stort internationalt forskningsprogram – med bl.a. professor mso Christian Høgel ved Klassiske Studier på SDU i spidsen - genoplive, kortlægge og tilgængeliggøre denne indflydelsesrige, men forsømte kulturelle produktion. Udover Christian Høgel leder også professor Ingela Nilsson (Uppsala), og professor Stratis Papaioannou (Rethymno, Kreta) projektet.
Projektet har netop modtaget ca. 27 mio. kr. (39 mio. svenske kroner) fra Riksbankens Jubileumsfond i Sverige, der støtter humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med international slagkraft.
Det omfatter 14 forskere, varer i otte år, og vil studere den byzantinske kulturelle produktion som en integreret enhed ud fra tre forskellige perspektiver:
- Fortællende og moderne narratologi
- Oversættelse og omskrivning mellem forskellige sprog
- Middelalderlig bog-, skrift- og fremførelseskultur.
Sammenvævede sprogtraditioner
Helt afgørende i projektet er det, at de byzantinske fortælleverdener blev genstand for intensiv oversættelsesaktivitet, både fra og til de sprog som byzantinske eller ’byzantiniserende’ kristne anvendte: græsk, arabisk, georgisk og oldkirkeslavisk.
Professor mso Christian Høgel fra SDU rolle i projektet bliver at stå i spidsen for delprojektet Translation and Rewriting, der arbejder ud fra en bred og flersproglig tilgang til den byzantinske litteratur i perioden.
Ved at fokusere på fire – i denne sammenhæng – sammenvævede sprogtraditioner vil projektet belyse de rige - men komplekse mekanismer - hvorigennem de byzantinske fortælleverdener opstod og endte med at blive toneangivende i århundreder.
Mød forskeren
Christian Høgel er professor mso ved Klassiske studier og tilknyttet grundforskningscentret Centre for Medieval Literature på SDU. Han forsker i bl.a. det byzantinske rige og sprogene græsk, latin og arabisk, og står de næste otte år – sammen med en svensk og græsk kollega – i spidsen for det internationale projekt: Retracing Connections: Byzantine Storyworlds in Greek, Arabic, Georgian, and Old Slavonic (c. 950 – c. 1100).