Giftrester skal væk fra vores drikkevand

Rester af sprøjtegifte, hormoner, antibiotika, farvestoffer, kemiske biprodukter og medicinrester er nogle af de uønskede stoffer, som kan havne i vores drikkevand. Oftest i tilladte koncentrationer, men som den seneste tid har vist, også i koncentrationer, der overskrider grænseværdierne.

Det gælder både i Danmark, hvor vi finder giftrester i grundvandet, og i resten af verden, hvor overfladevand bliver renset og brugt til drikkevand.

I 2017 opdagede mange danske vandværker rester af Chloridazon i vandet. Stoffet, der blev forbudt i 1996, har været brugt som ukrudstmiddel. Foto: Colourbox.

- Selv i Danmark, hvor det grundvand, der bliver leveret til vores vandhaner, har en relativt høj kvalitet, er mange forbrugere bekymret for renheden af drikkevandet, og det er ikke acceptabelt, mener professor og specialist i syntetisk kemi på Syddansk Universitet, Christine McKenzie.

Vand på flaske er en dårlig løsning

- Ingen skal blive syge af at drikke vand fra vandhanen. Og det er ikke i orden, at danskerne skal til at købe drikkevand på flasker – alle de plastikflasker i miljøet vil kun være med til at skabe en ond cirkel af plastikproduktion, siger hun.

Christine McKenzie peger på, at det er en stor udfordring at finde en holdbar løsning.

- Det allerbedste vil naturligvis være helt at undgå giftrester i drikkevandet. Men det er desværre ikke realistisk, sådan som verden ser ud, så vi må bestræbe os på at rense pollutanter ud af vandet.

Grøn kemi kan hjælpe os af med farlig kemi

Rensningsanlæg i dag kan ikke fjerne stofferne 100 pct., og der kan stadig findes spor af potentielt giftige stoffer i vores drikkevand. At komme disse sidste rester til livs, kan være uhyre vanskeligt.

I dag er det ikke muligt at fjerne alle rester af giftige stoffer i rensningsanlæggene. Foto: Colourbox.

Christine McKenzies forskning kan måske vise vejen. I et videnskabeligt tidsskrift har hun netop beskrevet en metode til at fjerne rester af svært nedbrydelige organiske stoffer fra vand.

Eksempler på svært nedbrydelige stoffer, der kan slippe gennem et rensningsanlæg, er herbicider som atrazin, pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider som desphenylchloridazon. I 2017 blev der f.eks. fundet giftrester i flere prøver fra fynske vandværker.

Nyopdagelse i laboratoriet

Kernen i professor McKenzies nye arbejde er opdagelsen af en ny katalysator, der er baseret på det metal, som er mest tilgængelig på jorden, nemlig jern.

- Det er en kæmpe fordel, at der er tale om et billigt og let tilgængeligt metal, og ikke et sjældent og kostbart metal, som kun findes i begrænsede mængder på vores planet – ligesom platin, som bruges i mange katalysatorer, f.eks. til at rense bilers udstødning, siger Christine McKenzie.

For at sætte katalysatorerne i gang, er der brug for strøm, og derefter er det muligt at udføre en helt ny slags oxideringsproces.

- Det enestående ved denne nye metode er, at det kun er de organiske stoffer, der bliver nedbrudt, når der sættes strøm til. Der spaltes ikke vand, forklarer Christine McKenzie.

Alt det skadelige bliver nedbrudt

McKenzies arbejde i laboratoriet har vist, at nedbrydningen af de giftige organiske molekyler i vandet er total.

Forskerholdet har opnået dette ved at bruge en såkaldt radioaktiv 14C labelling i samarbejde med Center of Transformational Environmental Technologies (CTET), Faculty of Engineering, University of New South Wales i Sydney, Australia.

Total nedbrydning betyder, at man kan få elementære kemiske byggesten tilbage.

Fra vugge til vugge

- I dette tilfælde bliver giftige organiske stoffer omdannet til hovedsagelig CO2 og brint. Det er den nye katalysator, der gør det muligt, siger Christine McKenzie.

I princippet kan de opsamlede kemiske byggesten genbruges: Brint kan anvendes som et rent brændstof, og CO2 kan bruges til at bygge nye, organiske stoffer. Denne forskning bygger på tankegangen ”fra vugge til vugge”- små kemiske byggesten holdes i vores planets lukkede biogeokemiske cyklusser på en forsvarlig måde.

- Vi har ikke effektiv spildevandsrensning i dag. Dette arbejde er vigtigt, fordi det kan bruges til at udvikle nye, robuste teknologier. Det har vi brug for, hvis vi ønsker at fjerne forurenende stoffer, som kan have negative konsekvenser for menneskers og økosystemers sundhed, mener Christine McKenzie.

Den videnskabelige opdagelse er publiceret i tidsskriftet Inorganic Chemistry.