Vi samarbejder med dem, der skal ansætte vores dimittender i form af aftagerpaneler. Panelerne mødes løbende og har til opgave at udvikle og tilpasse uddannelserne, så de svarer til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Panelerne skal blandt andet bidrage til
- at indhente aftagerudtalelser, for eksempel om studieordninger, ansøgninger om nyakkrediteringer og andre anbefalinger
- at sikre, at studierne konstant er opmærksomme på uddannelsernes samfundsmæssige relevans
- at sikre, at dimittenderne får optimale vilkår for at bruge deres uddannelse i relevante, attraktive stillinger
- at udfordre fakultetets og uddannelsernes struktur og kultur. Det Humanistiske Fakultet har i dag 22 aftagerpaneler.
Disse har en spredning, der svarer til uddannelsernes geografiske placering, samt en faglig spredning, der sikrer, at ’kombinationsprofilerne’ repræsenteres i de respektive aftagerpaneler.