Knap 22 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til naturvidenskabelige forskningsprojekter

Det Frie Forskningsråd/Natur og Univers har uddelt 47 bevillinger til naturvidenskabelige forskere i Danmark for en samlet sum af ca. 164 mio. kr. Seks af disse bevillinger og en enkelt fra Sundhed og Sygdom-puljen går til Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Rådet har i alt modtaget 348 ansøgninger, og det samlede ansøgte beløb var på ca. 1,3 mia. kr.

Formålet med bevillingerne er at give forskerne mulighed for at udforske de videnskabelige spørgsmål, som de selv har udpeget som de mest afgørende inden for deres felt.

Temporal cross-talk of post-translational modifications in cellular signaling networks
Bevillingsmodtager: Professor Ole Nørregaard Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Bevilget beløb: 6.479.999 kr.

Alle celler i højerestående organismer stammer fra et enkelt befrugtet æg, som differentierer ud til forskellige typer stamceller, som giver ophav til alle andre celletyper og organer i organismen. I dette projekt vil vi studere celledifferentiering med det formål at kortlægge de regulatoriske mekanismer, der ligger bag en celles udvikling (…) Vi vil anvende højfølsom massespektrometri til tidsopløst karakterisering og kvantisering af proteiner og deres modifikationer. Vi vil studere, hvordan stamceller differentierer til hhv. muskelceller og fedtceller over flere døgn. De eksperimentelle resultater analyseres ved hjælp af computerprogrammer og statistik, og vi vil opbygge en database og computermodeller af de protein-netværk, som indgår i cellers differentieringsprogram. Databasen, modellerne og vores resultater vil danne basis for en detaljeret forståelse af cellers signaleringsprocesser og forskellige sygdomsprocesser, som har oprindelse i celledifferentierings-mekanismer.

Transepithelial water transport and the role of aquaporins in fishes: Diversity, molecular physiology and regulation.
Bevillingsmodtager: Lektor Steffen Søndergaard Madsen, Biologisk Institut. Bevilget beløb: 2.590.858 kr.

Molekylære vandkanaler, aquaporiner, er vigtige for trans-membran og trans-epitel vandtransport i både dyr og planter, og det er velkendt, at dysfunktion i en eller flere aquaporin-isoformer kan føre til alvorlige sygdomstilstande. Projektets formål er at undersøge, hvorledes aquaporiner bidrager til opretholdelse af vand- og saltbalancen hos euryhaline fisk, der lever i variable omgivelser (….) Ud over ny viden om aquaporiners rolle hos akvatiske dyr vil projektet bidrage med viden om hvilke faktorer, der kan være begrænsende for organers og cellers omstillingsevne under stress og hvordan aquaporin-dysfunktion kan føre til helbredsmæssige komplikationer.

Life at Low Oxygen.
Bevillingsmodtager: Professor Donald Eugene Canfield, Biologisk Institut. Bevilget beløb: 2.459.520 kr.

Iltfattige akvatiske miljøer findes mange steder på Jorden, men er relativt dårligt undersøgt. De er dog vigtige, eftersom iltindholdet regulerer omsætningen af kvælstof, og derved har indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof for havenes primærproduktion. Den Bengalske Bugt er det største område i verdenshavene, der har lavt iltindhold uden at være fuldstændig iltfrit (…) Dette projekt vil undersøge reguleringen af kvælstofkredsløbet ved de lave iltniveauer, som vi finder i Den Bengalske Bugt. Vore mål er først at forstå, hvilken kombination af betingelser, som kan få Den Bengalske Bugt til at blive et væsentligt marint kvælstof-dræn, dernæst at forstå, hvordan det marine kvælstofkredsløb vil reagere på det yderligere fald i havenes iltindhold, som forudsiges i forbindelse med den globale opvarmning.

Dark Matter: From Particles to Stars.
Bevillingsmodtager: Lektor Christoforos Kouvaris, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Bevilget beløb: 2.580.480 kr.

Formålet med dette projekt er at udforske problemet omkring mørkt stof i universet. Mørkt stof udgør omkring 87 pct. af universet, mens normalt stof (som det, vi selv er bygget af) kun udgør 13 pct. På trods af dette kender vi meget lidt til opbygningen af mørkt stof, og vi udleder dets eksistens udelukkende gennem dets indflydelse på tyngdekraften. Vi ønsker at aflure egenskaberne for partiklerne i det mørke stof ved brug af astrofysiske observationer af kompakte stjerner såsom hvide dværge og neutronstjerner samt gennem brug af data fra eksperimenter for direkte observation af mørkt stof (…).

