Overraskende abe-studie: Dårlige tider får ikke gruppemedlemmer til at ændre adfærd

Af Birgitte Svennevig

Vi kender mønstret: Når der er krise og færre ressourcer at deles om, reagerer et samfund ved at bruge mindre og spare mere op. Og når der kommer gang i hjulene igen, begynder vi igen at bruge af ressourcerne. 

Samme tilpasningsmønster ses i dyrepopulationer: Når der sker udsving i populationstætheden, tilpasser populationen sig: Den får fx færre eller flere afkom, splitter sig op i mindre grupper eller udvider gruppen, el. lign. 

De fleste forestiller sig sikkert, at sådan en samlet populationstilpasning kommer i stand ved, at alle de enkelte medlemmer ændrer adfærd en lille smule.  Men ifølge en ny dansk/puertoricansk undersøgelse er det ikke tilfældet.

40 års data fra abekoloni

Undersøgelsen blev udført af Raisa Hernández-Pacheco fra University of Puerto Rico og lektor Ulrich Steiner fra SDU. Studiet er publiceret i The American Naturalist.

Forskerne har analyseret 40 års data fra en abekoloni i Puerto Rico. De ved derfor, hvor mange og hvilke kolonimedlemmer, der faktisk ændrede deres reproduktionsadfærd, når populationstætheden i kolonien ændrede sig i den 40 år lange periode. Nogle gange faldt den, andre gange steg den.

- Vi forventede at se en stigning i antallet af aber, der ændrede adfærd som en reaktion på en stigende eller faldende populationstæthed. Altså at de fleste aber ville få færre unger, når populationstætheden steg og omvendt, når den faldt igen. Men det skete ikke. I stedet så vi, at der IKKE var flere aber, der ændrede adfærd – hverken når tætheden steg eller faldt. Der var altså lige så mange aber, der fortsatte som de plejede og ikke forsøgte sig med en ny strategi for at tilpasse sig den ændrede populationstæthed. Det var det samme antal aber, der var ansvarlig for de adfærdsændringer og tilpasninger, der gjorde det muligt for gruppen som helhed at tilpasse sig, siger Ulrich Steiner.

37 pct. ændrede ikke adfærd

Med andre ord: Det var en konstant andel af koloniens medlemmer, der stod for de nødvendige adfærdsændringer – uanset om krisen var stor eller lille.

I gennemsnit ændrede 67% af aberne adfærd som reaktion på en krise, mens 37% ikke gjorde det.

Undersøgelsen viser også, at det ikke altid var de samme individer, der stod for gruppens adfærdsmæssige ændringer.

Hvis det var mennesker...

- Næste gang, der sker en ændring i abernes miljø, kan det være nogle andre aber, der reagerer. Men andelen af aber, der reagerer, vil forblive den samme, siger Raisa Hernández-Pacheco.

- Hvis vi overfører denne indsigt til den klassiske nyhedshistorie om, hvordan folk bruger mindre penge under en økonomisk krise, lærer vi, at det ikke er alle individer i samfundet, der bruger lidt mindre. I stedet er det kun en vis andel, der sparer. Det er måske dem, der har lidt at lægge til side af, mens de, der har masser af penge, ikke behøver at spare, bare fordi der kommer en krise. De, der kun har få penge i forvejen, har slet ikke noget at spare op af, så de vil heller ikke ændre adfærd, mener Uli Steiner.