Brakvand kan beskytte krabber mod dødelige parasit-angreb
Parasitter udgør en alvorlig trussel mod den økonomisk vigtige dungeness-krabbe, der fanges langs den nordamerikanske vestkyst. Bl.a. ud for Californien har bestanden været næsten forsvundet i lange perioder. Nu viser ny forskning, at angrebne krabber kan reddes af et ophold i brakvand, som dræber parasitterne, mens krabberne ikke tager skade.
Den store, kødfulde dungeness-krabbe (Metacarcinus magister) er en vigtig indkomstkilde for fiskere langs Nordamerikas vestkyst. Fra Alaska til Californien er der århundreders tradition for at fiske dungeness-krabber, men siden 1950erne har store bestande været alvorligt angrebet af parasitter. Flere fiskeområder ud for Californien har således oplevet store nedgange i krabbefiskeriet i årelange perioder.
Årsagen er, at krabberne angribes af ormen Carcinonemertes errans, som spredes mellem krabberne under deres parring. Ormene på befrugtede hunkrabber vil æde af hendes æg og de er i stand til at æde så mange æg, at krabberne ikke kan reproducere sig selv og derfor forsvinder helt fra et område.
Hver parasit æder ca. 80 krabbeæg
”Min forskning viser, at C. errans trives på sin vært i det salte hav, men at den dør, når krabberne bevæger sig ind i områder med ferskere vand. I brakvand sørger det lavere saltindhold således for effektivt at rense krabberne for orm”, siger Paul Dunn, postdoc ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
En hunkrabbe kan bære på op til to mio. æg, og en orm kan nå at æde ca. 80 æg i de to måneder, hunnen bærer på sine æg.
”Der skal altså mange orm til for at kunne true krabbernes reproduktion – og det er lige præcis det, der er sket i visse områder”, forklarer han.
Paul Dunns forskning har tidligere afsløret, at mens krabberne bliver hårdt angrebet ude på åbent hav, er de kun ganske lidt inficeret af parasitter, når de befinder sig i brakvand.
Stort miljøskift mellem havvand og brakvand
Brakvand giver et helt andet vandmiljø, end hvor land og hav er brat adskilt. Når en flod løber ud i et hav, opstår der områder med store svingninger i vandtemperaturer og saltindhold. Nogle dyrearter er i stand til at leve i dette overgangsmiljø eller bevæge sig mellem hav og det ferskere brakvand uden at tage skade af det store miljøskift – dungeness-krabben er et af dem.
Da Paul Dunn forskede videre i disse miljøforskelle, fandt han ud af, at parasitterne ikke kan tåle det ferskere vand i flodmundingerne.
”Ude i havet, hvor saltholdigheden ligger på 30-33 promille, har de det godt, men når saltholdigheden kommer under 20 promille, begynder ormene at blive påvirket. Når den kommer ned på 10, dør de i løbet af få dage, mens krabberne kan overleve ved en saltholdighed så lav som otte i længere perioder."
Det lave saltindhold er ikke noget problem for krabberne, der kan klare sig i flere dage ved en saltholdighed på 8 promille. Krabberne bliver altså renset for parasitter, hvis de opholder sig i brakvand. Jo ferskere vandet er jo hurtigere kommer de af med parasitterne.
Østers kan også befri sig for parasitter i brakvand
Paul Dunn undersøgte også temperaturudsving, men de havde stort set ingen indflydelse på ormenes overlevelsesevne.
”Det er saltindholdet, der spiller den afgørende rolle”, konstaterer han.
Dungeness-krabber lever i ålegræs, og den bliver typisk op til 20 cm bred. En tredjedel af dens vægt udgøres af delikat, hvidt kød, og det gør den til en populær spise.
Andre forskere har tidligere dokumenteret, at amerikansk østers (Crassostrea virginica) bliver renset for sin parasit Haplosporidium nelsoni, når den opholder sig i brakvand, og det samme gælder for krabberne Panopeus obesus, Rhithropanopeus harrisii og Callinectes sapidus og deres parasitter fra krebsdyrslægten Loxothylacus.
Paul Dunn har offentliggjort sin forskning i disse artikler
Salinity and Temperature Tolerance of the Nemertean Worm Carcinonemertes errans, an Egg Predator of the Dungeness Crab. Paul Dunn and Craig M. Young. The Biological Bulletin, April 2015.
Larval Settlement of the Nemertean Egg Predator Carcinonemertes errans on the Dungeness Crab, Metacarcinus magister. Paul Dunn, Craig Young. Invertebrate Biology, Volume 133, Issue 3, pp 201–212, September 2014.
Finding refuge: The estuarine distribution of the nemertean egg predator Carcinonemertes errans on the Dungeness crab, Cancer magister.Paul H. Dunn, Craig M. Young. Estuarine, Coastal and Shelf Science. Volume 135, 20 December 2013, pp 201–208.
Foto: Colourbox.
Kontakt Paul Dunn, dunn@biology.sdu.dk, tlf. 6532 2348.