Hvalens strubehoved til SDU

Den døde sejhval, der tirsdag blev dissekeret i Hobro, skal nu hjælpe SDUs biologer med at blive klogere på, hvordan hvaler kommunikerer med hinanden.

Hvalens strubehoved er blevet fragtet til lydforsker Coen Elemans laboratorium på Biologisk Institut, og han er begejstret for den uventede mulighed for at studere et så stort strubehoved.

- Normalt studerer jeg organer fra meget mindre dyr, der skal måles i gram. Og nu står jeg med et organ på 26 kg. Det er helt usædvanligt, siger Coen Elemans.

Hvordan synger de?

Han interesserer sig for, hvordan forskellige dyr som sangfugle, mus og flagermus producerer lyd; hvilke fysiske mekanismer, der er på spil.

Han har f.eks. tidligere påvist, at fugle og mennesker synger på samme måde, selvom om det umiddelbart lyder helt forskelligt.

Sejhvalen er en bardehval og dermed en hvalart, der bruger lyd til at kommunikere over store afstande. Det er bardehvalerne, der producere de lyde, som kaldes ”hvalsang”.

Bardehvalerne er vanskelige at studere – og det gælder i særdeleshed også deres metoder til at kommunikere.

- Det er en helt unik mulighed, vi har fået. At forstå de mekanismer, der ligger bag bardehvalernes sang er vigtig, fordi de syngende hvalers omgivelser er under forandring, siger Coen Elemans.

Støj forstyrrer hvalers sang

De bliver nemlig i stigende grad forstyrret af støj.

- Omfanget af menneskeskabt støj til havs fra især skibstrafik er øget dramatisk. De store hvaler producerer lyd i samme frekvensinterval som skibstrafikken, og det giver dem problemer med at kommunikere over de samme afstande som tidligere.

- Vi vil gerne finde ud af, om hvalerne kan skifte frekvens for at undgå den menneskeskabte støj. Hvor højt kan de gå? siger Coen Elemans.