Udvikling i oversvømmet landbrugsområde overrasker biologer
De første resultater fra den nyetablerede Gyldensteen-lagune på Nordfyn lover godt. Efter at alger og muslinger i første omgang dominerede området, er mange af dem døde i år. Det kan betyde bedre vilkår for det øvrige dyre- og planteliv.
Et træk gæs flyver over Gyldensteen Strand. Under dem – midt ude i den lavvandede lagune – står ph.d.-studerende Sandra Walløe Thorsen i waders. Op af vandet fisker hun en glasplade, der er beklædt med et tyndt lag mudder og mikroskopiske alger.
– Meningen med pladerne var egentlig, at vi skulle se, hvordan de større alger udviklede sig. Men i år har der ikke været så meget at se, siger Sandra Walløe Thorsen.
Lagunen ved Gyldensteen Strand på Nordfyn blev oversvømmet med havvand sidste år i marts, og siden da har Sandra Walløe Thorsen og andre biologer fra Syddansk Universitet undersøgt indvandringen af dyr og planter til det 214 hektar store tidligere landbrugsområde.
Biologerne skal over de næste fem år undersøge, hvad der sker, når et større landområde oversvømmes med havvand. Det kan nemlig meget vel blive relevant, når vandstandene i de danske farvande stiger, og vi skal tage stilling til, hvilke områder vi med fordel kan lade oversvømme, og hvilke vi skal beskytte med diger.
Og selvom det ærgrer den ph.d.-studerende, at algerne, som hun skulle studere, er forsvundet, så kan det faktisk være godt nyt for projektet. For selvom alger er et vigtigt led i økosystemerne i fersk- og saltvand, kan for mange af dem føre til iltsvind og dermed skade det øvrige plante- og dyreliv.
Måske ikke så påvirket af landbruget
I den første sommer efter oversvømmelsen levede algerne godt af de næringsstoffer, som 140 års landbrugsdrift havde efterladt i jorden. Mængden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor var faktisk så stor, at biologerne havde forventet, at algerne igen i år ville brede sig i lagunen. Men i år er der næsten ingen. Hvorfor så det? Biologerne arbejder stadig på at finde en forklaring hjemme i laboratorierne, men de har et par bud:
En forklaring lyder, at den kolde sommer i år har gjort det svært for algerne at vokse. En anden at de mange næringsstoffer i jorden tilsyneladende ikke påvirker miljøet i lagunen så meget alligevel.
Mere stabilt og mangfoldigt miljø
Samtidig med, at algerne er forsvundet fra lagunen, er muslingerne – der koloniserede lagunen i stort antal sidste år – også døde. Det kan ifølge post.doc Thomas Bruun Valdemarsen også hænge sammen med, at næringsstoffrigivelsen fra jorden er kraftigt aftagende.
– Man kan fristes til at tro, at der nu ikke er nok for muslingerne at leve af. At miljøet er blevet for næringsfattigt, siger han. Men faktisk er det godt, at næringsstofferne fra landbruget tilsyneladende ikke påvirker lagunen i så høj grad som sidste år, pointerer Thomas Bruun Valdemarsen.
– Det betyder, at der ikke er negative følgevirkninger af for mange alger. Når mange alger nedbrydes, kan de forbruge så meget ilt i vandet, at andre dyr dør. Så når de større alger ikke er til stede, er der plads til flere plante- og dyrearter, siger han.
Det har Sandra Walløe Thorsen også observeret, når hun har vadet rundt i sine waders i lagunen.
– I stedet for få dominerende arter er der kommet flere arter til og dermed et sundere miljø, siger hun.
Kontakt
Sandra Walløe Thorsen, sandrawt@biology.sdu.dk, tlf: 2066 9489
Thomas Bruun Valdemarsen, valdemarsen@biology.sdu.dk, tlf: 6550 2755 og 2639 9444