Farmaceuter vil bringe personlig medicin ind i patienternes hverdag

Personlig medicin bliver mere og mere udbredt, og farmaceuter skal løse udfordringen med at udvikle og fremstille personlig medicin til patienterne. Det kræver væsentligt anderledes produktionsformer end i dag, mener et nyt nordisk forskningsnetværk, der har fået en bevilling på 32,8 mio. kr. til dette.

Bedre diagnostisk og viden om sygdommes genetiske og metaboliske ophav gør det snart muligt at tilpasse medicinsk behandling af patienter med såkaldt personlig medicin. Her tilpasses dosis og farmaceutisk formulering til den enkelte patient.

Der er sket store fremskridt i at opsamle patientdata, men der er stadig en kæmpe udfordring i rent faktisk at kunne fremstille medicin til den enkelte patient. Det går langsomt med at udvikle nye metoder til at fremstille den personlige medicin, som nu efterspørges af både samfundet og patienten.

Hvis man sammenligner udviklingen af farmaceutiske produkter med telefonens udvikling, opdager man, at der stort set ingen udvikling er sket for de farmaceutiske produkter. Det skal der laves om på, mener forskere.

Det mener bl.a. professor i farmaceutisk videnskab, Bente Steffansen fra SDU. Sammen med bl.a. professorerne Martin Brandl, Carsten Uhd Nielsen, Annette Bauer Brandl og lektorerne Judith Kuntsche, Jonathan R. Brewer og Paul Stein repræsenterer hun SDU i et nyt videnskabeligt forskningsnetværk med universiteter fra fem nordiske lande.

Den enkelte patients behov

Netværket har netop fået en 5-årig bevilling fra Nordforsk til samarbejdet Nordic patient oriented products (Nordic POP). Deltagerne er udover SDU Københavns Universitet, Islands Universitet, Chalmers Tekniska Højskole, Helsingfors Universitet, UiT Norges Arktiske Universitet, Åbo Akademi, Universitetet i Oslo, Uppsala Universitet og Östra Finlands Universitet. Den samlede bevilling er på ca. 32,5 mio.kr. Heraf er SDUs andel knap 3,3 mio. kr.

- Farmaceutiske produkter er i dag ikke designet til at være personlige, men indeholder generelt en fast dosis lægemiddelstof. Vi har en stor udfordring i at kunne udvikle og anvende eksperimentelle laboratoriebaserede metoder, som er egnede til at frembringe relevante data om lægemidlet, så disse i computermodeller kan oversættes til relevant information, som kan sammenkobles med den enkelte patients behov. Kobling af viden om patienten og fysiologiske og genetiske data er en forudsætning for at kunne fremstille individuel medicin tilpasset den enkelte patient. Det er ikke realistisk, hverken omkostningsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt, at fremstille de enkelte produkter i hånden. I stedet har vi brug for nye produktionsformer som eksempelvis 2D og 3D print, som er egnede til fremstilling af de nye produktdesigns som i situationen kan individualiseres, siger Bente Steffansen.

Det nye forskningsnetværk har som mål at udvikle nye strategier og metoder til at udvikle fleksible og patient-orienterede produkter. Det handler om nye principper for laboratoriebaserede metoder, der kan føre til relevant information om lægemiddelstoffets interaktion med de enkelte patienters fysiologi, om produktdesign og om nye metoder til at fremstille og kvalitetssikre produkterne.

Fremtidens patienter tager større medansvar

– Og så er der brug for et paradigmeskift i måden, vi udvikler og fremstiller produkterne på. Fremtidens farmaceuter skal kunne lave personlig medicin, der kan tilpasse dosis og lægemiddelform (fx spray, plaster, tablet eller creme) til patienter med forskellige køn, alder, livsstil, genetisk profil, metabolisme, tarmflora, osv., siger Bente Steffansen.

Hun forudser, at fremtidens patienter i højere grad end i dag både får og tager et større medansvar for behandling af egen sygdom.

- Mange patienter bliver en slags specialister i deres egen sygdom ved at indhente relevant information og tilegne sig viden om deres sygdom - og mange er dygtige til det, mener hun.

Farmaceuterne har et stort ansvar

- Vi tror, at medicin i fremtiden vil blive ordineret, udviklet og administreret i et tæt samspil mellem læge, patient og farmaceut. Farmaceuterne har grundlæggende ansvaret for, at der er en acceptabel balance mellem dokumenteret virkning og eventuelle bivirkninger og at denne balance er tilstrækkelig fagligt og etisk velfunderet i de medicinske produkter, der markedsføres. Pointen er, at balancen mellem virkning og bivirkninger kan variere mellem patienter og er dermed et kernepunkt i udviklingen af individualiseret medicin. Farmaceuter er samfundets lægemiddel-eksperter, og de vil i fremtiden få ansvaret for, at de lægemidler, der markedsføres har en acceptabel kvalitet for de enkelte patienter, hvilket selvfølgelig også skal afspejles i de farmaceuter, vi uddanner.

Alle de repræsenterede lande i det nye forskningsnetværk har en betragtelig vækst i eksporten af Life Science produkter. Sverige og Danmark ligger i top, når man kigger på eksporttal: Life Science produkter udgør fem pct. af Sverige totale ekspert, mens det er 16 pct. for Danmarks vedkommende.
Det nye netværk starter med et kick-off møde på SDU den 29. – 31. januar.

Kontakt: Bente Steffansen, professor, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Mobil: 40405414. E-mail: steffansen@sdu.dk.