Skip to main content
DA / EN
Publikation

Forskere beregner størrelsen af fejl i beregningen af generationstid hos truede arter

Et nyt studie viser, at antagelser, som forskere bruger til at beregne tiden mellem generationer af truede dyr, kan give et for optimistisk billede af, hvor hurtigt en art vil dø ud.

Af Majken Brahe Ellegaard Christensen, , 23-04-2019

For bedre at kunne redde truede dyr er det nødvendigt at vurdere, hvornår en art sandsynligvis vil uddø. Generationstiden er den gennemsnitlige tid, der går fra, når dyrene fødes, indtil de har afkom og kan variere meget mellem arter.

Generationstiden spiller en vigtig rolle i denne vurdering af arters risiko for at uddø, og den kan beregnes ud fra artens overlevelses- og reproduktionsdata. Disse data er imidlertid fejlbehæftet eller er utilgængelig for flere truede arter.

Forskere er anhængige af antagelser om arters generationstid for at forudsige udryddelsesraten. Disse antagelser vil naturligvis føre til fejl i forudsigelsen af generationstid, men hidtil har disse fejl ikke været systematisk vurderet.

I en undersøgelse fra 2019 har postdoc Johanna Staerk sammen med sine kolleger beregnet størrelsen af disse fejl i generationstiden og fundet, at de tidligere estimater har ført til en alt for optimistisk opfattelse af udryddelsesrisikoen for truede dyr.

Den globale biodiversitetskrise

I løbet af det seneste århundrede er verdens biodiversitet faldet hurtigt. Den hastighed, hvormed arter dør, er nu 100-1000 gange så høje som det naturligvis skal være, ifølge postdoc Johanna Staerk fra Biologisk Institut.

Hendes forskningsgruppe mener, at vores planet er i øjeblikket i en biodiversitetskrise, og Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) har for nylig erklæret, at 27% af alle arter er truet med udryddelse, og World Wildlife Fund mener, at kloden oplever for øjeblikket sin sjette masseudryddelsesperiode.

De drivende faktorer bag denne udryddelse kan kvalificeres fra de såkaldte populationsmodeller, som Staerk arbejder med. Modellerne er udformet til at beregne populationen af en given art over tid baseret på faktorer, der er specifikke for arten, såsom overlevelsesrate, reproduktion og genereringstid.

Antagelser i generationstid undervurderer artens overlevelse

Generationstiden er en af de vigtigste faktorer i vurderingen af en artes udryddelsesrisiko. Generationstiden angiver, hvor hurtigt en art kan reagere på miljøændringer: jo længere generationstiden er, jo langsommere kan en art tilpasse sig klimaændringerne, hvilket gør det mere sandsynligt de uddø. For eksempel er generationstiden for en mus kun få måneder, mens den afrikanske elefant har en generationstid på 22 år.

Det er netop beregningen af den generationstid, som Staerk har været i gang med. Til sin beregning bruger hun data fra 58 forskellige pattedyr. Data, som er udarbejdet af hendes samarbejdspartnere fra Lyon Universitet samt data fra computersimuleringer. Her fandt hun, at de metoder, der ikke indeholder de fulde overlevelses- og reproduktionsdata, kan medføre betydelige fejl i beregningen af genereringstiden. Hun foreslog også en ny metode, der præcist kan forudsige generationstid, når data er mangelfuld, hvilket forudsiger generationstid fra artens kropsvægt og reproduktiv levetid.

Hun testede betydningen af disse fejl ved at sammenligne med de såkaldte ’Red List’ vurderinger fra IUCN og fandt, at antagelserne i generationstid kan give et alt for optimistisk billede af de truede dyrs udryddelsesrisiko.

Beregninger kan føre til forbedrede Red List vurderinger af truede dyr

Det er første gang, at fejl i generationstid er blevet vurderet med så høj præcision. Ved at få et klart billede af de typer af fejl, der påvirker genereringstiden, kan bevaringseksperter bedre tage højde for disse faktorer i udryddelsesrisikovurderinger og forbedrer hermed vurderingerne for tusindvis af arter.

Om undersøgelsen

Studiet er offentliggjort den 14. marts 2019 i Journal of Applied Ecology.

Foto: Johanna Staerk, postdoc ved Biologisk Institut, SDU.


Redaktionen afsluttet: 23.04.2019