Greener Oxidation Reactions (GreenOR).
Bevillingsmodtager: Professor Christine Joy McKenzie, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Bevilget beløb: 2.587.680 kr.

Oxidationsreaktioner er notorisk vanskelige at kontrollere, da de ofte ikke er katalytiske og danner betydelige mængder af uønskede biprodukter. Vi ser derfor store muligheder for udvikling af bæredygtige (”grønne”) kemiske processer, hvis disse oxidationsreaktioner kunne forløbe katalytisk (…) Mulige anvendelser af sådanne nye katalysatorer spænder fra regio- og stereo-selektive oxidationsreaktioner i fremstilling af lægemidler til nedbrydning af problematiske organiske stoffer.

Global identification and characterization of in vivo binding sites for the major splicing regulatory HNRNP A/B proteins in human disease genes.
Bevillingsmodtager: Professor Brage Storstein Andresen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Bevilget beløb: 2.584.800 kr.

Formålet er at identificere og karakterisere alle bindingssteder for fundamentale splejsningsregulerende proteiner (SRPs) fra hnRNPA/B-familien i humane sygdomsgener ved hjælp af nye revolutionerede teknikker i levende celler. Præ-mRNA-splejsning er en vigtig og nødvendig proces i regulationen af alle geners udtryk, og regulering af alternativ splejsning er fundamental for alle cellers korrekte funktion, vækst og udvikling. RNA-splejsning styres af SRPs, der binder til specifikke splejsningsregulerende sekvenser (SREs) i generne. Vi vil identificere og karakterisere alternativ splejsning, der reguleres af hnRNPA/B-proteinerne og undersøge deres individuelle og fælles roller i regulationen. Vi vil identificere in vivo bindingssteder for hnRNPA/B-proteinerne, karakterisere deres fælles og unikke bindingsmotiver, samt afklare betydningen af RNA-sekundær struktur for bindingen. Vi vil funktionelt undersøge de fundne bindingsmotiver og udvikle computer-baserede programmer, der kan vurdere effekten af mutationer og sekvensvariation i disse bindingsmotiver. Endelig vil vi identificere hnRNPA/B-bindende hæmmende SREs, der kan blokeres med splice-shifting oligonucleotider og dermed korrigere splejsningen af muterede sygdomsgener. Projektet vil føre til vigtig ny viden om hnRNPA/B-proteinernes rolle i regulationen af alternativ splejsning ved normale og sygdomsmæssige processer i cellen.

Aberrant splicing of the Ras oncogenes - A new therapeutic and diagnostic approach.
Bevillingsmodtager: Professor Brage Storstein Andresen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Bevilget beløb: 2.592.000 kr.

Mindst 1/3 af alle cancertyper har mutationer i RAS-onkogenerne (HRAS, NRAS og KRAS), der er muteret i tre af de fire mest dødelige cancertyper (lunge, tarm og bugspytskirtelkræft). Hovedparten af alle RAS-mutationer findes i exon 2, hvor de ændrer codon 12 og 13, hvilket fører til et overaktivt protein. Projektet er baseret på vores undersøgelser af en atypisk patient med Costello Syndrom (CS), der førte til den meget overraskende opdagelse, at mutationer i HRAS-codon 12 og 13 kan forhindre bindingen af specielle splicingsproteiner og dermed splicingen af exon 2. Dette slukker RAS-aktiviteten og bestemmer derfor mutationernes onkogene potentiale. Dette har ikke bare stor betydning for fremtidig diagnostik, men peger på en helt ny måde at slukke for disse alvorlige kræftgener på, nemlig ved at få dem til at fejlsplice. Baseret på dette har vi udviklet Splice Shifting Oligonukleotider (SSOer), der ligesom mutationer kan forhindre exon 2-splicing og slukke for RAS.  Vi har i cellekulturer vist, at SSO'erne kan bremse cancercellernes vækst og føre til, at de dør. I dette projekt vil vi undersøge de underliggende molekylære mekanismer grundigere, videreudvikle SSO'erne og teste dem i musemodeller for tarm-, blære- og bugspytskirtelkræft. Vi tror, at denne helt nye tilgang vil kunne føre til udvikling af effektive SSO-baserede behandlinger mod de kræftformer, hvor RAS-onkogenerne spiller en central rolle.