Marsvin skal hjælpe biologer med at beskytte havets dyr

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 05-12-2020

Havet er ikke længere det rolige habitat, som det engang var.

– Menneskeskabte lyde kan forstyrre havets dyr - det er et kendt problem for f.eks. marsvin, siger Magnus Wahlberg, biolog og ekspert i havpattedyr på Syddansk Universitet, SDU.

Eksempler på menneskeskabte lyde, der kan forstyrre havets dyr, kan være alt lige fra anlægning af havvindmøller og boreplatforme til skibstrafik, vandscootere og militærets sonarer.

Hvor meget støj kan marsvin og havets andre dyr tåle? Det er vigtig viden, når man bygger fx nye vindmølleparker på havet. Foto Colorbox.

– Vi har brug for mere viden om, hvordan havets dyr påvirkes af denne støj – hvornår forringes deres hørelse eller evne til at jage og fiske? Hvordan kan vi undgå, at dyr ender i fiskegarn som bifangst? Hvor langt væk skal marsvinene være, når man etablerer havvindmøller, eller når man sprænger ammunition på havets bund, som har ligget der siden 2. verdenskrig? Det er viden, som kræver undersøgelser i kontrollerede miljøer, særligt når vi taler om dyrenes hørelse. På baggrund af den viden kan man skabe støjfri og nogle gange også marsvinfri zoner i de områder, hvor man støjer, således at dyrene forskånes for larmen, siger Magnus Wahlberg.

For at få denne viden arbejder forskere fra flere universiteter, bl.a. SDU, sammen med Fjord&Bælt, som for nylig har modtaget to unge marsvin, der ved et uheld var blevet fanget i fiskeres net.

Læs mere om de to nye marsvin hos Fjord&Bælt

Arbejdet med de to nye marsvin vil ligge i forlængelse af det arbejde, som SDU's biologer i en årrække har fokuseret på; nemlig at indsamle data om dyrenes hørelse, lydproduktion og brug af ekkolokalisering til at orientere sig med. Forskerne bruger også droner til at undersøge marsvinenes sociale adfærd, jagtadfærd og adfærd mellem mor og kalv på havet. Alt dette arbejde tager udgangspunkt i forskningen ved Fjord&Bælt.

Når forskerne træner hørelse med marsvin, dækkes deres øjne med sugekopper, så man er sikker på, at de ikke "snyder". Forskning viser, at der skal forbavsende lave lydniveauer til for at påvirke marsvins hørelse negativt.  Foto: Fjord&Bælt. 

– Der er mange gode muligheder for at studere havets dyr i deres egne, fri omgivelser. Men før vi fx kan sætte måleudstyr på et vildt marsvin – for at få den nødvendige viden om fx deres hørelse – skal vi udvikle udstyret først. Det starter altid med trænede dyr, hvor forskerne i detaljer kan optimere design og indsamlingsmetoder. Forskning med trænede marsvin er helt afgørende for at kunne foretage forskning i det fri, siger Magnus Wahlberg.

Han peger yderligere på, at Fjord&Bælt er det anlæg i verden, som bedst egner sig til hold af marsvin og til forskning på dem.

– Dyrene svømmer i et anlæg i Kerteminde havn, hvor friskt havvand strømmer igennem. De akustiske forhold er rigtig gode, siger han.

Kirstin Anderson Hansen er biolog på SDU og ekspert i dyrs adfærd og velfærd. Hun træner dyrene til at samarbejde med forskere. Iflg. hende har marsvinene på Fjord&Bælt det godt. De udviser ingen tegn på mistrivsel. De er nysgerrige, aktive og stimuleres kontinuerligt, og de undersøges løbende for såkaldt stereotyp adfærd; unaturlige gentagne adfærdsmønstre.

– Marsvinene udviser samme normale adfærd, som vi ser blandt vilde marsvin. Det er muligt at måle deres stresshormoner fra blodprøver, og ud fra dem kan man aflæse, om de er stressede eller ej. Målingerne viser, at marsvinene på Fjord&Bælt ikke er stressede.

Udover marsvin arbejder SDU's biologer med forskellige andre havlevende dyr, deriblandt sæler, lomvier, pingviner, torsk og skarver.

Forskernes arbejde med marsvin og andre af havets dyr publiceres løbende i videnskabelige tidsskrifter. Nogle af de forlag, der udgiver de videnskabelige artikler, opkræver betaling for adgang til artiklerne, så der er  ikke gratis adgang til alle videnskabelige artikler udgivet af vores forskere.

Se en oversigt over videnskabelige artikler fra SDU's Marinbiologiske Forskningscenter