Nu bliver Nordfyn oversvømmet
Forskere får enestående muligheder for at undersøge, hvad der kan ske, når vandstandene begynder at stige.
På lørdag bliver Nordfyn oversvømmet – og det sker med fuldt overlæg. Området omkring Gyldensteen Strand har i 140 år været inddæmmet og brugt som landbrugsjord, men nu skal digerne fjernes, og havet skal igen have lov at strømme ind over det nordfynske kystland. Begivenheden vil give forskere en enestående mulighed for at studere hvad der helt konkret kan ske, når vandstandene begynder at stige i danske farvande.
Når vandstandene begynder at stige om få år, skal vi tage stilling til, hvilke lavtliggende kystområder, vi vil beskytte med diger og dæmninger – og hvilke, vi vil lade oversvømme. Men hvordan reagerer naturen på sådanne oversvømmelser? Hvilke planter og dyr vil klare sig? Hvilke vil blive fortrængt? Og hvilke områder vil bedst klare at blive oversvømmet?
Det storstilede oversvømmelsesprojekt er finansieret af Aage V. Jensens Naturfond. Fra Syddansk Universitet skal professor og leder af Biologisk Institut, Marianne Holmer stå i spidsen for de biologiske undersøgelser, der allerede er i gang, og som skal følge oversvømmelsen fremover.
”Når projektet er færdigt i 2021 vil vi stå med en unik viden om den biologiske og miljømæssige udvikling. Den viden kan hjælpe beslutningstagere i deres vurdering af, hvorvidt et oversvømmelsestruet område skal reddes ved øget digebyggeri, eller om det skal oversvømmes med havvand”, siger hun.
Når Gyldensteen Strand bliver oversvømmet, vil det blive til en såkaldt kystlagune. Kystlaguner har vigtige økologiske og miljømæssige funktioner. Deres flora består af bl.a. havgræs, ålegræs og forskellige alger, som udgør et godt spisekammer for forskellige bunddyr, fiskeyngel og fugle. Lagunerne er effektive til at lagre næringsstoffer, som fx vaskes ud fra landbrugsjorde, og de kan således udgøre et filter mellem land og hav. På det globale plan er de også vigtige; de tilbageholder nemlig kulstof. Kystlagunen ved Gyldensteen Strand anslås at kunne tilbageholde ca. 2.000 tons kulstof om året, svarende til 7.000 tons kuldioxid.