Lomvier i forskningens tjeneste

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 18-12-2017

Engang var Arktis og Antarktis øde områder, der stort set aldrig fik besøg af mennesker. Sådan er det ikke længere; i takt med at isen forsvinder, stiger aktiviteten – og det vil i stigende grad påvirke dyrelivet.

F.eks. er det kendt, at havlevende pattedyr som sæler og hvaler bliver påvirket af menneskeskabt støj, når de færdes i havet. Støj fra skibsmotorer, anlægsarbejder og sonarer kan forstyrre så meget, at de mister evnen til at orientere sig i havet.

Havfugle findes over hele verden, og de kendetegnes ved, at de tilbringer det meste af deres tid til havs. 

Sidste år kunne SDU-forskere som de første i verden vise, at også havfugle kan høre under vand.

Bliver fuglene forstyrret af menneskers støj?

- Med den viden er det nærliggende at stille sig selv det spørgsmål, om havfugle så også kan blive negativt påvirket af støj fra menneskelig aktivitet til havs, mener Kirstin Anderson Hansen, der forsker i havdyrs adfærd på Marinbiologisk Forskningscenter, SDU.

Kirstin Anderson Hansen er ekspert i at træne dyr, så de kan arbejde sammen med forskere. Lomvierne fodres fire gange i døgnet, og det giver Kirstin mulighed for at studere de enkelte individers interesse for at interagere med mennesker.

I denne film kan du møde SDUs lomvier og deres træner, Kirstin Anderson Hansen.

Samme tanke har det amerikanske forsvar fået, og derfor har Office of Naval Research henvendt sig til den amerikanske forskningsinstitution Woods Hole Oceanographic Institution med et ønske om at få et forskningsprojekt om havfugles hørelse under vand op at stå.

Woods Hole manglede noget af ekspertisen og henviste derfor videre til Kirstin Anderson Hansen på SDU.

Tester fugles hørelse under vand

- Vi er, så vidt vi ved, de eneste i verden, der arbejder med at teste hørelsen hos havfugle under vand, siger Kirstin Hansen.

For nogle år siden begyndte hun og hendes kolleger at træne to skarver til at arbejde sammen med mennesker, så de kunne studere skarvernes evne til at høre under vand.

SDUs forskere var de første i verden til at påvise, at havfugle kan høre under vand. Studiet blev udført med skarver. Her ses skarven Loke sammen med biolog Kenneth Sørensen. 

- Vi lærte dem at sige ”ja” eller ”nej” til, om de kunne høre den lyd, vi præsenterede dem for.

Trænede med skarver i et år

Det tog et år for forskerne at træne skarverne op til at arbejde sammen med dem, og så tog det yderligere et år at gennemføre tilstrækkeligt mange høretests til, at der kunne publiceres et videnskabeligt resultat. Til sammenligning er en sæl klar til at arbejde efter et par måneders træning.

- Fugle er sværere at arbejde med end pattedyr. De fungerer ganske enkelt på en anden måde. Men det går lidt lettere, når vi arbejder med sociale fugle, for de har ikke noget imod at være sammen med andre, og de har en anden nysgerrighed end fugle, der foretrækker at leve alene, siger Kirstin Hansen.

Hun har mange års erfaring i at træne dyr i forbindelse med forskning, og hun er af den opfattelse, at alle dyr kan trænes.

Hvad motiverer den enkelte dyreart?

- Det er et spørgsmål om at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte dyreart til  at ønske at gøre noget for os forskere.

Forskerne overvåger nøje hvor meget, hver enkelt lomvie æder.

Hun har nu fået ansvaret for at træne lomvier og lære dem at medvirke i høretests. Seks lomvier er derfor ankommet til SDUs forskningsstation i Kerteminde, og de er nu i gang med at lære deres trænere og dyrepassere at kende. Lomvierne tilhører Københavns Zoo, og det er meningen, at de på sigt skal videre hertil.

Kirstin regner med at skulle indlede et længere samarbejde med ca. tre af lomvierne. De skal så, i lighed med skarverne, lære at sige ”ja” eller ”nej” til, om de kan høre de lyde, som hun præsenterer dem for.

- Vi interesserer os for frekvens og intensitet, når vi tester havfugles hørelse under vand.

Får nedsat hørelse

Det har længe været kendt, at havpattedyr kan blive faretruende forstyrret af støj i havet. F.eks. benytter marsvin og andre tandhvaler sig af ekkolokalisering, når de jager føde – dvs. at de udsender nogle lyde, som bliver kastet tilbage af omgivelserne og gør marsvinene i stand til at beregne, om der er fisk eller klippe i deres nærhed og hvor langt væk det er.

Det amerikanske forsvar er interesseret i at finde ud af, om støj fra f.eks. skibe og sonarer forstyrrer havfugle.

- Støj i havet kan være så kraftig, at et dyr får nedsat hørelse, siger Kirstin Hanson.

Kilder til støj i havet kan være skibstrafik, sonarer, havvindmøller, konstruktion af borerigge, og lign.