Forskning giver ny indsigt i gluten-intolerance
Op mod 50.000 danskere lider af gluten-intolerance og må indstille sig på et liv uden gluten fra f.eks. hvede, rug og byg. Der findes ingen behandling af lidelsen undtagen livslang glutenfri diæt, men nu offentliggør et dansk/norsk forskerhold nogle forskningsresultater, der bl.a. åbner mulighed for at udvikle lægemidler mod lidelsen.
Gluten-intolerance er ofte forårsaget af sygdommen cøliaki, der gør mennesker overfølsomme for gluten-proteiner i visse kornprodukter. Der findes ikke noget lægemiddel, der kan kurere lidelsen eller gøre den syge i stand til at spise gluten igen, og derfor er den syge nødt til helt at holde sig fra gluten-holdige fødevarer.
Nu er det lykkedes et dansk/norsk forskerhold fra Syddansk Universitet og Universitetet i Oslo/Oslo Universitetssykehus at få det hidtil mest detaljerede indblik i, hvad der sker i kroppen på en cøliaki-patient, der spiser gluten.
”Vi har fået en ny fundamental forståelse af den patologiske virkningsmekanisme i cøliaki, og den åbner mulighed for at udvikle nye lægemidler mod denne sygdom”, siger forskningsleder, lektor og ph.d. Thomas J. D. Jørgensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet.
Artiklens hovedforfattere er tidligere ph.d. studerende Simon Mysling fra Syddansk Universitet og postdoc Rasmus Iversen fra Universitetet i Oslo. Udover Thomas J. D. Jørgensen er også professor Ludvig M. Sollid fra Universitetet i Oslo/Oslo Universitetssykehus forskningsleder.
Forskerne offentliggør deres resultater i tidsskriftet PNAS.
Tyndtarmen bliver angrebet
Lægerne har indtil nu vidst så meget om cøliaki, at det er en såkaldt autoimmun sygdom. Dvs. at gluten aktiverer kroppens immunforsvar, så det begynder at angribe kroppen selv. Det sker ved, at immunforsvaret angriber tyndtarmens slimhinde, så den svækkes, fungerer dårligere og ikke længere kan optage næringsstoffer optimalt.
En del af immunforsvarets respons går ud på at danne antistoffer, som bl.a. angriber et bestemt enzym i kroppen. Præcist hvordan interaktionen mellem antistof og enzym forløber, har indtil nu været uklart, men nu fremlægger forskerholdet nye detaljer om, hvordan antistofferne dannes og opfører sig samt hvordan enzymet reagerer på forskellige påvirkninger.
”Vi har nu en indsigt i, hvad antistofferne reagerer på, når de møder enzymet. Vi ved også, hvordan enzymet ændrer form, når det udsættes for forskellige miljøpåvirkninger – f. eks. hvis koncentrationen af calcium-ioner ændrer sig”, uddyber Thomas J. D. Jørgensen.
Kontakt Thomas J. D. Jørgensen, lektor, ph.d., Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, tjdj@bmb.sdu.dk. Telefon: 6550 2409.
Ref: Activity-regulating structural changes and autoantibody epitopes in transglutaminase 2 assessed by hydrogen/deuterium exchange. Rasmus Iversen, Simon Mysling, Kathrin Hnida, Thomas J. D. Jørgensen and Ludvig M. Sollid. PNAS.