Fugl med supersanser inspirerer forskere
Der er ikke meget, der kan overraske fedtfuglen. Dens sanser er superskarpe, og tilsammen fungerer de måske på en måde, der kan inspirere forskerne til at konstruere bedre droner og mere avanceret teknologi.
Alle dyr bruger en kombination af flere forskellige sanser for at klare sig. Men hvor de fleste typisk har et eller to sansesystemer, der er særligt følsomme, udmærker fedtfuglen sig ved tilsyneladende at være skarp på alle fronter.
Ud over sin ekstremt følsomme synssans er fedtfuglen udstyret med en fortrinlig lugtesans og følehår ved næbbet - og så bruger den sin høresans til ekkolokation, som vi ellers stort set kun finder hos flagermus og tandhvaler.
- Dette komplekse sanseapparat, hvor dyret har mulighed for at kombinere input fra så mange veludviklede sanser, er interessant at studere, siger Signe Brinkløv, postdoc i Sound, Communication and Behaviour Group på Biologisk Institut, SDU.
| Fedtfugle flyver i den mørke hule |
Overføres til teknologiske udviklinger
På det helt nære plan er hun som biolog optaget af at forstå, hvordan fedtfuglen bruger sine sanser for at opnå de bedst mulige betingelser i sine naturlige omgivelser.
På det mere overordnede plan er hun fascineret af, hvordan forskernes viden om sanser kan bruges i menneskenes verden.
- Vi kan langt hen ad vejen forstå den enkelte sans. Men når vi begynder at studere, hvordan sanserne supplerer hinanden og hvordan balancen mellem forskellige sanseinput påvirker dyrets adfærd, når det løser forskellige udfordringer, bliver det et meget komplekst studie, som er svært at overføre fra laboratorium til naturlige forhold. Hvis vi kan lære mere om det, kan vi måske overføre den viden til teknologiske udviklinger, siger hun.
Flyve med droner i mørke
Et eksempel er samspillet mellem synssansen og høresansen, som dyret bruger, når det ekkolokaliserer.
Ved ekkolokation udsender dyret selv lyde, som kastes tilbage af omgivelserne og gør det i stand til at bedømme afstanden til omgivelserne – f. eks. et fødeemne eller en klippevæg.
- I dag bliver droner ofte styret manuelt af en dronefører, der er afhængig af videooptagelser fra dronen og dermed synssansen, for at styre den. Men det bliver hurtigt svært at navigere med et sådant system, for eksempel i mørke eller dårlig sigtbarhed. Hvis man derimod kunne koble f.eks. synssansen og ekkolokalisering på en drone, så den navigerer på baggrund af input fra begge systemer, åbner det for helt andre muligheder; nu kan den f.eks. flyve i mørke, og den kan flyve rundt mellem træerne i en skov, selvom føreren ikke kan se den, siger Signe Brinkløv.
Støder ikke ind i klippevæggen i mørke
Signe Brinkløv og hendes kolleger har studeret ekkolokation hos fedtfugle i Trinidad. Fedtfuglen bor i huler, hvor de kan leve op til flere tusind sammen. Hver nat forlader de hulen for at finde føde.
| Indgang til fedtfuglenes hule i regnskoven |
Deres evne til at ekkolokalisere gør dem i stand til at navigere til og fra deres reder uden at støde ind i hulens klippevægge, selv i kulsort mørke.
Forskerne håber, at de med yderligere studier af fedtfuglen, der undersøger samspillet mellem syn og ekkolokalisering, kan udvikle en model, der kan bruges af sanseforskere og robotingeniører.
Studiet er offentliggjort i Royal Society Open Science.
Mød forskeren
Signe Brinkløv er biolog ved Biologisk Institut. Ud over fugle arbejder hun også med kommunikation hos bl.a. flagermus og marsvin.
Fede fugle
Fedtfuglen (Steatornis caripensis) har fået sit navn, fordi ungerne, kort før de flyver fra reden, bliver så fede, at deres vægt overstiger de voksnes. Fuglene er ligesom hvaler tidligere blevet brugt til olieudvinding. Udover sine ekkolokaliseringssignaler laver fedtfuglen også en række andre lyde, der bl.a. har givet dem de spanske tilnavne Guácharo og Diablotin (lille djævel), idet de lyder så spøgelsesagtige, at de lokale indianere ofte sammenlignede indgangen til fuglenes huler med den til dødsriget.