1,6 mio. kr. til forskning i leversygdom
Biomediciner på SDU har modtaget et Marie S. Curie Individual Fellowship til sin forskning i udviklingen af leverfibrose.
Kim Ravnskjær, ph.d. ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, har modtaget et Marie S. Curie Individual Fellowship på 1.582.792 kr. (212.000 EUR) i støtte til sin forskning i, hvordan leverfibrose udvikles. Stipendiet uddeles af Europakommissionen.
Leverfibrose er arvæv i leveren, der ofte forekommer hos patienter med sukkersyge og fedtlever. Ubehandlet kan sygdommen føre til leversvigt og leverkræft.
Kim Ravnskjær vil udvikle og benytte en ny metode til bestemmelse af genprofiler fra de individuelle levercelle-typer, der er involverede i udviklingen af leverfibrose. Håbet er at kunne bidrage til udviklingen af nye behandlingsmetoder.
Kontakt Kim Ravnskjær
ravnskjaer@bmb.sdu.dk
Tlf. 6550 8906 og 9397 9317