High tech udstyr skal hjælpe forskerne med at studere sårbare koralrev
Koralrev forbindes normalt med lavt, varmt og klart vand i troperne. Men andre typer af koraller danner også store rev i de kolde og dybe oceaner. Nu har forskere fra SDU anvendt en ny metode til at studere disse vigtige, men også sårbare kolde rev uden at forstyrre dem eller påvirke deres omgivelser.
I troperne ligger koralrevene på lavt vand, og man kan tydeligt se de mange forskellige dyrearter og koraller gennem det klare, lave vand. De såkaldte koldtvandskoraller vokser i det mørke kolde vand på flere hundrede meters dybde.
Til trods for, at koldtvands-koralrev har været kendt siden 1700-tallet, har det kun for nylig – og kun takket været moderne undervandsteksnologi – været muligt at undersøge disse svært tilgængelige rev. Nyere undersøgelser har afsløret, at dybhavstrawling har påført koldtvandsrevene store skader – og at denne form for fiskeri stadig udgør en stor trussel. Koldtvandsrevene og deres biodiversitet trues også af den forsatte udledning af CO2, der medfører stigende opvarmning og forsuring af verdenshavene.
Ned til revene i deres naturlige miljøer
”Traditionel udforskning af koldvandtsrev foregår typisk ved, at man henter nogle dyr op og analyserer dem i laboratoriet. Men det ville være klart at foretrække, hvis vi kunne gøre det modsatte: at tage laboratoriet med ned til havbunden og studere revet i dets naturlige miljø. Koldtvandsrev vokser ekstremt langsomt – ca. 5 mm om året –, og de er sårbare habitater, så derfor har vi søgt efter nye teknikker og metoder, som gør det muligt for os at studere revene uden at forstyrre og ødelægge dem – teknikker, der også giver et mere retvisende billede af deres naturlige aktivitet”, siger postdoc Lorenzo Rovelli, Scottish Association for Marine Science (SAMS), der pt besøger og samarbejder med Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE), Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
Sammen med kollegerne professor Ronnie N Glud og Dr. Karl Attard fra NordCEE og forskere fra SAMS, engelske Heriot-Watt University og tyske GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research i Kiel, har Lorenzo Rovelli anvendt en ny instrumenttype, der kan sænkes ned til et koldtvandsrev og indsamle vigtige data uden at forstyrre revets koraller og beboere.
Udstyret blev sænket ned til to rev: Det 20 km lange og 128 meter dybe Mingulay Reef Complex ud for Skotland og det 30 km lange Stjernsund i det nordlige Norge, som ligger på 220 meters dybde. Det nedsænkede udstyr var på størrelse med et skrivebord, og for at navigere det ned til revet, brugte forskerne fjernstyrede undervandsfartøjer (Remotely Operated Vehicle: ROV). ROVerne var udstyret med avancerede kameraer og robotarme, og det gjorde det muligt for forskerne at finde det bedste og sikreste sted på revet at placere det videnskabelige udstyr. Da udstyret var på plads, sørgede det selv for at foretage de videnskabelige målinger og undersøgelser.
Revene omsætter betydelige mængder kulstof
”Vi er særligt interesseret i at finde ud af hvor meget kulstof, der bliver omsat af revene – og med revet mener jeg hele det samfund, der lever på revet. Korallerne danner basis for økosystemet og bygger fundamentet for et væld af andre organismer, der lever på revet; lige fra store krabber til små mikroorganismer. Data viser, at revene huser et meget aktivt økosystem, der omsætter meget store mængder organisk materiale, der indfanges eller deponeres på revet – vi ved dog stadig ikke hvor vigtige revene er for det globale kulstof kredsløb”, forklarer Lorenzo Rovelli.
Den anvendte metode kaldes ”Aquatic Eddy Covariance”. Teknikken er baseret på højfrekvente målinger af svingninger i vandstrømnings hastighed og vandets iltindhold. Disse data kan bruges til at beregne hvor meget ilt, revet og dets beboere forbruger. Ydermere fortæller dataene, hvordan iltforbruget afhænger af miljømæssige parametre som eksempelvis fødetilgængelighed og hydrodynamik.
“Fra de indhentede data kan vi estimere revets totale iltoptag, og det afspejler hvor meget kulstof der bliver omsat. Vores studier viser, at koldtvandsrev ikke kun er ”hotspots” for biodiversitet, men at de også omsætter betydelige mængder kulstof – så meget, at det kan sammenlignes med rev på lave dybder. Med den viden er vi et skridt tættere på at kunne vurdere, hvilken rolle, verdens bestande af koldtvandskoraller spiller i den globale kulstofcyklus”, siger Lorenzo Rovelli.
De videnskabelige resultater er publiceret i tidsskriftet Marine Ecology Progress Series.
Fakta om koldtvandsrev
I modsætning til de mere velkendte varmtvandsarter lever koldtvandskoraller ikke i symbiose med lyskrævende alger og kan derfor vokse i det mørke dyb. Koldvandsrev vokser på havbunde, hvor temperaturen er mellem 4 og 12 grader Celsius. De kan være få meter eller flere kilometer lange, og de kan blive op til 300 meter høje. Et koldvandsrev kan være hjem for mere end 1.000 dyrearter. De trues af dybhavstrawling samt opvarmning og forsuring af havene. Når verdenshavene optager store mængder kuldioxid fra atmosfæren, bliver havvandet mere surt, og det gør det vanskeligt for koraller at vokse.
Kontakt Lorenzo Rovelli, lorenzo.rovelli@sams.ac.uk, Telefon: +44 7452271333.
Billedtekst Koldtvandsrevet Stjernsund (Foto: GEOMAR ROV PHOCA team/Sascha Flögel).
Billedtekst Måleudstyret “Aquatic Eddy Covariance” er monteret på det fjernstyrede undervandsfartøj GEOMAR ROV PHOCA. (Foto: Peter Linke, efter Rovelli et al. 2015).