Hvad er det, der foregår, når vi får type 2-diabetes?

Til trods for at forskningsverdenen hvert eneste år investerer enorme summer i diabetes-forskning, er vi stadig ikke i nærheden af at kunne forhindre, endsige kurere diabetes. Ca. 350.000 danskere lever med diabetes, og de skal alle på den ene eller anden måde hver eneste dag gøre en ekstra indsats for at opnå et normalt blodsukker.

De fleste diabetes-patienter har type 2-diabetes, og i modsætning til type 1-patienterne producerer de stadig insulin, men kroppens celler er ikke i stand til at udnytte insulinen godt nok, og med tiden bliver de dårligere.

Det er denne store patientgruppe, som Isabell Victoria Strandby Ernst håber at kunne hjælpe med sin forskning. Hendes foreløbige bidrag består af et overstået ph.d.-projekt, og fremover skal hun forske som postdoc i Jesper Grud Skat Madsens forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Fokus på beta-celler

- Meget diabetes-behandling er symptombehandling, og selvom det selvfølgelig hjælper, nedsætter det stadig patientens livskvalitet. Man søger derfor efter nye måder at behandle sygdommen på – og også diagnosticere og måske endda kurere den. For at nå dertil har vi brug for at forstå, hvad det er, der foregår i kroppen, når en patient udvikler diabetes. Det bidrager mit ph.d.-projekt til, forklarer hun.

Hendes projekt tager udgangspunkt i de såkaldte beta-celler, hvis ”største mål i livet er at producere insulin for at opretholde et stabilt blodsukker-niveau”, som hun beskriver det.  Disse beta-celler findes sammen med andre hormonproducerende celler i nogle særlige små vævsmiljøer i bugspytkirtlen, som hedder de langerhanske øer. I et menneskes bugspytkirtel findes der 1 – 15 millioner af dem.

Hvis beta-cellerne bliver mindre effektive, falder produktionen af insulin, og type 2-diabetes indtræder. Der kan være mange grunde til, at beta-cellerne bliver mindre effektive. Faktorer som kost, etnicitet og familie kan spille ind. Men uanset den bagvedliggende årsag, er det i beta-cellerne, man ser konsekvensen.

Fed diæt stresser cellerne

- Derfor er der så stor forskningsinteresse for lige netop beta-celler. I mit ph.d.-projekt har jeg i museforsøg kigget på, hvad der er for nogle gener, der ændrer sig i beta-cellerne, når de udsættes for metabolisk stress – f, eks. når man spiser fedtrigt og bliver overvægtig. Jeg har kigget på de meget tidlige stadier, når de raske beta-celler begynder at tilpasse sig begyndende insulin resistens. Min hypotese er, at disse mekanismer i de tidlige stadier kan bruges til udviklingen af andre metoder til at diagnosticere og behandle type 2-diabetes.

Det overraskende i Isabells museforsøg var ikke, at musenes beta-celler blev stressede af den fede diæt, for sådan går det, når beta-celler sendes på overarbejde for at producere insulin nok.

- Det overraskende var, at jeg så tegn på stressede beta-celler allerede efter en uge. Med stressede mener jeg, at der opstod inflammation. Det jeg så, var at gener, som er kendt for at være involverede i inflammation og faktorer, der er kendt for at regulere disse gener, var højere udtrykt allerede efter en uge og endnu højere efter tre uger. Tidligere forsøg har også set stress opstå i beta-cellerne efter fodring med fed diæt, men det har først været efter længere tid – f.eks. efter to måneder. Jeg ønskede specifikt at se på, hvad der sker efter hhv. en og tre uger. Det tidsrum er nemlig ikke så velundersøgt.

En milliard mennesker med diabetes

- Måske er den inflammation bare kortvarig, inden beta-cellerne slår over i øget insulin-produktion og dermed kompenserer for den fede diæt. Men måske – og det er kun en tanke – måske kan man bruge tidlig inflammation som en tidlig markør af, at man er på vej mod type 2-diabetes.

Isabell Victoria Strandby Ernst håber nu, at andre kan bruge hendes opdagelse i deres videre diabetes-forskning. At der er brug for mere forskning på området, er hun ikke i tvivl om:

- Flere og flere mennesker får type 2-diabetes, og det er ikke en udvikling, vi har været i stand til at forhindre. Hvis tendensen fortsætter, vil der i 2050 være en milliard mennesker med diabetes. Størstedelen af disse tilfælde vil være type 2-diabetes, og vi har endnu ikke nogen super gode behandlinger.

Data fra afdøde, der har doneret deres krop til videnskaben

Efter at have afsluttet sin ph.d. er Isabell Victoria Strandby Ernst fortsat med at forske i diabetes. Hun er nu ansat som postdoc i Jesper Grud Skat Madsens forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Gruppen arbejder med store mængder patientdata, og målet er at få så meget viden som muligt ud af de data.

Disse data kommer f.eks. fra analyser af bugspytkirtler fra afdøde, som over hele verden har doneret deres krop til videnskaben.

Der er allerede lavet mange analyser og udgivet mange videnskabelige artikler på baggrund af de data, men det er gruppens overbevisning, at der kan vindes endnu mere viden ud af dem, og derfor arbejder Isabell Strandby Ernst og kollegerne med at samle alle de tilgængelig rådata i en stor pulje og standardisere dem, så både de selv og andre forskningsgrupper kan bruge dem til at opnå ny og mere viden om type 2-diabetes.