Rige landes forskning har skævvredet vores viden om planter

Mere ekstremt vejr og store forskelle i fx temperatur og nedbør: Klimaforandringerne rammer ikke kun mennesker og dyr, men også planter. De står også over for store udfordringer, og derfor er der stigende interesse for at lave klimamodeller, der kan beregne, hvordan klodens planter vil reagere på et ændret klima.

For at kunne lave sådanne modeller har det værdi for forskerne at vide, hvordan enkelte plantepopulationer har klaret sig op gennem tiden, når der har været udsving i fx temperatur og nedbør.

Men det er ikke alle planter, man kan hente viden om i arkiver og databaser. Der er en overvægt af planter, som vokser i tempererede egne af Europa og Nordamerika. Data om dem udgør ca. 75 pct. af tilgængelige, videnskabelige data om verdens planter. Omvendt er planter fra tropiske egne relativt understuderede.

Beslutningsgrundlaget bliver skævt

Eksempler på velstuderede planter er primulaen hulkravet kodriver (Primula veris), der vokser i Europas og Asiens tempererede egne, og bladhovedtidsel (Cirsium pitcheri); en tidsel, der vokser i Nordamerika.

”Forestil dig, at du er beslutningstager og skal prøve at finde ud, hvordan verdens planter vil reagere på klimaforandringerne. Hvis dine data er skæve, bliver dit beslutningsgrundlag også skævt”, advarer studiets hovedforfatter og biolog Owen Jones, der forsker i dyre- og plantepopulationer og er lektor på Biologisk Institut.

De øvrige forfattere er Gesa Römer (Syddansk Universitet), Johan Dahlgren (Syddansk Universitet), Roberto Salguero-Gómez (University of Oxford og Iain M. Stott (University of Lincoln). Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift OIKOS. Studiet bygger på en analyse af plantedata fra COMPADRE Plant Matrix Database, der indeholder data om næsten 800 plantearter.

- Vores nuværende forståelse af planteøkologi er formentlig ikke så robust, som vi ellers har troet, siger Owen Jones.

- Velhavende lande er uforholdsmæssigt overrepræsenteret i plantestudier. Og eftersom mange forskere studerer planter, som er lette for dem at komme til, ender de ofte med at studere planter i de velhavende lande, som de bor i, siger studiets medforfatter Gesa Römer, der har taget sin ph.d. på SDU.

Der er selvfølgelig undtagelser: I Panama ligger Smithsonian Tropical Research Institute, der siden 1910 har beskrevet og studeret tropiske dyr og planter rundt omkring i landet. Institutionen er grundlagt og drives af det amerikanske museum Smithsonian Institute.

Opfordring til det videnskabelige samfund

Forfatterne peger på, at også andre faktorer driver skævheden:

1. Helt lavpraktisk er det nemmere at studere en plante, der er let at komme til. Derfor er der kun lidt data om f.eks. epifytter; planter, der gror højt oppe i træernes kroner, og som der findes mange arter af.
2. Forskningsprojekter varer sjældent mere end et par år – fire år, hvis man er heldig. Det er for kort tid til at studere, hvordan en plante reagerer på skiftende klima.
3. Hvis man ikke publicerer sine resultater på samme sprog, bliver de vanskeligt tilgængelige for nogle. Mens størstedelen af det videnskabelige samfund publicerer på engelsk, bliver der stadig publiceret mange resultater på f.eks. kinesisk og russisk.

- Konsekvenserne er alvorlige. Det videnskabelige samfund bør reagere på vores undersøgelse og flytte fokus til understuderede regioner og plantetyper. Ved at forstå plantedemografi kan forskere bidrage til bevarelsesarbejdet i miljøer, der er under hastig forandring, siger medforfatter Johan Dahlgren, der også er fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet.