Maven lyser grønt, hvis du har mavesår
Nu kan det snart blive muligt at diagnosticere mavesår uden at tage vævsprøver fra mavesækken. Forskere fra Syddansk Universitet har nemlig udviklet en ny og mindre belastende diagnosticeringsteknik. Tricket er at få de ansvarlige mavesårs-bakterier i mavesækken til at lyse grønt.
Hvert år bliver mange mennesker undersøgt for mavesår, og det foregår ofte ved, at lægen tager en vævsprøve af mavesækken. Det kræver, at lægen sender et instrument ned i maven, og dertil kommer, at patienten skal vente på, at vævsprøven bliver analyseret, før lægen kan give svar.
Nu er forskere fra bl.a. Syddansk Universitet på vej med en diagnosticeringsteknik, der kan give hurtigere svar – og som kan forbedre lægernes mulighed for at stille en tidlig diagnose.
”Tidlig diagnosticering forhindrer ikke alene mavesår i at udvikle sig; det kan også forhindre udviklingen af kræft”, siger ph.d. studerende Silvia Fontenete fra Nucleic Acid Center på Syddansk Universitet/Laboratory for Process Engineering, Environment, Biotechnology and Energy, University of Porto i Portugal. Hun er hovedforfatter til en artikel om forskningsresultatet i tidsskrifter PLOS One.
Mavesår skyldes ofte angreb af bakterien Helicobacter pylori, som danner sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde. Normalt henter lægen en vævsprøve af mavesækken op og sender den til undersøgelse. Man kan også foretage en udåndingstest, hvor molekyler i patientens ånde analyseres, men denne teknik er ikke så sikker, påpeger Silvia Fontenete.
Forskere har i et stykke tid været i stand til at få vævsprøver fra mavesækken til at lyse grønt, hvis vævet er angrebet af H. pylori bakterier. Det har krævet, at forskerne havde et stykke af mavesækken at analysere i laboratoriet.
Forskernes nye metode går ud på at få mavesækken til at lyse grønt UDEN at tage vævsprøver fra den.
”Vores eksperimenter i laboratoriet tyder på, at det en dag bliver muligt for lægerne at sende nogle særlige molekyler ned til mavesækkens slimhinde, som vil få H. pylori til at lyse grønt. Omvendt bliver der ikke dannet noget grønt lys, hvis der ikke er nogen H. pylori bakterier til stede”, forklarer Silvia Fontenete.
Hun forklarer videre, at lægen vil få brug for at dirigere et lille mikro-kamera ned i mavesækken for at kunne se det grønne lys.
Det er lykkedes forskerne at få H. pylori til at lyse grønt i kunstigt væv i laboratoriet. Det var væv, der minder om mavesækkens slimhinde.
”Vi mener, at det samme kan lykkes i en rigtig mavesæk”, mener Silvia Fontenete.
For at nå til deres resultat måtte forskerne overvinde to store udfordringer: Den første udfordring var at skabe de særlige molekyler, der både kunne opdage H. pylori bakterier og fungere ved de ca. 37 grader celsius, som er temperaturen i menneskets mavesæk. Den anden udfordring var, at molekylerne skulle kunne klare det ekstremt syreholdige miljø i mavesækken.
Begge udfordringer blev løst ved at anvende såkaldt Locked Nucleic Acid (LNA); nogle syntetiske molekyler, der er udviklet af Silvias forskningsleder Jesper Wengel, Syddansk Universitet. LNA er kunstige RNA-lignende molekyler, der bl.a. kan binde sig til mikroRNA-molekyler. De er ekstremt stabile og kan fungere ved lavere temperaturer og i mere syreholdige miljøer end andre molekyler.
”Vi har været heldige: De første molekyler, jeg skabte, viste sig at kunne klare opgaven med det samme. Jeg kunne have været mere uheldig, og så havde det taget flere år”, siger Silvia Fontenete.
Fakta om H. pylori i Danmark
Ca. fem procent af danskerne vil få et mavesår på et tidspunkt. Ca. 20-25 pct. af alle danskere er eller har været smittet med H. pylori. På verdensplan er det ca. 60 pct. Hvert år dør ca. 650 mennesker i Danmark af kræft i mavesækken, som skyldes H. pylori (kilde: Statens Seruminstitut).
Kontakt: Professor Jesper Wengel, Nucleic Acid Center, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci samt Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Email: jwe@sdu.dk. Telefon 65502510 og 20846872.
Foto af Silvia Fontenete: Birgitte Svennevig/SDU.