Skip to main content
DA / EN
Aldring

Mennesker kan ikke, men skildpadder kan…

Mindske svækkelse med alderen. Evolutionsteorier om aldring forudsiger ellers, at alle levende organismer svækkes og forringes med alderen for til sidst at dø. Nu viser nyt studie, at skildpadder udviser langsommere aldring, når deres levevilkår forbedres – nogle gange udviser de endda slet ingen alderdomstegn.

Af Birgitte Svennevig, , 23-06-2022

Alle levende organismer ældes og dør - der er ingen måde at undslippe døden. Men ikke alle organismer skal gennem svækkelse og forringelse, før de dør.

- Vi har modbevist de gængse teorier om aldring ved at vise, at mange skildpadde-arter er i stand til at ældes langsommere eller ligefrem slet ikke at ældes. Det betyder, at aldring ikke er uundgåelig for alle organismer, siger Rita da Silva, biolog på Syddansk Universitet, da studiet blev udført.

I et nyt studie, publiceret i Science har forskere fra Syddansk Universitet studeret hav- og landskildpadder, der lever i zoologiske haver og akvarier, og fundet ud af, at deres ældningsmønstre er unikke og hverken ligner menneskers eller andre dyrs.

80 pct. ældes langsommere end mennesker

Faktisk ældes de fleste af dem langsommere, og i nogle tilfælde udviser de slet ingen alderdomstegn. Blandt 52 studerede arter ses ekstrem langsom aldring hos 75 pct., mens hele 80 pct. af skildpadderne ældes langsommere end mennesker.

Han-skildpadder lever længere

Blandt mennesker er det hunnerne, der lever længst, men blandt skildpadder er det omvendt. Dog, hvis hunnerne er større end hannerne, kan de forvente at leve længst.

- Vi ser, at nogle af disse arter kan nedsætte deres aldringshastighed som reaktion på forbedrede levevilkår i zoologiske haver og akvarier, siger en af forskerne bag studiet, Dalia Conde, der er lektor på Institut for Biologisk Institut.

Iflg. nogle evolutionsteorier følger alderdom naturligt efter kønsmodenhed og er resultatet af en afvejning mellem den energi, et individ investerer i at reparere skader i celler og væv, og den energi, det investerer i reproduktion og dermed videreførelse af dets gener.  Læs mere om, hvordan Jordens dyr og planter ældes på overraskende måder.

Denne afvejning indebærer blandt andet, at individer efter kønsmodenhed holder op med at vokse og begynder at udvise ældningstegn: en gradvis forringelse af kropsfunktioner.

Grafik der viser aldringsrate

 

Teorier forudsiger, at sådanne afvejninger er uundgåelige, og derfor må alderdom også være uundgåelig – og det er da også en teori, der blevet bekræftet af flere arter, især pattedyr og fugle.

Imidlertid er der særlige organismer, der bliver ved med at vokse efter kønsmodenhed, fx skildpadder, og forskere mener, at de godt kan blive ved med at investere i reparation af celle- og vævsskader. Det gør, at de udviser et mindre omfang af aldringstegn – eller endda slet ingen.

- Det gør dem dog ikke udødelige. Det betyder kun, at deres risiko for at dø ikke stiger med alderen, men den er stadig større end nul. I sidste ende vil de også dø af uundgåelige årsager som fx sygdom, siger en anden af forskerne bag undersøgelsen, Fernando Colchero, lektor ved Institut for Matematik og Datalogi.

Levevilkår ændrer ikke menneskets aldring

I det sidste århundrede har vi mennesker oplevet hidtil usete stigninger i levetid. Men det er ikke udtryk for, at forbedrede levevilkår påvirker aldringshastigheden i positiv retning.

Studier af mennesker og andre primater har vist, at forbedrede levevilkår bidrager til færre dødsfald blandt spæde og unge ligesom også færre bliver dræbt af rovdyr eller lign., og det får den gennemsnitlige levealder op.

- Men udvisning af alderdomstegn som svækkelse og forringelse af kropsfunktioner, altså selve den proces, der foregår efter kønsmodenhed, er ikke anderledes, selvom vi har fået bedre levevilkår, siger Fernando Colchero.

Om undersøgelsen

Studiet bygger på data om hold af 52 skildpaddearter i zoos og akvarier fra Species360 Zoological Information Management System .

Forfatterne er Rita da Silva, Dalia A. Conde, Annette Baudisch og Fernando Colchero.  Udgivet i Science

Mød forskeren

Fernando Colchero er lektor ved Institut for Matematik og Datalogi og The Interdisciplinary Center on Population Dynamics. Hans forskningsinteresser er biodemografi, metodeudvikling til demografi og befolkningsdynamik samt at anvende disse til aldringsforskning.

Kontakt

Ny Videns nyhedsbrev

Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Redaktionen afsluttet: 23.06.2022