Truede ål forsvinder på dybt vand på deres rejse til Sargassohavet
Når den europæiske ål krydser Atlanterhavet for at komme til Sargassohavet for at gyde, svømmer den på meget dybt vand. Men det beskytter den ikke mod rovdyr, viser ny forskning fra Syddansk Universitet: Selv i dybet bliver den jaget og ædt.
Den europæiske ål er i tilbagegang, og over hele verden kæmper forskere med at kortlægge dens livscyklus for at kunne hjælpe den til fremgang. En af de helt store gåder er, hvorfor og hvordan ålen hvert år tilbagelægger flere tusinde kilometer for at komme til Sargassohavet for at gyde.
Et europæisk overvågningsprojekt har forsynet en gruppe ål med dataloggers før den store rejse over Atlanterhavet, og nu har biolog og lektor Magnus Wahlberg fra Syddansk Universitet og kolleger fra bl.a. DTU fået en overraskende melding fra dataloggerne:
”Det viser sig, at ål bliver jaget og ædt af hvaler. Det sker på overraskende dybt vand, hvor vi ellers ville tro, at ålene var i sikkerhed”, siger han.
Til dato har der kun været beskrevet et eneste tilfælde i den videnskabelige litteratur af en hval med en fortæret ål i maven, så disse store havpattedyr hører normalt ikke med i diskussionen, når man taler om ålens naturlige fjender.
”Vi ved ikke præcist hvilke hvaler, der er tale om, men et godt bud er grindehvalen”, siger Magnus Wahlberg.
Pludselig blev det varmere
At forskerne nu besidder denne viden skyldes tre begivenheder i Nordatlanten i 2009 og 2010. 156 ål var blevet forsynet med dataloggers og sendt afsted på deres rejse over Atlanten. Tre af de taggede ål nåede aldrig frem, men endte deres liv i bugen på et større dyr. I disse buge fortsatte loggerne med at registrere data, og da de efter et stykke tid blev udskilt af deres nye værtsdyr, drev de i land, blev fundet af forbipasserende og leveret tilbage til forskerne.
Loggerne kunne fortælle, at de på ca. 600 meters dybde pludselig blev omgivet af et varmere miljø end det kolde nordatlantiske vand, som omgav ålene. Temperaturen steg pludseligt fra 10 grader til 36 grader Celsius og indikerede dermed, at loggerne nu befandt sig inden i et større, dybt dykkende havpattedyr. Temperaturen fortsatte med at gå op og ned:
”Vi forestiller os, at hver gang det nye værtsdyr fik et nyt og koldt bytte ned i maven, ja så faldt temperaturen”, siger Magnus Wahlberg.
De registrerede dybde-profiler gør det usandsynligt at det er sæler, der er på spil.
”Sæler dykker ikke så dybt. Derimod passer dykkemønstrene med, at det kunne være grindehvaler”, forklarer han.
Magnus Wahlberg er ikke helt sikker på, hvad de nye data om ålejagt på dybt vand betyder.
”Måske er det helt almindeligt, at hvaler jager ål på dybt vand, og at vi så bare aldrig har set det før. Denne viden kan være vigtig for at forstå, hvordan de marine dybvands-økosystemer er skruet sammen”, siger Magnus Wahlberg.
De tre taggede ål blev søsat fra hhv. Irland og Frankrig. Mellem 25 og 256 dage senere skyllede senderne op på kysten ud for hhv. Bindal i Norge og Isle of Coll ud for Skotland.
Fakta om den europæiske ål
Den europæiske ål (Anguilla anguilla L) udklækkes i saltvand i Sargassohavet, lever en stor del af sit liv i ferskvand i Europas søer, floder og vandløb og migrerer så de 6.000 km tilbage til Sargassohavet for at gyde. Voksne ål bliver normalt 60–80 cm, men kan blive helt op til 150 cm lange. Det er endnu ikke lykkedes forskere at knække gåden om, hvordan man får ål til at trives i fiskefarme.
Ref: Evidence of marine mammal predation of the European Eel (Anguilla anguilla L) on its marine migration. Magnus Wahlberg, Håkan Westerberg, Kim Aarestrup, Eric Feunteun, Paddy Gargan, David Righton. Deep-Sea Research Part 1. Accepted 8. Jan. 2014.
Foto: Anders Asp.
Kontakt Magnus Wahlberg. magnus@biology.sdu.dk. Tlf. 2216 3950