Blæs for lægen, så han kan se hvad du fejler

Røntgen, vævsprøver og scanninger kender vi. Men at puste i et rør for at blive tjekket for sygdomme? Det har de færreste prøvet – endnu. Iflg. danske forskere kan puste-teknikken dog snart blive almindelig. Håbet er, at den kan opdage sygdomme på et meget tidligt stadium, og derfor kan den blive et værdifuldt redskab til at diagnosticere sygdomme. Lige nu står der en sådan udåndingsluft-maskine på Odense Universitetshospital, hvor den undersøger lungepatienters udåndingsluft, og iflg. forskerne arbejder maskinen med at opdage en række luftvejssygdomme, selv på et meget tidligt stadium.

Forskerne bag udåndingsmaskinen har gennemført pilotstudier, og deres foreløbige resultater tyder på, at maskinen klarer opgaven godt.

”Vi er dog endnu ikke der, hvor vi kan påpege en sygdom med så stor nøjagtighed, at maskinen kan bruges i sundhedssystemet. Dertil vil der gå et stykke tid endnu”, siger Jan Baumbach, maskinens opfinder og lektor ved Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.

Ideen med at lade en maskine analysere molekyler i luften er ikke ny. Sådanne maskiner er allerede i brug, og de bliver fx brugt til at detektere sprængstof eller kemiske våben. Baumbachs maskine er en videreudvikling af en maskine, der oprindeligt er udviklet til at detektere sådanne krigsvåben og narkotika.

Molekylerne sladrer om hvad vi laver

”Udfordringen er ikke at registrere og måle molekylerne i luften, men at finde ud af, hvilke molekyler, der er interessante, når vi snakker om sygdomme. Når vi ved det, vil der være gode muligheder for at kunne opdage sygdommene tidligere end med nuværende metoder”, forklarer Jan Baumbach.

Hver gang et menneske trækker vejret, ryger der tusinder af molekyler med ud i udåndingsluften. Molekylerne stammer fra vores indre, og de kan sladre om, hvad der foregår inde i kroppen på os. Når vi får en sygdom, ændrer molekylernes sammensætning sig, afhængig af sygdommen, og kunsten er at kunne kende forskel på alle disse forskellige molekylesammensætninger.

”Og det bliver ikke nemmere af, at molekylesammensætningerne også ændrer sig, når vi dyrker sport, dyrker sex, spiser, svømmer, osv. osv.”, tilføjer Jan Baumbach.

”Hunde og mus er kendt for at kunne lugte kræft. De har en fantastisk næse og en hjerne, der kan analysere de molekyler, der er i luften omkring dem. Men de kan desværre ikke fortælle os om det. Vi har lavet en kunstig næse, der er meget bedre end en hundenæse, og vi har koblet et computerprogram til, der kan analysere de registrerede molekyler. Uden det computerprogram kunne vi ikke bruge den kunstige næse til noget. Så ville vi blot stå med enorme mængder meningsløse data”, forklarer Jan Baumbach.

Han og hans samarbejdspartnere på Odense Universitetshospital håber, at deres molekyle-maskine – som de kalder MCC-IMS BioScout – om få år vil være så effektiv, billig og lille, at den kan anskaffes til den almindelige lægepraksis.

”Når maskinen står hos de privatpraktiserende læger, bliver det muligt at foretage jævnlige standard-undersøgelser af patienterne – man kan fx blive testet en gang om året, når man nu er hos lægen alligevel. Det tror vi, vil afsløre mange flere – og tidligere – sygdomstilfælde end i dag, hvor en patient skal sendes videre i systemet for at blive testet for fx kræft – og i øvrigt først bliver der, når der opstår mistanke om kræft”, siger Jan Baumbach.

Jan Baumbachs forskningsgruppe på Syddansk Universitet er den eneste gruppe i verden, der har dedikeret deres forskning til at analysere ”breathomics” (data fra udåndingsmolekyler). De kalder forskningsområdet for computational breath analysis. 

Foto: Maskinen bliver testet. TH: Lektor Jan Baumbach. TV: Samarbejdspartner på OUH Anders Christiansen. Credit: Lars Skaaning/SDU.